Faglighed kræver efteruddannelse

Der er brug for faglig efter- og videreuddannelse

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvis folkeskolen skal have det faglige løft, alle taler om, skal lærerne have meget bedre muligheder for efter- og videreuddannelse inden for skolens fag.

»Pengene skal bruges til efteruddannelse af lærere, ikke til kommunale kloakdæksler«, fastslog formanden for DLF's pædagogiske udvalg, Ole Holdgaard.

Dermed sigtede han til, at regeringen ikke har villet øremærke sin ekstraordinære bevilling til efteruddannelse af lærere på 175 millioner kroner, når pengene udmøntes i de kommunale bloktilskud.

Vilkårene for lærerne er vidt forskellige i landets forskellige egne. Specielt dårlige forhold har man i de kommuner, der ligger langt fra uddannelsesstederne. Her har man ikke et reelt tilbud om efteruddannelse i alle folkeskolens fag.

I fem kommuner på Djursland har man afsat under én procent af lærernes årlige arbejdstid til faglig opkvalificering, fremgår det af en lokal undersøgelse. På den baggrund fremsatte Mogens Clausen fra Øst-Djurs Kredsen et andet resolutionsforslag end hovedstyrelsens, hvor han savnede noget billedskabende sprog.

»Det er ikke os selv, vi snakker med«, sagde han. »Vi taler med politikere, forældrene og verden. Derfor vil jeg foreslå et andet sprog«.

Han blev dog overtalt til at trække sit forslag, ikke på grund af sprogbrugen, men fordi det er problematisk at argumentere ud fra én lokal undersøgelse. Formanden for hovedstyrelsens faglige udvalg, Lotte Lange, opfordrede kredsene til at gennemføre undersøgelser, der kan vise, hvor stor - eller lille - en del af lærernes arbejdstid der bruges på efteruddannelse.

Bedre Efter- og videreuddannelse

»Lærere, børnehaveklasseledere og skoleledere har gennem mange år oplevet et stort efterslæb hvad angår efter- og videreuddannelse. Lærernes faktiske muligheder for at opnå efteruddannelse i folkeskolens fag står derfor i klar modsætning til kravet om at øge fagligheden i folkeskolen.

Et generelt fagligt løft forudsætter mulighed for efteruddannelse inden for alle fag i folkeskolen. Samtidig må efteruddannelsen kunne gennemføres i alle dele af landet, så der bliver tale om et reelt tilbud til alle skoler. Endvidere må uddannelsen have et omfang og et niveau, som modsvarer behovene.

Det må sikres, at eventuelle ekstraordinære bevillinger til efteruddannelse rent faktisk fører til ekstra efteruddannelse af det bevilligede omfang«.