Debat
Sundhed på skemaet
Ud med det biomedicinske paradigme og ind med handlekompetente elever.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Folkeskolens formålsparagraf omhandler de væsentligste opgaver i skolen, men glemmer et af fundamenterne - at sunde børn og unge nu engang har lettere ved disse opgaver.
Som nyuddannet i 2018 har jeg måtte sande at udskolingselever fra Københavnsområdet har sundhedsmæssige udfordringer. Særligt på vidensområdet.
Svendborg kommune havde stor succes med deres 10 årige projekt med 6 lektioner idræt om ugen. Kraftig reduktion af overvægtige børn og unge. Men det er symptombehandling! Det giver ikke de unge handlekompetence til at navigere i det fedmefremmende samfund vi lever i. En problematik som berører os alle, men vi kan jo passende starte i folkeskolen.
Vi skal i stedet arbejde med sundhed i skolen på tværs af fagene. Vel og mærke som fast bestanddel, ikke blot som emneuge, hvilket nogle skoler i det mindste gør allerede.
I min optik er de kommende generationers største udfordring at adskille fejlinformation fra evidensbaseret information. Vi kan bare kigge på vores såkaldte nyhedsmedier, som med overskrifter som “Kød er ligeså kræftfremkaldende som tobak” eller “Mælk er fyldt med hormoner” spreder frygt og fejlinfo som befolkningen tager til sig. Sociale medier er fyldt med pseudovidenskabelig propaganda og det kan være umuligt at finde hoved og hale i “hvem/hvad man kan stole på”.
Derfor bør vi allerede nu investere i fremtiden ved at få sundhed på skemaet i folkeskolen. Et nuanceret sundhedsbegreb på tværs af fagene, som ikke bygger på det biomedicinske paradigme (sygdom = afvigelser fra referenceværdier etc.), men i stedet lærer eleverne at være kritiske og evidenssøgende når nogen påstår noget om sundhed. At en sund krop ikke nødvendigvis har et BMI på 18-25, eller at antallet af følgere på Instagram og livskvalitet ikke hænger sammen.
Indtil da kan vi i hvert fald budgettere med stigninger på sundhedsområdet, hvis udviklingen fortsætter. En hel generation inaktive unge med energitætte madpakker fra det lokale spisested, som samtidig har historisk lavt selvværd. Og ekstra idræt eller anden form for symptombehandling er ikke løsningen.
Bolden gives hermed videre til politikerne.
