DLF får en opmand

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Medlemmerne i DLF får mulighed for at få prøvet sager, der er gået i hårdknude, for en ekstern opmandsfunktion.

»Når sager bliver en stor belastning, vil en opmand være god - også for foreningens omdømme«, sagde Anders Bondo.

Det er kun sager, der ikke kan løses internt i foreningen, der kan indbringes for opmandsfunktionen. Eventuelle klager over en kreds vil man først selv forsøge at løse. Kun i de tilfælde, hvor medlemmer ikke er tilfredse med DLF's endelige beslutning, kan sagen forelægges opmanden.

Flere delegerede udtrykte tilfredshed med en opmandsfunktion, fordi det kan lette kredse for mistænkeliggørelse og dårligt omdømme.

Kurt S. Pedersen fra Varde mente dog, at det var en dårlig idé.

»Hvis vi indfører en opmandsfunktion, vil det være til stor fornøjelse for brokkehovederne. Og der vil komme mange flere klager«, sagde han og opfordrede til, at kongressen stemte forslaget ned.

Formand for organisationsudvalget, Astrid Schjødt Pedersen, svarede, at det handler om både at få prøvet sager hos en udefrakommende instans og at få undersøgt validiteten i de afgørelser, som foreningen tager.

»Og i de sager, der ellers aldrig kan få en ende, sidder der også medlemmer, der ikke kan komme videre i deres liv. Også for dem er det godt at få sat et punktum«, sagde hun.

Mere end to tredjedele af de delegerede stemte for opmandsfunktionen.