Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Nu stiger mit kontingent igen!
Uden at ville påberåbe mig den store viden om kontingentets anvendelse er der alligevel, efter deltagelse i generalforsamling i Øst-Djurs Kredsen, kreds 134, nogle ting, der er faldet mig for brystet. Jeg er helt på det rene med, at det er nødvendigt, at min kreds får de nødvendige ressourcer til at gennemføre de meget vigtige kommende decentrale forhandlinger med kommunerne, men følgende tanker er opstået i mit hoved:
1. Når nu en meget stor del af foreningens arbejde er decentraliseret ud i kredsene, sker der vel automatisk det, at kredsens andel af kontingentet forøges?
2. Når store (og måske rige) kredse for eksempel Århus skal forhandle, skal de igennem én forhandling. Kreds 134 dækker fem kommuner og må gennem møllen fem gange, hvilket forøger tidspresset på vores kredsstyrelse betydeligt. Derfor går jeg ud fra, at vores hovedstyrelse, i solidaritetens navn, organiserer en form for bloktilskud.
Jørgen Anton
Ørum Djurs
Svar
Efter vedtagelsen af opgaveudlægningen til lokalkredsene i 1993 fastsatte kongressen i en årrække kontingentet til hovedforeningen næsten uændret. I 1994 var kontingentet for aktive medlemmer 1.884 kroner årligt, og i 2000 er det 2.100 kroner. Dette er sket for at give muligheder for, at kredsene kunne fastsætte det lokale kontingent efter de nye lokale behov i forbindelse med stigningen i de lokale arbejdsopgaver.
Kongressen har haft forslag til en udligningsordning mellem kredsene til behandling. Disse forslag har ikke kunnet samle flertal.
Stig Andersen
næstformand for DLF
