Efter syv timers debat om »Perspektiver for folkeskolens udvikling« konkluderede formand Anders Bondo:

»Vi er 100 procent enige om at forsvare de grundlæggende værdier i folkeskolen. Der er forskellige meninger om hvordan, men vi er enige om, at det faglige skal styrke elevens alsidige personlige udvikling. Med 60.000 lærere bag os er vi en magtfaktor, når formålsparagraffen bliver udfordret«.

Han havde indledt med at sige, at punktet var det væsentligste på dette års kongres. Det er en værdikamp, der er i gang. En kamp om skolesyn, samfundssyn og menneskesyn.

Regeringen har allerede indført bindende nationale trinmål, nu følger test, og man vil også ændre formålsparagraffen, så undervisningen i folkeskolen kommer til at pege mere direkte frem mod ungdomsuddannelserne.

Folkeskolen risikerer at blive en ren læreanstalt, påpegede flere talere, hvor den »demokratiske dannelse« risikerer at gå tabt til skade for børn og unge såvel som samfund og erhvervsliv.

Derfor er lærernes kamp for de værdier, der kommer til udtryk i den gældende formålsformulering, ikke kun en kamp for skolen, det er også en kamp for den danske velfærdsmodel, anførte flere.

»Kvalitetssystem« skurrer i ørerne

Hovedstyrelsen havde ikke store problemer med at få sine forslag til resolutioner igennem. Kun »Forslag til resolution om kvalitet og tilsyn«, der annoncerer, at »Danmarks Lærerforening vil udarbejde et sammenhængende kvalitetssystem for folkeskolen«, voldte lidt kvaler. Enkelte kongresdelegerede frygtede, at deres bagland ville misforstå det og tro, at DLF stiller øgede krav til lærerne. Ordet kvalitetssystem »skurrer« i mange lærerører, sagde Erik Sandahl Jessen fra Nordfyns Lærerkreds. Gitte Mailand Jensen fra Odense Lærerforening stillede et alternativt forslag, som pointerede, at det »kommunale tilsyn må ikke komme til at stå i vejen for skolernes interne evaluering« og at »Danmarks Lærerforening forventer, at der udarbejdes forskellige dialogredskaber, så skolerne kan indgå aktivt i en udviklingsskabende dialog med kommunen«.

Formand for pædagogisk udvalg, Ole Holdgaard, og Anders Bondo forsøgte at få Gitte Mailand til at trække sit forslag. Regeringen kommer snart med et udspil om, at kommunerne skal skærpe deres tilsyn med skolerne, lød argumentet. Derfor skal DLF være på forkant med et system, der kan sikre en fornuftig balance mellem mål og midler, ikke mindst af hensyn til lærernes arbejdsmiljø.

»Skoler i mange kommuner vil komme under pres, og jeg er helt enig med Odense Lærerforening i, at det er ødelæggende. Derfor skal systemet komme nedefra. Vi skal selv udvikle et kvalitetssystem, der forholder sig til de muligheder, der er, for på den måde at hjælpe lærerne«, sagde Anders Bondo. »Vi skal være et skridt foran denne gang. Så står vi betydeligt stærkere«.

Gitte Mailand Jensen ville alligevel ikke trække sit forslag. Det blev derpå stemt ned og hovedstyrelsens forslag vedtaget.

God skoleledelse er afgørende

Hovedstyrelsens forslag om, at DLF skal tilbyde at indgå i et konkret samarbejde om at halvere antallet af dårlige læsere inden for fem år, blev vedtaget uden store sværdslag. Debatten handlede mest om justeringer af resolutionsteksten. Kongressen samtykkede næsten enstemmigt.

Det samme var tilfældet med hovedstyrelsens forslag til resolution om ledelse, hvori det påpeges, at »god skoleledelse er afgørende for udvikling af undervisningen, og en af skolelederens vigtigste opgaver er at være sparringspartner for lærerne i deres overvejelser om undervisningen. Danmarks Lærerforening foreslår derfor, at der skabes rum og mulighed for, at skolens ledelse i langt højere grad kan indgå i undervisningen«.

