Ledig lærer vikarierer for fastansatte på efteruddannelse

Flere og flere ledige lærere bliver ansat i jobrotation som vikar for lærere på efteruddannelse. Det giver mere ansvar og bedre lønforhold end en løntilskudsansættelse. En af dem er Diana Buchvardt Nielsen fra Skive, der blandt andet er klasselærer for 0. og 1. klasse

Publiceret

FAKTA OM LØNTILSKUD OGJOBROTATION

Løntilskud

Den ledige er ansat max. 12 mdr. til en løn svarende tildagpengesatsen betalt af skolen.

Den ledige bruger dagpengeklip i perioden oggenoptjener ikke ret til ny dagpengeperiode.

Der stilles krav til skolen om merbeskæftigelse, hvilketvil sige, at den ledige i løntilskud ikke må have eneansvar forundervisning.

Jobrotation

Den ledige ansættes som vikar for en fastansat, der sendes påefteruddannelse.

Enten betales fuld løn til både vikaren og den fastansatte afskolen, der modtager 170 kr./t i ydelse fra jobrotationspuljen.

Ellers aflønnes vikaren i halvdelen af perioden med løntilskudog den anden halvdel med fuld løn. Den fastansatte aflønnes medfuld løn, mens skolen modtager støtte fra StatensVoksenuddannelsesstøtte.

Den ledige bruger ikke dagpengeklip i den periode,hvor denne er fuldt lønnet og genoptjener ikke ret til nydagpengeperiode.

Den ledige i jobrotation må varetage eneundervisning.

Kilde: Lærernes a-kasse

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Før sommerferien tog Diana Buchvardt Nielsen til informationsmøde på læreruddannelsen på VIA University College i Skive. Mødet handlede om en ordning, hvor en ledig lærer kan vikariere for en fastansat lærer på en af kommunens skoler, mens læreren er på efteruddannelse. Diana, der året forinden var blevet færdig på læreruddannelsen og siden havde været på barsel, meldte sig til ordningen.

På Åkjærskolen sad skoleleder Ove Jensen og manglede en vikar netop for lærere, der skulle på efteruddannelse. Han kiggede på listen over ledige lærere for at finde en, der passede med de fag, der skulle dækkes. Det gjorde Diana. En ansættelsessamtale senere var hun ansat i jobrotation frem til slutningen af maj 2013. Otte uger inde i forløbet er hun begejstret for ordningen.

"Jeg får en masse erfaring og kan skrive en masse på mit cv. Jeg er jo oven i købet så heldig, at jeg er kommet et sted hen, hvor jeg har fået en masse ansvar", siger hun.

Klasselærer for to klasser

Diana har fået et fast skema, hun skal være i, hvor hun blandt andet er klasselærer for 0. og 1. klasse på skolen.

"Vi havde en erfaren lærer, der gerne ville løse den opgave med at skifte skema hver sjette uge. På den måde kan Diana køre samme skema hele perioden. Det synes jeg er fint, når man kommer som nyuddannet, at man så ikke skal skifte skema seks gange", siger Ove Jensen.

Han har tidligere haft ledige lærer i løntilskud, men ser flere fordele i jobrotationsordningen.

"Et løntilskud skal forlænges efter tre måneder. Det her jobrotationsprojekt, det kører så længe, vi har brug for det. Vi har et løbende efteruddannelsesslæb, så jeg hilser det kun velkomment, at vi får en mulighed for at opdatere vores faste medarbejdere".

Glad for at tage ansvaret på sig

Desuden må en ledig i løntilskud ikke løse ansvarsopgaver, påpeger Ove Jensen.

"De følger mere med som en assistent for en ansat, hvad end det er en pædagog, en lærer eller en pedel", siger han.

Diana Buchvaldt Jensen er glad for ansvaret, og mener ikke, at hun bliver behandlet anderledes end de faste lærere på skolen.

"Jeg holder både skole-hjem-samtaler og forældremøder og det hele. Jeg føler på ingen måde, at jeg er ansat som rotationsvikar. Jeg føler ingen forskel i forhold til, hvis jeg var blevet ansat almindeligt. Heller ikke fra forældrenes side", siger hun.