Kommuner truer med at tvangsfjerne skolevægrende elever med autisme

Forældrene bliver truet, fordi de efter kommunens opfattelse mangler forældreevne og vilje til at samarbejde. I de mest grelle eksempler har kommunerne truet med tvangsfjernelse, hvis forældrene ikke følger kommunens anvisninger om for eksempel at tvinge deres barn i skole.

Det skriver Heidi Thamestrup, formand for Landsforeningen Autisme, i en fire sider lang redegørelse til Folketingets socialudvalg.

Konflikterne mellem forældre og kommuner begynder et helt andet sted end hos forældrene, vurderer Landsforeningen.

"Skolevægringen udvikler sig typisk, fordi kommunen har placeret barnet eller den unge i et skoletilbud, hvor der hverken er tilstrækkelig specialviden eller resurser og rammer til at favne børn og unge med autisme. Vi kan dokumentere, hvordan forældre har kæmpet i månedsvis for at få et egnet skoletilbud til deres barn", skriver Heidi Thamestrup.

Konflikterne bunder i manglende viden hos kommunerne

Foreningen vurderer, at konflikterne opstår, fordi mange kommuner mangler nuanceret viden om autisme, og/eller fordi man ønsker at spare penge på kort sigt og derfor presser eleven med autisme ind i et skoletilbud uden den nødvendige specialpædagogiske erfaring, ro og struktur.

"Konflikten eskalerer typisk, når eleven ikke har været i skole gennem flere måneder. Så sætter kommunen forskellige tiltag i gang, som har til formål at presse forældrene til at tvinge deres barn i skole, selv om barnet på dette tidspunkt ofte har udviklet lavt selvværd, stress og i værste fald også psykiatriske tillægsdiagnoser som generaliseret angst eller depression efter måneders fejlplacering, isolation og manglende undervisning", uddyber Heidi Thamestrup.

Omfanget af sager er steget it takt med inklusion

Der kan være mange forklaringer på, at kommuner gør, som de gør, men Heidi Thamestrup ser et generelt mønster med flere centrale forklaringer.

"Omfanget af sager er steget i takt med, at flere børn med autisme er forsøgt inkluderet i folkeskolen, og i en tid da kommunerne skal spare. Dertil kommer, at kun få kommuner har fået oparbejdet den nødvendige specialviden om autisme, som lå i amterne før kommunalreformen".

Kommuner afviser at rådføre sig medl VISO

Efter kommunalreformen var det meningen, at VISO skulle være den ekspertinstans, som borgere og kommuner kunne trække på i tvivlsspørgsmål. Men Landsforeningen Autisme har eksempler på, at kommuner afviser at deltage i sager, hvor en borger har bedt om VISO's vurdering.

"Vi frygter, at afvisningerne kan skyldes, at kommuner vil undgå, at VISO foreslår en specialiseret indsats, som koster mere på kort sigt", skriver formanden.

Landsforeningen Autisme anbefaler, at en kommune skal konsultere VISO og følge anbefalingerne herfra, før den anvender så indgribende foranstaltninger som forældrepålæg, undersøgelse af forældreevne og tvangsfjernelser.

"Hvis en kommune negligerer VISO's anbefalinger, bør opgaven overgå til regionerne", lyder foreningens opfølgende anbefaling.

Socialministeren peger på strenge krav

Dansk Folkepartis handicapordfører Karina Adsbøl har bedt både undervisningsminister Christine Antorini (S) og socialminister Manu Sareen (R) om at kommentere henvendelsen. De mener begge, at de nuværende regler er tilstrækkelige.

Manu Sareen understreger i sit skriftlige svar, at der er strenge krav til, hvornår kommunerne kan iværksætte tiltag uden forældrenes samtykke.

"Der kan alene træffes afgørelse om forældrepålæg efter serviceloven, hvis barnets eller den unges udvikling er i fare, og dette beror på, at forældremyndighedsindehaveren ikke lever op til sit forældreansvar. Der skal desuden foreligge oplysninger, for eksempel om at barnet eller den unge har ulovligt skolefravær, eller at indehaveren af forældremyndigheden nægter at samarbejde om løsningen af problemet", svarer Manu Sareen.

