Den 10. juni er der valg til EU-parlamentet, men who cares. Halvdelen af danskerne gør det ikke, hvis man skal dømme efter valgdeltagelsen. Stemmeprocenten har ligget stabilt omkring de 50 ved de fire tidligere EU-valg.

Gør folkeskolen?

Nej, ikke i særlig høj grad. Folkeskoleloven taler ikke specifikt om EU, men blot om den internationale dimension i undervisningen, og mange lærere har for længst erfaret, hvor svært det er at få det tunge EU-stof til at fænge hos eleverne.

Dét til trods for, at EU spiller en stadig større rolle i det danske samfund, politisk og juridisk. Ja, ikke nok med det: EU udfordrer også den danske demokratiforståelse.

15 procent af de love, der blev vedtaget i Folketinget i for eksempel 1994/95, kom fra EU. De blev alle vedtaget uden diskussion, ligesom tilfældet var årene før og årene efter.

'Ellers ville vi også have fået problemer med vores EU-partnere', siger en medarbejder fra Folketingets EU Oplysning.

Kun ganske få EU-direktiver har gennem årene overhovedet givet anledning til debat i Folketinget og offentligheden. Et af disse sjældne eksempler var diskussionen om børnearbejde.

Og mange af direktiverne er ikke engang inde at vende i Folketinget. De bliver bare omformet til bekendtgørelser i de relevante ministerier uden offentlig debat.

Dertil kommer de mange såkaldte forordninger, beslutninger og afgørelser, som ikke skal ind over nogen som helst institution eller myndighed i Danmark først, men bare gælder direkte i det danske samfund. De er 'bindende retsakter'.

Alene i 1997 pumpede EU 81 direktiver, 2.639 forordninger, 760 beslutninger og 187 afgørelser ud over medlemslandene.

Så man kan uden at overdrive sige, at det danske demokrati bliver sat på spil i de her år.

Brug for bedre undervisningsmidler

Det blev en lang indledning til det, artiklen egentlig skulle handle om: EU i undervisningen i anledning af parlamentsvalget. Men det er akkurat det pædagogiske problem med stoffet. Elever og læsere finder EU uvedkommende og kedelig.

'EU er ikke noget, der optager eleverne ret meget. Jeg skal kæmpe for det. De beder ikke selv om at få det', siger samfundsfagslærer Svend Lundberg, Erritsøe Centralskole ved Fredericia.

Folkeskolen har ringet til tre tilfældige skoler for at få eksempler på, hvordan undervisning i EU forvaltes. Svend Lundberg plejer at bruge minimum 15 undervisningstimer på emnet i samfundsfag i 9. klasse.

Han bruger kapitlet om EU i Munkgaards lærebog 'Samfundet i dag'. Så får eleverne i bedste fald en grundviden om den kringlede institutionelle opbygning i Bruxelles, Luxembourg og Strasbourg.

Hvis EU-stoffet fænger, hvilket ikke sker for tit, går Svend Lundberg videre og bruger måske endnu 15 timer på konkrete cases.

Der er en håndfuld gangbare lærebogssystemer i samfundsfag med et EU-kapitel, men Svend Lundberg kunne godt tænke sig nogle mere engagererede undervisningsmidler på det tunge stof.

'Det er måske billigt sagt, men hvis forlagene dog bare kunne lave det, så eleverne gider læse det, og hjælpe lærerne lidt med nogle jordnære eksempler på positive og negative sider ved EU, så det kan blive vedkommende', siger Svend Lundberg.

Han påpeger desuden det særlige problem, at med den hast, som EU udvikler sig med, bliver lærebogssystemerne hurtigt forældede. Det system, han selv bruger, er fra 1994, altså fra før Amsterdam-traktaten.

Skal vi bare være ligeglade

Lars Hagelbergs samfundsfagsklasse på Faaborg Sundskole har kun haft EU 'sporadisk' i løbet af året. Da klassen skulle have 'den internationale dimension', valgte eleverne at beskæftige sig med menneskerettigheder og 'glemte krige' rundt om i verden, ansporet af en elev, der er politisk flygtning.

Søren Sørensen, Hvalsøe Skole, der også har en 9. klasse i samfundsfag, anslår, at han har brugt tre gange fem timer på EU-stoffet, de første fem allerede sidste år, da de samme elever gik i 8. klasse.

Anledningen var den aktuelle folkeafstemning om Amsterdam-traktaten. Eleverne blev sat i grupper svarende til de politiske partier i Danmark - hvad mener partierne hver især om Amsterdam-traktaten?

Klassen vendte så tilbage til stoffet i 9. klasse med udgangspunkt i EU-kapitlet i Gyldendal-lærebogen 'Samfundsstudier'.

'EU-stoffet er en stor pædagogisk udfordring', siger Søren Sørensen. 'Kan vi gøre det nærværende, eller skal vi bare være ligeglade'.

'Jeg prøver at tage udgangspunkt i noget konkret, for eksempel grænsekontrollen og nedlæggelsen af det toldfri salg, det er et håndgribeligt eksempel på, hvordan EU griber ind i danskernes hverdag'.

Det er langt sværere med store komplekser som for eksempel EU's miljøpolitik, er Søren Sørensens erfaring.

'Dér bliver det nemt noget med, at det er langt væk, det forstår jeg ikke alligevel. Jeg tager EU op, når der er en afstemning eller noget andet aktuelt, fordi så føles EU tættere på', siger Søren Sørensen.

Det er lidt ligesom med fagforeninger, tilføjer han - også et stort tungt emne for unge mennesker, men som kunne gøres til et levende undervisningsforløb under konflikten, da landet var i panik, og forældrene hamstrede gær.

Alle tre lærere efterlyser specifikke undervisningsmidler, der kan gøre det tørre stof mere spændende og vedkommende, men forlagene tror ikke på, at der er salg i EU. Efteruddannelse i EU sælger heller ikke. Når der bliver slået kurser op, er der ikke tilmeldinger nok, melder Danmarks Lærerhøjskole.

Undervisningsministeriet har for nylig udgivet et inspirationshæfte om ikke EU specielt, men om 'Den internationale dimension i folkeskolens fag og emner', som er 'tænkt som inspiration til, hvordan den internationale dimension kan inddrages i undervisningen'.

mange lærere

har for længst erfaret, hvor svært det er at få det tunge EU-stof

til at fænge hos eleverne