to. 21. jan. 2016 kl. 08:18

Skolevægring: Skolen forstår ikke vores datters kognitive problemer

  • "Det står på side et i grundbogen for fagfolk, at piger med aspergers har en særlig evne til at tilpasse sig. Derfor snyder de deres omgivelser", siger Lise Barnby-Sørensen.
    "Det står på side et i grundbogen for fagfolk, at piger med aspergers har en særlig evne til at tilpasse sig. Derfor snyder de deres omgivelser", siger Lise Barnby-Sørensen.
Af: Henrik Stanek

11-årige Lulle har Aspergers, ADHD og et højt sygefravær. Det Centrale Handicapråd anbefaler, at stat, kommuner og skoler belyser, hvad der ligger bag, når inkluderede elever som Lulle ikke magter at deltage i undervisningen, men det er svært at få skolen i tale, oplever hendes mor. Hun mener, at skolen savner viden.

Når inkluderede elever ikke kommer i skole, skal skolen følge målrettet op og finde ud af, hvad der ligger bag. Det anbefaler Det Centrale Handicapråd, som i sidste uge udgav sin årsrapport. Rådet er bekymret, fordi der er flere eksempler på skolevægring, især blandt elever med autisme.

Lise Barnby-Sørensen oplever ikke, at skolen forstår, hvorfor hendes snart 12-årige datter har meget fravær fra sin 5. klasse på Toftehøjskolen, en afdeling under Distriktsskole Ølstykke. Skolen bliver snydt af en tilsyneladende velfungerende pige, mener hun.

Kommunen taber med et brag i Ankestyrelsen

Trods struktur og hjælpeskemaer mangler Lulle overblik til at blive færdig om morgenen, så hun kan komme i skole til tiden. Lise Barnby-Sørensen og hendes mand søgte derfor i foråret sidste år om tabt arbejdsfortjeneste i fem timer om ugen, så moren kan aflevere Lulle i skole.

Forældrene søgte efter en paragraf i serviceloven om, at forældre til børn, som har en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne kan få tilskud til pasning. Men selv om Lulle har diagnoserne ADHD, Aspergers Syndrom og NLD udviklingsprofil, afviste Egedal Kommune ansøgningen. Kommunen mente ikke, at der er tale om betydelige og varigt nedsatte funktionsevner.

Forældrene klagede til Ankestyrelsen, og her tabte kommunen med et brag. Ankestyrelsen ændrer kommunens afgørelse, fordi der ikke er tvivl om, at Lulle er omfattet af målgruppen til den pågældende paragraf. Det sker med henvisning til en diagnostisk udredning fra en privatpraktiserende speciallæge. Han beskriver Lulle som en pige, der har specifikke kognitive vanskeligheder, især i forhold til at overskue, organisere og effektuere forløb på det mentale plan. Hun har endvidere angst i forhold til at være alene.

Ikke desto mindre mente kommunen, at Lise Barnby-Sørensen og hendes mand har ansvaret for at guide og tilrettelægge en så struktureret morgen, at Lulle har mulighed for selv at tage i skole. Kommunen vurderede, at forældrene kunne indøve strukturen i sommerferien. Deter Ankestyrelsen ikke enig i.

"Vi finder derimod, at det som følge af Lulles nedsatte funktionsevne er nødvendigt, at der er en forælder hjemme hos hende om morgenen, så hun ikke selv skal tage i skole. Vi lægger hertil vægt på, at selv for 11-årige børn uden funktionsnedsættelse er det et stort ansvar selv at skulle tage i skole", skriver Ankestyrelsen i sin begrundelse for afgørelsen. 

Afgørelsen faldt i december 2015, og Egedal Kommune skal undersøge, om farens arbejdstider gør det muligt for ham at hjælpe Lulle i morgentimerne. Ellers har moren ret til kompensation for tabt arbejdsfortjeneste med tilbagevirkende kraft, fra ansøgningen blev indgivet midt i april sidste år.

"Lulles fravær er dybt bekymrende, og det er vigtigt, at vi får en dialog med skolen om årsagen. Det har vi forsøgt på siden sommeren 2014, men både skolen og PPR synes, at Lulle trives. De siger, at hun er glad og ligetil. Der er en afgrund til forskel i vores opfattelse af hende", siger moren.

Skolegangen fungerede fint indtil 3. klasse

Lulle har aspergers og ADHD. Hun har gået i almindelig børnehave og i almen skole siden 0. klasse. Det fungerede godt indtil 3. klasse, men i dag har hun et fravær på over 20 procent.

"Vi har fået at vide, at vi skal rette op på fraværet, men det ville være frygteligt for Lulle, hvis vi bare sendte hende i skole. Hun vil gerne gøre, som der bliver sagt, og derfor ser hun ud til at fungere godt.  Men hun er på konstant overarbejde i skolen, så hun bliver udtrættet, stresset og angst, og hun får ofte massiv hovedpine. Hun går hverken amok eller er flabet i skolen. Hun vender det indad. Men herhjemme har hun nedsmeltninger", siger Lise Barnby-Sørensen.

Skolen har ikke den nødvendige viden om Lulles kognitive handicap, mener moren. Derfor bliver lærerne snydt af hendes adfærd.

"Det står på side et i grundbogen for fagfolk, at piger med aspergers har en særlig evne til at tilpasse sig. Derfor snyder de deres omgivelser. Jeg er selv specialpædagog og stiller mig gerne til rådighed for skolen. Men skolen ser ikke Lulle som en pige med særlige behov", siger hun,

Nedsmeltninger fører til fravær

Når nedsmeltningerne er værst, har Lulle brug for tid til at komme oven på igen, og det koster fravær.

