Debat

SF vil ha mindre karakterræs og bedre evaluering på de københavnske skoler

SF stiller forslag i Københavns Borgerrepræsentation

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

SF vil have mindre karakterræs og bedre evaluering på de københavnske Folkeskoler.Der er kommet alt for meget fokus på karakterer i den daglige undervisning i folkeskolen. Det fremmer ikke elevernes læring, trivsel og samarbejde. I SF ønsker vi, at eleverne bliver evalueret og bedømt mere fremadrettet, så de gennem samtaler med lærerne får feedback på det de har lavet og får vejledning i, hvordan de kan arbejde med stoffet, så de bliver dygtigere.

Derfor stiller SF forslag i Børne- og Ungdomsudvalget på mødet den 20. februar om, at 10 folkeskoler i København får mulighed for at være karakterfrie i dagligdagen. Vi ønsker, at skolerne arbejder med andre evalueringsformer og at deres erfaringer bliver udbredt til de andre skoler.

Vores forslag underbygges af forskning. I baggrundsmaterialet til Børne- og ungdomsudvalgets behandling af sagen skriver forvaltningen bl.a.:

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

“Generelt peger forskningen på, at bedømmelse i form af karakterer og med et summativt perspektiv hæmmer elevers læring.”

“Forskningen peger også på, at præstationskulturen, som karakterer taler ind i, kombineres med en bredere perfektionskultur, og at de tilsammen øger antallet af demotiverede elever. (Noemi Katznelson og Arnt Vestergaard Louw, ”Karakterbogen”, 2018.)”

Vores folkeskole skal motivere og dygtiggøre eleverne, derfor skal karakter nedprioriteres i det daglige arbejde.

Vi skal fortsat have afgangsprøver efter 9. klasse og det skal være tydeligt for eleverne i hverdagen, om de er på vej til at nå læringsmålene og om de arbejder tilfredstillende i skolen.