Skolelederen skal bruge sin tid på pædagogisk ledelse, ikke på administration, fastslog udvalgsformand Ole Holdgaard.

Kun få, herunder Anders Balle fra Lederforeningen, havde bemærkninger. Han ville sikre sig, at hovedstyrelsens forslag ikke betyder, at skolelederen skal undervise mere, men netop bruge sin tid på sparring, strategisk planlægning og anden pædagogisk ledelse.

Mogens Clausen, Grenå, fremlagde et forslag til resolution, der gjorde opmærksom på, at nationale test risikerer at gøre det af med et af adelsmærkerne i den danske folkeskole, nemlig undervisningsdifferentieringen, men han trak sit forslag, da pointen blev indarbejdet i hovedstyrelsens »Forslag til resolution om folkeskolens formål«.

Om dette forslag sagde næstformand Stig Andersen, at en væsentlig grund til, at Danmark er en succes økonomisk og demokratisk, er, at danskerne generelt er engagerede, selvstændige, fleksible, kreative, veluddannede og demokratisk sindede, og det »hænger uløseligt sammen med, at vi i Danmark allerede fra folkeskolen har fokus på, at viden og kundskaber skal bruges til at sikre den enkelte elev en alsidig personlig udvikling«.

Statslig kontrol ødelægger styrkesiderne

Mere statslig kontrol og styring vil underminere disse styrker, som er afgørende for, at det danske velfærdssamfund kan klare sig i globaliseringens tidsalder, sagde Stig Andersen.

Gordon Ørskov Madsen, Århus Lærerforening, foreslog en resolution om folkeskolens værdigrundlag, der fastslår, at »lærerne i folkeskolen til stadighed vil arbejde for, at også kommende generationer i det danske samfund i folkeskolen skal opøve evner til at tage selvstændig stilling og tage medansvar som borgere i et demokrati«. Efter nogle få sproglige rettelser fik han kongressens opbakning.

Peter Hess-Nielsen ønskede, at kongressen vedtog en resolution om Pisa-undersøgelsernes uvidenskabelighed.

Det er vigtigt, at kongressen sender et signal om, at det er uacceptabelt, at mange politikere misbruger Pisa til at nedgøre folkeskolen og til at legitimere en politisk og ideologisk dagsorden, når adskillige eksperter tilmed har påvist, at Pisa er en gang »uvidenskabeligt makværk«, sagde han og tilføjede, at »Pisa-processen er et skræmmende eksempel på, hvordan en uvidenskabelig undersøgelse kombineret med en målrettet politisk dagsorden fuldstændig kan skævvride skoledebatten«.

Resultatet blev en resolution, der kritiserer den politiske udlægning af resultaterne fra Pisa og den urimelige udhængning af folkeskolen og lærerne.

Astrid Schjødt Pedersen anførte, at værdikampen også er en kamp om barndommen. Skolen skal være et sted, hvor børn lærer og udvikler sig som frie, demokratiske mennesker, ikke et sted, hvor de dresseres som aber, mente hun. Kongressen kunne ikke være mere enig.

»Folkeskolens lærere og børnehaveklasseledere arbejder dagligt for, at folkeskolens undervisning og hele dagligliv bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokrati - disse elementer skal fastholdes som en del af folkeskolens værdigrundlag.

Lærerne i den danske folkeskole vil fortsat sikre samspillet mellem fagligheden i undervisningen og elevernes alsidige personlige udvikling.

Også kommende generationer i det danske samfund skal i folkeskolen opøve evner til at tage selvstændig stilling og tage medansvar som borgere i et demokrati.

Dette vil lærerne i folkeskolen til stadighed arbejde for«.

»Den politiske udlægning af resultaterne fra Pisa er højst kritisabel. Det blev fastslået af samtlige forskere på Folketingets uddannelsesudvalgs høring om Pisa den 12. september 2005.

