Vi befinder os i området midt mellem skyttegravene. Hvis vi gør ét, bliver vi skudt bagfra, hvis vi gør noget andet, bliver vi skudt forfra.

Billedet er Per Thornbergs, og emnet var ledernes organisatoriske placering. Igen, igen.

I slutningen af september holder Danmarks Skolelederforening repræsentantskabsmøde. Her vil man med garanti endnu en gang diskutere sidste års meget ultimative krav om, at lederne skal ud af lokalkredsene. Et krav, som mange kredsstyrelser finder helt urimeligt.

DLF's kongres i november skal træffe en beslutning. Og der er faktisk liv i debatten endnu, fronterne er ikke helt stivnede.

Hovedstyrelsen diskuterede fire organisatoriske modeller til, hvordan lederne kan placeres.

- Vi må finde ud af, om vi er sendemænd eller politikere, sagde Ole Jensen, som mente, at DLF vil tabe respekt som organisation, hvis den ikke er i stand til at løse problemet inden døre.

- Ledergruppen har en række dokumenterede problemer. Dem må vi forholde os til og ændre praksis, sagde Henrik Billehøj. Men han tilføjede, at i hans bagland vil en model, hvor lederne forsvinder helt ud af lokalkredsen, ikke kunne accepteres.

Der var ingen, der talte for en uændret situation. Der skal ske ændringer. Også store ændringer. Så ledergruppen kan få løst sine problemer. Men debatten viste, at 'den rene model', hvor båndene kappes helt mellem lokalkreds og ledere, ikke vil have en kinamands chance på kongressen. Drøftelsen resulterede i endnu en gang hjemmearbejde til organisationsudvalget, og hovedstyrelsen skal så se på to modelforslag i september, som mere præcist skal beskrive, hvordan lederne kan hente råd og vejledning centralt, hvordan man i den lokale ledergruppe skal kunne arbejde sammen, og hvordan forholdet mellem kreds og ledere skal være. Ved at udarbejde et sæt centrale samarbejdsregler, som forpligter alle parter lokalt, kan man måske løse den gordiske knude.

- Vi bliver nødt til at tage alle scenarier alvorligt, så vi og kongressen er helt klar over, hvad risikoen og mulighederne er i de forskellige alternativer, sagde Anni Herfort.

- Eller også må vores veje skilles, kommenterede Søren Eske Christensen.