'Sådan som jeg oplever det nu, virker folkeskolen slidt ned, opbrugt og trist. Jeg tror, det er meget kortsigtet, man behandler skolen på den måde.'

Ordene kommer fra en forhenværende lærer, faktisk er det 26 år siden, hun sidst underviste i folkeskolen. Citatet er fra et interview i B.T. med EU's miljøkommissær Ritt Bjerregaard (Socialdemokratiet).

Hendes ord kommer tæt på virkeligheden. Den måde, skolen behandles på, er endda meget kortsigtet. På trods af at flere politikere forsøger at sælge en beskrivelse af, at 'udgifterne til skolen er løbet løbsk', så er realiteten det modsatte. Det erfarer børnehaveklasseledere, lærere og skoleledere i hverdagen. Og det dokumenteres i en undersøgelse, som DLF's økonomer har gennemført, at skolen er blevet økonomisk nedprioriteret de sidste 25 år. (Undersøgelsen blev omtalt i Folkeskolen i sidste uge, og en del aviser har også omtalt den, selv om den slags selvfølgelig(!) ikke er lige så spændende som historien om prins Joachims og prinsesse Alexandras nye dalmatiner.)

Økonomernes undersøgelse viser, at Danmark ikke længere kan sammenligne sig med de øvrige nordiske lande, men i stedet er på niveau med Spanien og Frankrig, når det gælder investering i grundskolen. Officielle statistikker placerer ganske vist Danmark højere, men det er, fordi man puster tallene op ved at tælle udgifterne til private skoler med, og fordi lærere har det med at blive ældre. Ældre læreres løn vejer tungere på budgettet end yngre læreres.

Og så mangler det allervigtigste, som hverken fanges op af statistikker eller økonomiske sammenligninger: Folkeskolens opgaver er vokset og vokset i samme periode.

Den forhenværende undervisningsminister, Ritt Bjerregaard, kritiserer i interviewet både 'nedslidningen af ressourcer' og 'nedslidningen af lærere'. Den indsigt har hun, selv om hun sidder i Bruxelles, og man kunne ønske, at de hjemlige politikere ville tage konsekvensen af en tilsvarende erkendelse. For de ved selvfølgelig, hvordan situationen ser ud. De spiller bare højt spil og satser på, at lærerne som altid klarer problemerne.

Folkeskolen er på mange måder 'slidt ned og opbrugt', som Ritt Bjerregaard siger. Men hun har ikke ret i, at den er 'trist'. For langt de fleste lærere fortsætter med at knokle. Fordi de føler ansvar over for børnene, undervisningen og en ny skolelov. På trods af stigende krav og faldende ressourcer.

Det ved de ansvarlige politikere. Men i stedet for at bevilge de nødvendige penge til undervisningsmidler og undervisningsaktiviteter satser man på, at skolerne klarer det ved at spare på 'andre områder'. Hvad det så betyder.

Måske skulle de kommunale politikere og administratorer, der netop nu er i gang med at lave forslag til næste års budgetter, se på den konkrete virkelighed. De kunne passende begynde med at sammenligne, hvor få penge der er afsat per elev til undervisningsmidler, med de krav, som skoleloven og de tilhørende læseplaner stiller.

Næste skridt burde logisk set være at bringe overensstemmelse mellem budget og krav. Hvis politikerne fortsat vil kaldes ansvarlige.

-th

Politikere bør sammenligne budgettets årlige udgift per elev til undervisningsmidler med skolelovens krav