Bogen samler artikler om ungdom, som forfatteren har bragt i forskellige tidsskrifter.

Det giver en del gentagelser, men der er interessante iagttagelser af, hvordan og hvorfor unge opførte sig, som de gjorde i 50'erne og nu, i landbo- og industrikulturen og i videnssamfundet, hvor der fordres helt forskellige holdninger.

Nu kræver vi selvstændighed og selvbestemmelse af de unge, og det lurer de hurtigt: de artige og uselvstændige siger og gør, hvad vi siger, de skal sige og gøre, og får et 10-tal. De uartige står nede på gadehjørnet og er enormt autonome, og straks sender vi socialpædagoger og fritidstilbud og 5-taller lige i nakken på dem. Skolen kaglede op om ansvar for egen læring og personlig udtryksform, og nu vil kommunen ikke betale for den særdeles selvstændige fremlæggelse. Snydt igen.

Der er skægge artikler om nye kønsroller: den stærke og selvtillidsfulde unge pige og den selvmedlidende og neurotiske unge mand, som især florerer i rockkulturen med Marilyn Manson som det aldrende selvdestruktive symbol. Der er penge i bræk og blod fra scenen.

For ældre lærere er der nuttede, nostalgiske tilbageblik på Beatles og de oprørende hårlængder i 60'erne.

En tankevækkende bog for undervisere, der tit ikke kan se skoven for bare træer og i frikvarteret ikke kan huske alle de flinke og flittige, fordi Brian som altid skulle lufte sit selvstændige udtryk, lige da det hele gled efter bogen.