67,2% har stemt ja, 32,8% har stemt nej.

77,8% valgte at stemme. Man må formode, at de manglende 22,2%, som var berettiget til at stemme, fordi de LIGE NU er i arbejde under L409, og ikke er afskediget pga. stress o.lign. eller er kommende lærere under uddannelse, men som ikke stemte var tvivlere eller bare opgivende.

Lidt tanker om resultatet på dagen:

Allerede fra 2009 til 2018 faldt antallet af lærere i folkeskolen med 18 procent. Ud af godt 71.000 læreruddannede lønmodtagere på det danske arbejdsmarked, arbejdede hele 26.500 lærere i 2019 uden for folkeskolen – det svarer til hele 37 procent!

Blandt de 46.120 uddannede lærere, der endnu dette skoleår har arbejde i folkeskolen reguleret af LOV 409, har kun i alt 24.115 stemt ja.

KL har udnyttet lockouten og lovindgrebet med LOV 409 fuldstændig arrogant og skamløst i syv år, og tamt har vi spillet med på det! Og 24.115 lærere ud af 71.000 uddannede lærere har nu accepteret DLF’s fallit.

Anders Bondo og Michael Zieglers ’samarbejdsaftale’ med fuld ledelsesret og ingen bindinger på ressourcerne bliver implementeret i august 2021.

Hver lærer skal nu til individuelt at forhandle med sin leder om, hvor meget opgaverne skal takseres til.

Som Iben Jensen siger: "Hvis alle offentligt ansatte ender med individuelt at skulle bruge uendelig tid og energi på at forsøge at få tid til deres arbejde, så bliver alt jo meningsløst."

Samarbejdssporet og "Ny start" har været en uhellig alliance mellem DLF og KL - fra begyndelsen med accept af Lærerkommissionens ensidige anbefalinger, fulgt af accepten af KL's ultimative krav til den endelige 'samarbejdsaftale' forelå – og nu, den totale opgivelse af alle værn.

Michael Zieglers store ’mesterværk’ bliver af en af de lærere, som sad i kommissionen, begrundet med: "Dette er en god aftale, som giver et godt udgangspunkt for både budgetforhandlinger ude i kommunerne og for fremtidige aftaler med KL."

Men DLF skulle jo være en fagforening, der kæmpede for medlemmernes basale arbejdsvilkår! Det er ikke fagforeningens opgave at skulle hjælpe til med, at en aftale er et ”godt udgangspunkt for budgetforhandlinger ude i kommunerne". KL må elske den indstilling, som Jørgen Alfastsen slår fast!

Tænk på præcedensvirkningen ud i fagbevægelsen… Arbejdsgiverne må savle over denne decentrale model uden loft over noget som helst ved fremtidige overenskomstforhandlinger.

Nu bliver det klart, at det er et problem med den svaghed i aftalen, at DLF ikke engang fik igennem, at alle kommuner SKAL lave lokalaftaler.

Sammen med de lokalaftaler, man kan få (for et år ad gangen) kommer nu også vores centrale arbejdstidsaftale udelukkende til at bestå af værdier, ’samarbejde’ og gode hensigter.

Samtidig overtager lærerne altså ansvaret for, om hele skolen kan lykkes med alle de mange opgaver.

Manglen på lærere i folkeskolen er allerede et stort problem; når så mange læreruddannede fravælger folkeskolen, betyder det, at der er rekrutteringsproblemer i hele landet, selv om der er uddannede lærere nok.

Hvor mon denne retning nu vil føre skolerne?

Tillykke igen med flertalsafgørelsen, DLF. Husk på, at et stort mindretal stemte nej.

Og tag vores bekymringer alvorligt; vi holder ikke op med at kæmpe for bedre vilkår for lærerne.