Ny dlf/a-pjece om efterløn

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der skrives og tales meget om efterlønsordningen i alle medier - også når der er valgkamp.

Så skal ordningen justeres, så må man ikke det ene eller andet hvis man går på efterløn, og så kan man få en garanti for at ordningen bevares.

Det giver et meget broget billede af, hvad der egentlig ligger i efterlønsordningen. Og det skaber unødig usikkerhed om fremtiden.

Der er imidlertid, når det kommer til stykket, intet der tyder på, at retten til efterløn vil falde bort for de medlemmer som overvejer at benytte ordningen inden for de næste mange år.

dlf/a tilbyder dig derfor nu en pjece om efterløn, der kommer hele vejen rundt. Også når det gælder samspillet mellem f.eks. tjenestemandspension og efterløn.

Bestil pjecen om efterløn

dlf/a's nye pjece om efterløn giver dig grundig, præcis og meget omfattende oplysning om efterlønsordningen. Og den indeholder en række eksempler af særlig interesse for netop dlf/a's medlemmer.

Pjecen ligger fremme på kredskontorerne og hos dlf/a's lokale konsulenter. Men den kan også bestilles hos dlf/a i København.

Send os din bestilling - så er pjecen på vej til dig.

Du kan også bestille dlf/a's øvrige pjecer.

Disse pjecer orienterer bredt om regler for børnepasnings- og uddannelsesorlov, om muligheder for uddannelse under ledighed, om ferieregler og mange andre forhold, som det kan være aktuelt at være informeret om.