Mindst 19 folkeskoler er meldt lukket i år

Publiceret

Mindst 19 folkeskoler lukker i år eller næste år, og yderligere 12 er lukningstruede, viser en optælling fra TV2.

Til sammenligning er antallet af folkeskoler kun faldet med samlet ti de seneste fire år, viser tal fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Skolelukningerne sker især i landets yderområder, og årsagen er faldende elevtal og en presset økonomi.

Formand for KL's børne- og undervisningsudvalg Thomas Gyldal Petersen (S) kalder de mange skolelukninger for en uheldig udvikling.

"Jeg synes, det er vigtigt, at vi tager en samtale mellem stat og kommune om, hvordan vi kan sikre, at folkeskolen er til stede i hele landet. Det koster noget ekstra at drive folkeskole i yderområderne, og det må staten så hjælpe kommunerne med at finansiere", siger han.

tv2.dk: Eksperter forventer flugt fra folkeskolen – forældre er klar til at betale for børnenes skolegang