Inspiration - Sprogfag

På konferencen om fagfornyelse blev der åbnet op for flere perspektiver. En ting var deltagerne dog enige om: Der er brug for en bæredygtig fagfornyelse.
På konferencen om fagfornyelse blev der åbnet op for flere perspektiver. En ting var deltagerne dog enige om: Der er brug for en bæredygtig fagfornyelse.

Grundskoleforskere: Sprogfagene står overfor tre grundlæggende udfordringer

Der er brug for bæredygtig fagfornyelse i sprogfagene, for sprogfagene har en helt særlig rolle i forhold til FN’s bæredygtighedsmål, skriver forskerne fra Center for Grundskoleforskning og professionshøjskolerne KP og Absalon.

Publiceret Senest opdateret

Vi fik chancen for at diskutere bæredygtig fagfornyelse i sprogfag med deltagere fra hele sektoren, da Center for Grundskoleforskning holdt konference om fagfornyelse 9. januar.

Det var en spændende samtale, som både gav os, og forhåbentlig også deltagerne, noget at tænke over. Som vi ser det, står sprogfagene overfor tre grundlæggende udfordringer, der gør det nødvendigt at tænke over behovet for en bæredygtig fagfornyelse. 

De udfordringer er:

    1. At eleverne ifølge NCFF’s barriereanalyse gerne vil lære sprog, men alligevel i stigende omfang fravælger sprogundervisningen
    2. At sprogfagene ofte ses som færdighedsfag, der fremstår som irrelevante med fremkomsten af AI
    3. At sprogfagene i denne pressede situation kan komme til at fremstå som hinandens konkurrenter

Alt dette bidrager til, at sprogfagene og skolens samlede sprogøkologi kommer til at fremstå som ubæredygtige. Derfor mener vi, at netop bæredygtighed er vigtigt i arbejdet med fagfornyelse i sprogfagene, og derfor trækker vi på en forståelse af bæredygtig sprogundervisning, som vi sammen med kolleger udviklede i forbindelse med en konference i Finland i 2023.

Her forstås bæredygtighed i relation til sprogundervisning som følger: bæredygtighed som indholdsdimension (med fokus på f.eks. social bæredygtighed og verdensborgerskab), bæredygtighed i undervisningsplanlægningen (med fokus på genanvendelse af undervisningsdesigns, materialer, tasks, osv.) og sproglig og kulturel bæredygtighed. 

Den sproglige og kulturelle bæredygtighed er noget, der går på tværs af skolens fag, idet sprogbæredygtigheden handler om at skabe plads og rum for alle skolens og alle elevernes sprog, og den kulturelle bæredygtighed på tilsvarende vis handler om at indrette skole og undervisning i overensstemmelse med et moderne, komplekst kulturbegreb.

Alle disse tre dimensioner gav anledning til debat på dagen.

Verdens kriser kræver mellemfolkelig forståelse

En deltager stillede det gode spørgsmål, hvorfor man overhovedet skal arbejde med bæredygtighed som indholdsdimension. 

Vores svar er, at netop sprogfagene har en særlig rolle i forhold til at fremme social bæredygtighed som et væsentligt aspekt af FN’s bæredygtighedsmål. 

Sprogfagene bør sigte mod social bæredygtighed ved at fokusere på udviklingen af elevernes interkulturelle kommunikative kompetence, for løsningen på verdens kriser kræver mellemfolkelig forståelse.

Del gode ideer

Vil du bidrage til Folkeskolens inspirationsunivers? 

Så send en mail med dit indlæg til inspiration@folkeskolen.dk

Medsend gerne et billede af dig selv, som vi må bruge.

På konferencen var der stor interesse for temaet bæredygtighed i undervisningsplanlægningen, for deltagerne kunne genkende den bæredygtighedsudfordring, man står overfor som sproglærer, når man ikke har tilstrækkeligt med forberedelsestid. 

Her blev det diskuteret, hvordan forskellige undervisningsdesigns og -tilgange kan understøtte en bæredygtig sprogdidaktik. 

Særligt den task-baserede tilgang og dens før-, under- og efter-task struktur lægger an til genbrug af sprog, ord, fraser, chunks osv. henover et task-forløbs forskellige faser. Ligeledes diskuterede vi, hvordan man sikrer, at genbrug og gentagelse af sprog, ord, fraser, chunks osv. kommer til meningsfuld kommunikativ anvendelse.

Også spørgsmålet om sproglig og kulturel bæredygtighed skabte debat. Her blev det diskuteret, om sprog og sprogfag for ofte anskues ud fra et stramt nytteorienteret perspektiv, der handler om kortsigtet økonomisk merværdi (tysk som relevant handelssprog lige nu) fremfor langsigtede bæredygtighedsperspektiver (udvikling af alle elevernes sproglige ressourcer til fordel for elevernes sproglige identitetsudvikling, sproglige bevidsthed, interkulturelle forståelse osv.).

Desuden blev der sat spot på de udfordringer, der kan være med at koble sprogfagenes faghæfter, undervisningsmaterialer og afgangsprøver med det dynamiske kultursyn. 

Der var enighed om, at vi sproglærere ønsker os en sprogundervisning, der bygger på et dynamisk kultursyn, men at det alligevel kan være vanskeligt at opnå. 

Det skyldes i høj grad, at skiftet fra et traditionelt syn på sprog og kultur udvider mængden af relevante kulturrepræsentationer og sproglige varianter enormt, hvilket kan gøre det vanskeligt for den enkelte lærer at vælge sit stof.

På konferencen åbnedes mange interessante perspektiver, og der blev ikke fundet nogen klare svar. En ting er vi dog enige om: vi har brug for en bæredygtig fagfornyelse.

Hvis du vil vide mere

Om de tre dimensioner af bæredygtig sprogundervisning:

Krogager Andersen, L., Hannibal Jensen, S., Fernández, S.S, Fischer-Rasmussen, A-M., Gregersen, A. S, Hattesen Balle, S. & Olsen, M. (2023) Sustainability in language teaching, NOFA9 Book of Abstracts.

Om det dynamiske kultursyn i sprogundervisningen:

Hør Stephanie fortælle og Gro diskutere her.

Om sprogbæredygtighed:

Kristjánsdóttir, B. (2020). Bæredygtig sprogudvikling og sprogrettigheder. Sprogforum : tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik, 26(71)

Om task-baseret sprogundervisning:

Balle, S. H., M. S. Pedersen & M. Olsen (2016). Hvordan går det med engelsk i 1. og 2. klasse? Giver det mening? De giver det mening! Sproglæreren 3, s. 24-28

Balle, S. H., M. S. Pedersen & M. Olsen (2017). Børn som skabere af betydning og mening. Sprogforum 65, s. 71-77

Scarino, A. & A. J. Liddicoat (2009). Teaching and Learning Languages: A Guide. Carlton South, Vic.: Curriculum Corporation, s. 45-48

Powered by Labrador CMS