Hvad betyder præstationskulturen i skolen for eleverne? Det spørgsmål sparkede gang i Danmarks Lærerforenings debatter på Folkemødet i Allinge. Udgangspunktet var en ny rapport fra Børnerådet, som viser, at 21 procent af de unge i 8. klasse føler sig pressede ofte eller hele tiden. 53 procent er pressede en gang imellem. Det gælder i særlig grad pigerne, hvor næsten 30 procent ofte eller hele tiden føler sig pressede.

"Vi må konstatere, at trivslen går den forkerte vej. Der er alt for mange unge og børn, der ikke trives i det her land. 61 procent peger på, at præstationspresset kommer af den vogn, som de bliver spændt for i skolen", sagde formand for Børnerådet Per Larsen.

Hvert femte elev i 8.klasse føler sig meget presset

Formand for Undervisningsudvalget i DLF Jeanette Sjøberg gjorde klart, at man i skolen er begyndt at sammenligne på mange måder i skolen.

DLF: Elevmålinger fylder i skolen

"Udover, at vi tester eleverne 12 gange i løbet af deres skoletid, så har vi også fået en målingskultur i skolen. Og det smitter af på eleverne", sagde Jeanette Sjøberg. "Det eleverne før skulle kunne i 9., skal de nu kunne i 8. klasse. Det er fuld fart frem, og det er i bedste mening, men det har også en pris".

Næstformand for Danske Skoleelever, Sonja Agerbæk-Petersen, kan godt genkende, at der er et stort pres fra skolen.

"Vi er begyndt at måle mere. Isoleret set er der ikke noget galt med at blive målt. Med der er brug for noget feedback, hvis det skal fungere. Får man bare smidt et tal i hovedet, så sidder man tilbage og er frustreret", sagde Sonja Agerbæk-Petersen.

Formand for Skole og Forældre Mette With Haagensen mente, at det forældrene også har et ansvar for at gøre op med perfekthedskulturen.

"I dag er det kun 12, der dur, men jeg er kun en 8,6 pige efter den gamle skala, for det var mit snit ved studentereksamen", sagde hun og opfordrede til, at forældre i højere grad viser sine egne resultater frem. 

Lærerne skal have tid til at give feedback 

Per Larsen mener, at det er vigtigt, at råbe kommunerne og regeringen op, så de bliver bevidste om, at det ikke kun er et spørgsmål om at måle, men at man også skal have fat i elevernes trivsel.

"Vi skal have ændret vores holdning, så alle kan være med", sagde Per Larsen, som også gerne så, at man ventede med uddannelsesparathedsvurderinger til 9. klasse - så man i 8. klasse kunne tage dialog med eleverne om fremtiden, fremfor en vurdering.

Jeanette Sjøberg mente, at det er vigtigt at skaffe økonomi og tid til, at lærerne kan se den enkelte elev.

"Man har været for ambitiøs. Man har stoppet for meget i folkeskolen", sagde Jeanette Sjøberg. "Det vigtigste er, at eleverne har en lærer, der har tid til at forberede sig og give feedback og se den enkelte elev".

Jeanette Sjøberg kan godt se muligheder i, at man måske havde færre nationale test i løbet af et skoleliv - måske sådan, at det ikke var alle elever, der blev testet hver gang.

Sonja Agerbæk-Petersen mente, at man ville lette præstationspresset på eleverne, hvis alle elever får ret til at få en samtale med en uddannelsesvejleder.

"I dag får du kun lov til det, hvis du ikke er erklæret uddannelsesparat".