Processen omkring Pisa-undersøgelsen er således et skræmmende eksempel på, hvordan en fejlagtig fremlæggelse af en international undersøgelse kombineret med en målrettet politisk dagsorden fuldstændig kan skævvride skoledebatten. Blandt andet er der overhovedet intet videnskabeligt belæg for at hævde, at 17 procent forlader skolen som »funktionelle analfabeter«. Folkeskolen er urimeligt hængt ud for manglende kvalitet, og 65.000 folkeskolelærere oplever deres arbejde nedgjort og mistænkeliggjort.

Danmarks Lærerforening finder det positivt, at uddannelsesudvalget med høringen omsider fik sat Pisa-undersøgelsen i dens rette perspektiv. Vi forventer, at Undervisningsministeriet og de ansvarlige politikere fremover vil tolke og analysere internationale undersøgelser indsigtsfuldt og reelt - ellers gør de mere skade end gavn«.

»Debatten om folkeskolens formål er også en debat om, i hvilken retning vores samfund skal udvikle sig.

Derfor opfordrer Danmarks Lærerforening elever, forældre og erhvervsliv til at engagere sig i denne vigtige debat.

Den danske befolkning og arbejdsstyrke bliver i udlandet beskrevet som engageret, selvstændig, fleksibel, veluddannet og demokratisk. Dette hænger uløseligt sammen med, at vi i Danmark allerede fra folkeskolen har fokus på, at viden og kundskaber skal bruges til at sikre den enkelte elev en alsidig personlig udvikling. Vi lægger vægt på, at eleverne skal have baggrund for at tage stilling og handle. Og vi har opbygget et uddannelsessystem, der bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Lærernes ansvar for undervisningen i forhold til den enkelte elev, herunder princippet om undervisningsdifferentiering, er en væsentlig forudsætning for, at vi når disse mål.

En række af de forslag, der er fremført i den aktuelle politiske debat, er præget af en grundlæggende anden måde at tænke skole på. En del af forslagene lægger op til en central styring og kontrol af undervisningen. Vi advarer om, at dette vil underminere folkeskolens styrkesider.

I stedet bør der tages udgangspunkt i, hvordan den enkelte skole og hver enkelt lærer kan sikres de nødvendige forudsætninger for at kunne tilrettelægge en undervisning, der giver alle børn optimalt udbytte af undervisningen. På det grundlag vil Danmarks Lærerforening udarbejde et kvalitetssystem målrettet folkeskolen. Og vi opfordrer endnu en gang til et forpligtende samarbejde om konkrete målsætninger. Det kan blandt andet være at halvere antallet af dårlige læsere og give bedre mulighed for skoleledelse.

Folkeskolen har nogle unikke styrkesider, der sammen med det øvrige uddannelsessystem medvirker til, at den danske befolkning og det danske samfund på mange måder er i stand til at tackle den omstillingsproces, der følger af globaliseringen. Disse styrkesider skal ikke nedtones. De skal tværtimod være udgangspunktet, når vi forbedrer den danske folkeskole«.

»Danmarks Lærerforening tilbyder at indgå et konkret samarbejde om at halvere antallet af dårlige læsere inden for fem år.

Med inspiration fra de gode resultater, mange skoler og kommuner har opnået gennem en målrettet indsats, kan samarbejdet blandt andet indeholde en aftale om:

. efteruddannelse af lærere og børnehaveklasseledere i den seneste viden om læseundervisning

. læsevejledere på alle skoler

. kvalificerede tilbud i alle kommuner til elever med dokumenterede læsevanskeligheder

. et bredt udbud af bøger på alle læseniveauer til undervisningsbrug og på skolebibliotekerne

. fokusering på læsning gennem hele skoleforløbet

. målrettet fokus på forskning i læselæringsprocesser.

Med henblik på at evaluere indsatsen foreslår vi, at der foretages stikprøver af læsefærdighederne på 9. klassetrin hvert år på baggrund af en relevant dansk definition på funktionel læsning«.