Ekstra milliarder til folkeskolen.
Den sætning har pludselig lydt fra begge sider af folketingssalen. Det er ikke sket før.
Folkeskolen var senest et stort valgtema ved valgkampen i 2019. Dengang var det dog kun de røde partier, der gik til valg på flere penge til folkeskolen, og beløbene var af en helt anden størrelse.
Dengang gik Socialdemokratiet til valg på et løfte om 371 millioner om året til flere lærere, SF og de Radikale var klar til at give en årlig milliard, mens Enhedslisten toppede med et forslag på 2,2 milliarder.
De røde forslag blev efter valget til en aftale kendt som 'lærermilliarden', der i virkelighedens verden blev til 807 millioner årligt.
Ved næste folketingsvalgkamp i efteråret 2022 var det ikke mange ord (eller penge), partierne brugte på folkeskolen, og længe inde i SVM-regeringsperioden var der da heller ikke noget, der tydede på et massivt holdningsskifte på pengespørgsmålet.
Men fra gentagne gange at have påpeget, at der aldrig tidligere er brugt flere penge pr. elev, lød der i december pludselig helt nye toner fra nu afgående undervisningsminister Mattias Tesfaye (S). Folkeskolen har ikke fået del i velstandsstigningen, slog han fast og tilføjede, at det frustrerede ham ”ad helvedes til”.
Og samme måned bragte Folkeskolen et interview med økonomiprofessor Nina Smith, der havde regnet sig frem til, at udgifterne til folkeskolen langt fra har fulgt med den økonomiske udvikling i samfundet. Det ville kræve et beløb på omkring fire milliarder om året, fortalte hun.
Et stort udspil er blevet til mange
Tre uger inden valgudskrivelsen lancerede Mette Frederiksen så pludselig et – på det tidspunkt – hidtil uhørt stort skoleudspil.
Fem milliarder ekstra om året til blandt andet at indføre helt små klasser på 14 elever til og med 3. klasse plus et engangsbeløb på 6 milliarder til at etablere flere klasselokaler.
Udspillet fik massiv medieomtale, og siden har partierne nærmest stået i kø om at love store beløb til folkeskolen. Og denne gang vil de blå partier også være med.
Først kom Konservative med en årlig ekstra check på 2,1 milliarder ekstra om året samt en engangsinvestering på 1,6 milliarder kroner. Siden har Venstre tæt på matchet det socialdemokratiske udspil ved også at være klar til at give folkeskolen fem milliarder om skolen.
Halvvejs inde i valgkampen har Liberal Alliance også meldt sig på banen med et ønske om at tilføre flere penge til folkeskolen. Partiet er klar til at investere 2,3 mia. kr. mere om året, der skal bruges på at ansætte 3.000 flere lærere og 200 mio. kr. til opkvalificering af lærerne.
De mange udspil har vakt stor glæde blandt skolens parter.
”Det er enormt positivt, at så mange partier – heriblandt de to traditionelle statsminister-partier – vil investere de nødvendige milliardbeløb i folkeskolen. Det er nogle rigtigt gode forslag, der er kommet på bordet," lød det blandt andet fra lærernes formand Gordon Ørskov Madsen efter Venstres udspil.
Samme budskab kom skoleledernes formand Dorte Andreas med.
”Vi er glade for, at alle er enige om, at folkeskolen har brug for et massivt økonomisk løft."
Flere udspil forventes
Det forventes, at det ikke slutter her. Alternativet har allerede afsløret overfor Folkeskolen, at de er på vej med et udspil, der matcher Nina Smiths beregninger på fire milliarder om året.
SF oplyser også, at partiet er på vej med et skoleudspil. Partiet præsenterede dog allerede i sommer, hvad de kaldte for et udspil, partiet kaldte for en 'genopretning af folkeskolen' med en årlig tilførsel til folkeskolen på 2,8 mia. kr. plus et engangsbeløb på 15 mia. kr.
Radikale har heller ikke i skrivende stund præsenteret et skoleudspil, men siden sommeren 2024 har partiet været klar til at tilføre folkeskolen hele 7,1 milliarder om året.
I Folkeskolens skolevalgstest med svar fra partiernes skoleordfører indikerer Enhedslistens undervisningsordfører Mai Villadsen også, at der også her er planer om at tilføre penge til skolen.
”Der er ingen tvivl om, at der bør investeres massivt i folkeskolen. Alt andet er en kæmpe fejl,” skriver hun blandt andet i et af sine svar i testen.
Valgmilliarder til folkeskolen: Hvad er op og ned?
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.