"Nedsmeltningerne er barske for både hende og os. Vi bruger mange resurser på at få hende op igen. Vi får at vide, at vi overbeskytter hende, mens vi mener, at skolen mangler forståelse og viden om hendes kognitive problemer", siger Lise Barnby-Sørensen.

I 2014 brød Lulle sammen i skolen og var sygemeldt i næsten to måneder. Det fik forældrene til at bestille en diagnostisk udredning hos en privatpraktiserende speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri.

Han fandt frem til, at Lulle har ADHD, Asperges Syndrom og NLD udviklingsprofil (nonverbal learning disabilities), hvilket blandt andet betyder, at hun har svært ved at skabe sig overblik. Han anbefalede derfor, at Lulle blev psykologisk undersøgt kognitivt og sprogligt, og at det afhængigt af resultatet kunne overvejes, om "Lulle i skolen kunne have brug for særlige hjælpeforanstaltninger, især for at støtte hende i eksekutivt prægede situationer, hvor hun skal foretage valg, selvstændigt overveje ting fremadrettet og finde strategier i for hende vanskelige situationer".

Skolen følger psykologens anbefalinger

Efterfølgende har skolen bedt PPR lave en pædagogisk, psykologisk vurdering af Lulle. Den blev færdig lige før jul og konkluderer, at hun er et normaltbegavet barn, som dog ligger i den nedre del af normalområdet.

PPR-psykologen vurderer, at "Lulle trods sine diagnoser tilsyneladende klarer sig forbavsende godt i skolen". Han mener derfor ikke, at hun har behov for specialpædagogisk bistand, og at hun kan lære og trives i det nuværende tilbud. Men hendes skolegang bør være præget af forudsigelighed, struktur og synlig tydelighed i både faglig som social indsats, lyder hans anbefaling.

Forældrene har givet fuldmagt til, at skoleleder Poul Sjøstrøm fra Toftehøjskolen må udtale sig om Lulles skoletilbud, men det ønsker han ikke. Han vil derfor ikke uddybe, hvordan skolen vil honorere psykologens anbefaling. Men han siger, at skolen følger psykologens anbefalinger.

"Vi vil holde et møde, hvor psykologen præsenterer sin vurdering af eleven for forældrene, og her fortæller han, hvordan han tænker, at for eksempel tydelighed og struktur kan sættes i værk fra henholdsvis skolens og forældrenes side", siger Poul Sjøstrøm.

Lulle har et ben i hver lejr

Forældrene får præsenteret psykologens vurdering af Lulle op et møde i dag. De mener, at deres datter står med et ben i hver lejr: På den ene side har hun brug for et specialtilbud for at blive løftet fagligt. På den anden side er hun meget social og har derfor godt af at være i en større klasse.

"Lulle pendler mellem små successer og store nederlag, og derfor vil det mest optimale være, at hun får støtte i klassen af en person med specialviden", siger Lise Barnby-Sørensen.

I december søgte forældrene - for anden gang - om ni klokketimers støtte til deres datter.

"Hvis Lulle skal have overskud til at lære, har hun brug for konkrete opgaver, som er tilpasset hende. Hun kan ikke løse abstrakte opgaver, men med den rette støtte kan hun blive i klassen. Og det er på høje tid at sætte ind. Lulle går i 5. klasse, så det begynder at knibe med tiden til at rette op på det faglige", siger Lise Barnby-Sørensen.

folkeskolen@folkeskolen.dk

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

Tilmeld dig her
to. 21. jan. 2016 kl. 09:48 Jeppe Christiansen

Folkeskolelærer

Ikke kun børn med diagnoser
Iden med at få udredt sit barn, var vel at så var man sikret forståelse og hjælp i det omfang det var nødvendigt.
Problemet, man har fjernet forældrene som myndighed for barnet, det er ikke længere nødvendigt at lytte til dem, PPR, psykologer, skolebestyrelse o...
Vis hele teksten

Klag
to. 21. jan. 2016 kl. 18:58 Line Lykke Nielsen

lærer

Stemning og læring.
Når evidens og teknik har sejret så voldsomt i skolen, så har det jo klart haft et målrettet BLINDT øje vendt mod det efter min mening helt indlysende kardinalpunkt: At starte der, hvor den enkelte elev er, fagligt, psykologisk og fysisk. I denne tid er det blevet mere modern... Vis hele teksten

Klag
to. 21. jan. 2016 kl. 21:30 Henrik Glensbo

Lærer

En fantastisk god bog
Jeg vil anbefale dig at læse Michelle Winner: Social tænkning - hvis du ikke allerede har læst den. Den har en meget teoretisk indledning, men den er værd at kæmpe sig igennem, dernæst er der for både forældre og professionelle en lang række praktiske mode... Vis hele teksten

Klag
to. 21. jan. 2016 kl. 23:26 Anette Nørgaard

Erfaring fra børnehave, sproggruppe for to-sprogede småbørn, privatskole, folkeskole, alternativ folkeskole, specialskole, international skole, bibliotek og pleje -og omsorgscenter

Tilføjelse..
En bog yderligere som berører emnet

For mennesker der har en intellektuel tilgang, når det gælder
forståelse for sociale problematikker, som kan opstå i samspil og relationer
imellem mennesker, uanset om relationerne er direkte eller ej, så kan det tilføjes. at de...



Vis hele teksten

Klag
to. 21. jan. 2016 kl. 23:26 Per Ravn

Lærer

Et regnestykke der ikke går op!
Med den nye inklusions reform ser vi flere og flere børn med forskellige problematikker, der skal inkluderes i almene klasser og (selvfølgelig) mødes der hvor de er. Problemerne for at dette kan lykkedes er:

1: Pengene følger barnet (siger man), men ressourcerne forsvinder i et s...

Vis hele teksten

Klag