Beskæftigelsesministeriet: I var for sent ude

Danmarks Lærerforening har sagsøgt staten for brud på reglerne om frie overenskomstforhandlinger i forbindelse med lærerlockouten i 2013. Men i Østre Landsret argumenterede Beskæftigelsesministeriet for, at sagen er anlagt for sent.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lærernes Centralorganisation var i dag i Østre Landsret i København for at overbevise dommerne om, at lærerforeningen søgsmål mod Kongeriget Danmark, repræsenteret ved Beskæftigelsesministeriet, ikke er forældet.

Lærernes Centralorganisation håber at få tilkendt en erstatning til sine medlemmer for den løn, de gik glip af, mens de var lockoutet i 2013. Argumentet er, at lockouten ikke fulgte reglerne, fordi der, ifølge LC, var tale om aftalt spil mellem lovgivere og arbejdsgivere.

Frist på tre år overskredet

Normalt er forældelsesfristen for den slags krav tre år efter at det, der på jurasprog kaldes 'skaden', er indtruffet. Lærernes Centralorganisation lagde først sag an i 2017, hvilket altså umiddelbart er for sent i forhold til lockouten i 2013. Formiddagen gik derfor med, at LC's advokat præsenterede sine argumenter for, at det føst var muligt at anlægge sagen i 2017. LC's advokat forklarede, at bogen 'Søren og Mette i benlås', som udkom i efteråret 2017, bragte afgørende ny viden om forløbet omkring overenskomstforhandlingerne i '13 frem. Det er især en erindring, som Dansk Folkepartis formand fortæller i bogen, som er central for LC's argument:

"Jeg var lige blevet partiformand i september 2012, og nogle uger efter, i oktober, kom der invitation til en kop kaffe med Helle Thorning-Schmidt i Statsministeriet. Jeg havde aldrig talt med hende før og troede, at hun ville hilse på mig som ny partileder. Men statsministeren havde kun sat et kvarter af, og hun skænkede kun en halv kop kaffe. Hun spurgte mig, om Dansk Folkeparti ville støtte det regeringsindgreb, de forventede blev nødvendigt til foråret, når der formentlig kom konflikt omkring folkeskolen. Jeg blev paf og afviste at forholde mig til spørgsmålet, og det var ikke det, jeg troede, mødet skulle handle om. Så var samtalen slut, men fra oktober vidste jeg, at det hele var lagt til rette på forhånd, og lærerne ikke havde noget at forhandle om. Derfor turde jeg også sige offentligt, at den danske model var sat ud af kraft".

Lærerforening går efter erstatning efter lockouten

Det var denne beretning fra Kristian Thulesen-Dahl, som ifølge LC's advokat var afgørende for at man gik fra at have formodninger om aftalt spil, til at være så sikre på det, at man besluttede at lægge sag an.

"Man fører jo ikke en retssag på formodninger", som hun udtrykte det i retten i dag.

Forsvarer: Intet nyt i bogen

Beskæftigelsesministeriets advokat gav imidlertid ikke meget for den argumentation. Han mente ikke, at der i bogen 'Søren og Mette i benlås' kom noget nyt frem og præsenterede adskillige eksempler på, at LC allerede år inden bogens udgivelse havde givet udtryk for at man mente, at der var tale om aftalt spil ved forhandlingerne. Blandt andet henviste han til en mailkorrespondance mellem LC's daværende formand, Anders Bondo Christensen, og daværende undervisningsminister, Christine Antorini, fra november 2012, hvor Bondo gav udtryk for at han fra Undervisningsministeriets departementschef havde fået indtryk af ,at hele forløbet med overenskomstforhandlinger, lockout og folkeskolereform var blevet tilrettelagt.

Lærerlockouten: Fortsætter søgsmål mod staten for aftalt spil med KL

"På den baggrund er der ingen grund til, at Lærernes Centralorganisation ikke kunne have anlagt sagen indenfor den almindelige forældelsesfrist" var hans argument.

Plan B: Hvis sagen er principiel, er den ikke forældet

LC's advokat havde, som en slags plan b, også bedt dommerne om at overveje, om sagen er principiel, da det vil betyde, at forældelsesfristen vil være 10 år. Også det afviste Beskæftigelsesministeriets advokat over for dommerne, ligesom gjorde med LC's såkaldte subsidiære påstande, som går på, at hvis sagen er forældet i forhold til at få erstatning for den tabte månedslørn, kan man alligevel føre en sag mod Kongeriget Danmark om brud på den frie forhanlingsret.

Formand for overenskomstudvalget i Danmarks Lærerforening, Morten Refskov, har tidligere fortalt til folkeskolen.dk at det er foreningens vurdering, at det kan blive svært at få anerkendt, at sagen ikke er forældet. Men det ændrer ikke på, at foreningen vil forfølge sagen, så langt det er muligt.

Afgørelse til januar

Østre Landsret afgør den 25. januar 2022, om man anerkende LC's påstand om, at sagen ikke er anlagt efter forældelsesfristen. Hvis sagen ikke erklæres forældet, kan landsretten begynde at behandle den egentlige civilrretssag. Bliver den erklæret forældet, kan LC eventuelt anke til Højesteret.

Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse afsatte i i 2014 en pulje på fem millioner kroner til en ekstern juridisk vurdering. I 2019 blev der afsat yderligere 10 millioner kroner, der skal bruges til at dække retsomkostningerne, hvis sagen tabes. Forventningen er dog, at sagsomkostningerne maksimalt løber op i fem til ni millioner kroner.

DLF vil fortsat presse regeringen på de stjålne 300 millioner