Debat

Stem på Henning næste gang

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Henning Pedersen, nåh, Henning Pedersen, Gjern! Så ved alle i DLF vist, hvem man taler om.

Han ville genopstille som kongresdelegeret for fraktionerne 4 og 7, pensionisterne.

Tirsdag den 22. januar 2002, klokken cirka 15, blev jeg klar over, at grundet postvæsenet er hans kandidatanmeldelse til valg af delegeret til fraktion 4 ikke nået frem i tide og derfor ikke godkendt.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Dette beklager jeg meget.

I 26 år var Henning formand for Frijsenborgkredsen, kreds 137, og var desuden i flere år amtskredsformand for Århus Amt. Fra 1976 til 1980 sad han i DLF's hovedstyrelse. Han blev pensioneret i 1999 og har siden 1. april 2000 været delegeret for fraktion 4 og har her markeret sig som meget vidende, undersøgende og omhyggelig. Han vil til bunds i tingene og vil hellere finde nye veje end give op.

Det siger sig selv, at med den næsten 'livslange' tilværelse med DLF er Henning i besiddelse af et omfattende kendskab til foreningens hus og dets mange facetter og vil derfor have nemt ved at gå ind i alt arbejde, som han kan blive stillet over for som delegeret.

Jeg selv har arbejdet tæt sammen med ham i alle hans DLF-år og har nydt hans oratoriske og organisatoriske evner og ved, at han vil arbejde opsøgende og grundigt med de spørgsmål, der vil være om alt i DLF, men i særdeleshed om det, der angår pensionisterne, DLF's fraktioner 4 og 7.

Stem på Henning Pedersen næste gang.

Else Holm Johansen

medlem af DLF's hovedstyrelse