Ved afgørelser om anbringelser uden for hjemmet uden samtykke skal der være en åbenbar risiko for alvorlig skade på barnets eller den unges sundhed eller udvikling, tilføjer han.

Hvert femte VISO-forløb handler om autisme

Autismeforstyrrelser er et af de områder, hvor der hyppigst efterspørges viden fra VISO, og at langt hovedparten af henvendelserne kommer fra kommuner, oplyser Manu Sareen.

"Sammen med udviklingshæmning er autismeforstyrrelser også blandt de områder, hvor VISO hyppigst iværksætter specialistforløb. Således blev der i 2013 igangsat 310 specialistforløb om autismeforstyrrelse, svarende til cirka hver femte af alle forløb. Jeg har således tillid til, at systemet er bygget op, så det på én gang sikrer både barnets eller den unges bedste såvel som familiens retssikkerhed, og jeg mener derfor ikke, at der på nuværende tidspunkt er grundlag for yderligere tiltag på det sociale område i forhold til de rejste spørgsmål", konkluderer socialministeren.

Skole og forældre har pligt til at samarbejde

Christine Antorini peger på, at forældrene både har mulighed for at få rådgivning og for at klage.

"Forældre til elever i folkeskolen kan henvende sig direkte til VISO om vejledende specialrådgivning", skriver undervisningsministeren i sit svar.

I den øvrige del af det tre sider lange svar skriver hun generelt om reglerne for undervisningspligt, inklusion og specialundervisning. Hun nævner blandt andet, at forældrene skal medvirke til, at barnet opfylder undervisningspligten og "ikke må lægge hindringer i vejen herfor".

"Folkeskolelovgivningen bygger grundlæggede på et samarbejde mellem skolen og forældrene og med inddragelse af barnet. Ved skolevægring er der derfor en gensidig forpligtelse for både skole og forældre til at samarbejde om og medvirke til, at barnet genoptager skolegangen".

Hvis vanskelighederne med skolevægring er så omfattende, at de ikke kan løses i et samarbejde, skal den kommunale forvaltning, pædagogisk psykologisk rådgivning og socialrådgivere med flere inddrages, tilføjer Christine Antorini.

Handicapordfører havde håbet på dialog

Karina Adsbøl fra Dansk Folkeparti undrer sig over, at de to ministre ikke vægter brevet fra autismeforeningen højere.

"Det er et alvorligt brev, så jeg havde håbet, at ministrene havde taget kontakt til autismeforeningen for at få en dialog om problemerne. Disse børn er syge, så det er fuldstændig absurd at tale om forældrepålæg og tvangsfjernelse, fordi de har svært ved at komme i skole. De har brug for hjælp i stedet for trusler", siger handicapordføreren, som vil overveje, hvordan hun kan råbe ministrene op.

Ministrene bør søtte en undersøgelse i gang

Christine Antorini og Manu Sareen befinder sig meget langt fra virkeligheden, mener autismeforeningens formand, Heidi Thamestrup.

"De kunne have taget vores henvendelse alvorligt og sat en undersøgelse i gang, men det er som om, at de ikke vil forstå problemet", siger hun.

Heidi Thamestrup har siddet i Ankestyrelsen i fire år og har foreslået, at styrelsen undersøger det materiale, kommunerne anskaffer inden en tvangsfjernelse. Om det sker, er ikke afgjort.

"Det kan godt være, at et barn skal fjernes, men det skal ske på et ordentligt grundlag, hvor man er nødt til at undersøge barnet nærmere for at se, om det har brug for særlige foranstaltninger, så man er sikker på, at barnet får den rigtige behandling", siger Heidi Thamestrup.

Læs autismeforeningens redegørelse og svarene fra Christine Antorini og Manu Sareen via linkene til højre fra artiklen.