Debat

Skole, kriminalitet og ansvar

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der er enorme forskelle i, hvordan elever i 8. klasse trives med deres skole. Blandt de 30 skoler, som indgår i en stor ungdomsundersøgelse foretaget i 1999, findes skoler, hvor op mod hver anden elev synes vældig godt om at gå i skole. Og i den anden ende skoler, hvor næsten ingen synes sådan. Der findes skoler, hvor hver fjerde ikke bryder sig om at gå i skole - og skoler, hvor ikke en eneste er direkte negativ over for skolen.

Der kan være - og er - mange årsager til disse forskelle: Forældrenes baggrund, elevernes baggrund, elevernes forhold til hinanden med videre - og rene tilfældigheder. Undersøgelsen viser imidlertid også, at væsentlige dele af disse forskelle må skyldes forhold ved skolen: Lærerne, pædagogikken, skolens struktur og så videre - alt det, som nu er med til at udgøre en skole.

Undersøgelsen viser også noget andet. Der er kraftige forskelle på de enkelte skoler med hensyn til, hvor meget kriminalitet eleverne begår. Der findes skoler, hvor alle elever i 8. klasse har begået tyveri, hærværk - og skoler, hvor 'kun' halvdelen har gjort det. Der findes skoler, hvor tæt ved hver tredje elev har begået relativt alvorlig straffelovskriminalitet (indbrud, røveri) - og skoler, hvor ikke en eneste har alvorlig kriminalitet på samvittigheden.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Undersøgelsen dokumenterer endvidere, ikke blot ved at der er et sammenfald, men også på mange andre måder, at skoletilpasning/skoletrivsel på den ene side og kriminalitet på den anden er nært forbundne størrelser. For eksempel viser det sig, at unge med samme baggrund, samme forhold til deres familie begår betydeligt mindre kriminalitet, når de går på en skole, de er positive over for og klarer sig fagligt godt i, end når de går på en skole, de ikke er positive over for og klarer sig fagligt dårligt i. Egentlig ikke særligt underligt - synes jeg - når vi ved, hvor strukturerende skoleforholdet i øvrigt er for unges liv - såvel her og nu som på længere sigt.

Mon Else Baggesen (Folkeskolen nummer 15) overhovedet har læst rapporten? Hun får det således til at se ud, som om det drejer sig om skolegangens underholdningsmæssige værdi - og det har hun i hvert fald ikke fra rapporten. Den taler om skoletilpasning/skoletrivsel i meget bred forstand, og det er noget langt mere omfattende end simpel kedsomhed i timerne. Med hensyn til at kede sig i timerne viser undersøgelsen faktisk, at tendensen de sidste 20 år har været, at flere og flere 8.-klasse-elever keder sig mere og mere i timerne - mens den almindelige ungdomskriminalitet i samme periode er faldet. 'Gøg & Gokke' fra katederet gør det ikke!

Det er ikke kun misforståelser, der er flydt ud af Else Baggesens pen. Hun benytter også lejligheden til at oprulle nogle principielle moralske og pædagogiske perspektiver om det lærer- og skolemæssige ansvar, som jeg finder dybt betænkelige. Else Baggesen kan som snarlig pensionist forhåbentlig glæde sig over, at det er gået hendes tidligere elever, for eksempel Peter og Karen, godt i tilværelsen, og være stolt over sit bidrag hertil - men hvis hun ikke også kan opleve et medansvar for, at skolen ikke formåede at give andre af hendes elever, for eksempel Brian og Ronny, et bidrag til en platform i tilværelsen, der holdt dem på afstand af straffesystemet, synes jeg, det er udtryk for en indstilling til folkeskolens - herunder den enkelte folkeskolelærers - muligheder og forpligtelser, som er en direkte hindring for at skabe (endnu) bedre skoler og lærere - og derved blandt andet mindre kriminalitet.

Flemming Balvig

Københavns Universitet

Powered by Labrador CMS