Fra lærer til forfatter

Efter 20 år som lærer tog Martin Petersen springet og blev forfatter på fuld tid. Det var i 1998. I sidste uge blev hans talenter for alvor belønnet med Kulturministeriets Børnebogslitteraturpris.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Idet hyggelige øgadekvarter i Århus fin-der man den blå port til en gammel ejendom. Porten knirker lidt, når man skubber den op, og inde i baggården står der et hus med lys på førstesalen.

Alt det er sandt nok, men bag vinduerne sidder lærer og forfatter Martin Petersen og skaber sit eget rum af fiktion og historisk virkelighed.

'Jeg lukker øjnene og forestiller mig, om den klasse, jeg havde, ville synes, at den passage, jeg lige har skrevet, bare er fed at få læst op. Når jeg skriver på en bog, skaber jeg et univers, et rum, som jeg også selv har lyst til at blive ved at udforske. Jeg skal jo kunne holde ud at 'gå derind' i ret mange måneder', tilføjer Martin Petersen.

I 11 år har han levet sig ind i både ren fiktion, Romerriget, Anden Verdenskrig og andre historier, hvis mennesker og handlinger har ført til i alt syv børne- og ungdomsbøger samt en digtsamling og to romaner for det voksne publikum. To gange har Martin Petersens børne- og ungdomsromaner været med i finalen, når Kulturministeriets Litteraturprisudvalg har kåret årets prismodtager. Tredje gang blev lykkens gang. Efter hans seneste bog 'Med ilden i ryggen' udkom, ringede telefonen med beskeden: Tillykke, du modtager årets Børnebogslitteraturpris!

Med ilden i ryggen

'Jeg blev enormt glad, det var jo helt fantastisk', siger prismodtageren, der udgav sin første bog i 1987 og i 1998 sagde farvel til sin faste stilling gennem tyve år på Lystrup Skole for at hellige sig forfattergerningen på fuld tid.

'Med ilden i ryggen' er en barsk beretning fra de sidste måneder af Anden Verdenskrig, hvor vi gennem 12-årige Klaus' barnesind oplever flugten fra russiske tropper i Østpreussen til Danmark og livet som tysk flygtning i en dansk flygtningelejr. Her bliver de holdt interneret længe efter krigens slutning, fordi de engelske besættelsesstyrker i Tyskland nægtede at tage imod flygtningene fra Danmark.

Bag pigtråd og udsat for had og hævnlyst fra danskerne får vi en historie, der samtidig er livsbekræftende og bærer personerne igennem elendigheden med små oplevelser af medmenneskelige handlinger.

Bag Martin Petersens historiske bøger ligger der en lang og grundig research, drevet af nysgerrighed efter at udforske både begivenheder, handlinger og menneskers psyke.

'Det interesserer mig ret meget, hvad det er for billeder og motiver, som det historiske afsætter i os, for eksempel Anden Verdenskrig og efterkrigsårene, som jeg begyndte at dykke ned i. Jeg opdagede, at der var en kvart million tyskere, der var flygtet til Danmark, og de var aldeles ikke velkomne. På den måde bruger jeg historiske kulisser til at fortælle noget universelt og nutidigt', siger han. Samtidig forsøger han at få læseren til at identificere sig med personerne i bogen.

'Min tanke med Klaus' oplevelse er, at læseren bagefter tænker: Det kunne lige så godt have været mig eller mit barn, der havde gennemlevet det her', siger han

Ingen moralsk pegefinger

Martin Petersens ærinde er ikke kun at koble datid og nutid sammen i universel forstand og forståelse. Og slet ikke at løfte pegefingeren for at fortælle, hvad børn og unge bør mene.

'Jeg vil nuancere begreberne og lede læseren ind i den menneskelige psyke gennem børn og unges tankeunivers. Både for at skildre modpolerne af humanisme og had og i forsøg på at konfrontere vores egen ufuldkommenhed som mennesker', siger Martin Petersen.

Det bliver vi i 'Kassio den tungeløse', hvor vi kommer til at holde af den sympatiske, unge bagerlærling, Kassio, og på samme tid frastødes af hans handlinger, da han udvikler et had til de fremmede, goterne, indvandrerne på Romerrigets tid. En romanidé, der tog sin begyndelse i skolegården i Lystrup.

'Jeg oplevede nogle søde, rare tiårige elever vokse op til at have nogle rigtig trælse holdninger som 14-årige. Dengang hed de grønjakker. Det var kun nogle ganske få, men jeg kunne ikke lade være at tænke: Hvad sker der inde i hovedet på dem? Og samtidig havde jeg lyst til at skrive om Romerriget. Så hvorfor ikke sætte vores racist derned og se, hvad der sker?', fortæller Martin Petersen.

Sidste chance

Martin Petersen ønsker ikke at vende tilbage som lærer lige nu, selvom han savner både børn og kaffepauser med kollegaerne. Det var trangen til at skrive romaner, der fik ham til at halvere skematimerne, så han pendlede mellem at skrive og undervise.

'Nogle perioder var det vældig inspirerende, og de to job gik godt i spænd sammen. Men andre gange syntes jeg, det var træls at skulle hen på skolen. Der var dage, hvor jeg havde ekstra meget at skulle forholde mig til, og så røg koncentrationen. Jeg kunne ikke bare lægge det væk, når jeg kom hjem, og så sætte mig hen og finde på noget genialt at skrive', fortæller Martin Petersen. Tanken om at være forfatter på fuld tid blev derfor mere og mere fristende, men der lå også en anden overvejelse bag det afgørende spring i 1998.

'På et tidspunkt tænkte jeg: Skal jeg nå at være forfatter på fuld tid i det her liv, så er det nu, jeg skal prøve det. Og det har været utrolig godt at kunne fordybe sig på fuld tid', fortæller den nu 49-årige Martin Petersen.

'Og så er det jo dejligt at opleve den succes 'Med ilden i ryggen'. Det var et kæmpe skulderklap og utrolig godt timet', konstaterer prismodtageren.

For med litteraturprisen i ryggen på 30.000 kroner kan Martin Petersen hellige sig skriveriet mindst et år mere.-

Winnie Rundstrøm er freelancejournalist