”Jeg er dybt bekymret,” siger økonomiprofessor Nina Smith om den danske folkeskoles økonomiske situation.
Det gør hun efter, at undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i sidste uge kom med helt nye toner om folkeskolens økonomi. Fra gentagne gange at have påpeget, at der aldrig er brugt flere penge pr. elev end nu, sagde ministeren pludselig, at han ikke mener, at folkeskolen ikke har fået del i velstandsstigningen.
”Det frustrerer mig da ad helvedes til,” lød det fra Mattias Tesfaye.
Folkeskolen har spurgt økonomiprofessor Nina Smith, om ministeren har ret. Efter at have kigget på udviklingen er konklusionen fra økonomiprofessoren klar:
Folkeskolen er langt fra fulgt med velstandsstigningen. Og det vil kræve investeringer i milliardklassen, hvis den skal løftes op til den økonomiske samfundsudvikling.
”Det er rigtigt, at hvis man gør det op i kroner pr. elev, så er det et højere beløb end tidligere, men det tal fortæller bare ikke ret meget om den reelle udvikling”, lægger Nina Smith ud med at slå fast.
For så længe vi har et samfund i vækst, som fører til lønstigninger på arbejdsmarkedet, så skal udgifterne til folkeskolen stige og endda ret markant, hvis ikke der faktisk skal være tale om en faldende standard i folkeskolen, forklarer hun.
Det er en giftig cocktail af krav og forventninger og samtidig med, at muligheden for at leve op til kravene bliver dårligere og dårligere
Nina Smith Økonomiprofessor på Aarhus Universitet
Hun henviser til det, der inden for økonomisk teori hedder Baumols lov. Den beskriver, at udgifterne til den offentlige sektor bliver nødt til at stige, hvis den skal følge med samfundsudviklingen. For modsat den private sektor er der mange opgaver i det offentlige, der ikke kan effektiveres, og når lønnen løbende stiger, eller arbejdstiden falder, stiger udgifterne til sektoren.
Konkret har Nina Smith sammenlignet udviklingen i udgifterne til folkeskolen med udviklingen i Danmarks BNP siden 2007.
”Hvis folkeskolen reelt skulle følge med, så skulle den mindst have samme del af BNP. Dér er vi slet ikke. Selv når man korrigerer for det faldende elevtal, viser det sig, at udgifterne til folkeskolen faktisk reelt er faldet med 6 procent,” siger hun.
Det regnestykke inkluderer udgifterne til elever, der går i en specialklasse på en almen skole. Ser man alene på udgifterne til almendelen, er folkeskolens efterslæb endnu større, forklarer hun.
Her har økonomiprofessoren kun haft mulighed for at finde sammenlignelige tal for en fireårig periode fra 2019 til 2023, fordi det er svært at få sikre tal om specialundervisningen tilbage i tiden.
”Men på blot fire år er der tale om, at udgifterne pr. elev i de almene klasser i folkeskolen reelt er haltet bagud med omkring 10 procent i forhold til udviklingen i BNP. Så taler vi altså om et beløb måske i omegnen af 4 milliarder om året. Så vi snakker rigtigt mange milliarders efterslæb, som er opbygget over en lang årrække. Det sker ovenpå, at folkeskolen skal løse stadig større udfordringer med børn, der mistrives eller skal i specialtilbud,” siger hun.
Nina Smith sidder også med i det 15 personer store Skoleøkonomisk Forum, som Danmarks Lærerforening lancerede i maj sidste år.
Vi skal tage det alvorligt, når en økonom som Nina Schmidt, som jeg har meget stor respekt for, peger på, at folkeskolen i perioder ikke er fulgt med
Sara Emil Baaring Socialdemokratiets skoleordfører
Mattias Tesfaye kom med sin udmelding under et samråd om skolevægring. Her fremhævede han, at sundhedsvæsenet modsat folkeskolen har oplevet store fremskridt.
Men ifølge Nina Smith er det svært at sammenligne folkeskolen med sundhedsvæsnet.
”Sundhedsvæsenet er netop et af de områder i den offentlige sektor, hvor det er muligt at effektivisere i takt med, at ny forskning og teknologi giver mulighed for bedre og hurtigere behandling. Jeg har svært ved at se, hvordan man for alvor kan effektivere i folkeskolen. Måske er et sted at lade børnene side med iPads og andre devices, men det er jo lige præcis noget af det, man ikke vil have. Man vil jo gerne have, at de sidder med bøger.”
Handler om meget mere en lejrskoler
Undervisningsministeren pegede selv under samrådet på, at han oplever, at lejrskolerne ”ikke blevet federe.”
Ifølge Nina Smith handler det dog om meget mere end lejrskoler, når udgifterne ikke er fulgt med.
”Det fortæller, at eleverne så sidder med redskaber og materialer, der ikke er tidssvarende”, siger hun
Spørger man Nina Smith, er situationen alvorlig.
”Folkeskolen bliver mødt med stigende krav til at kunne rumme flere og sværere børn. Det er en giftig cocktail af krav og forventninger og samtidig med, at muligheden for at leve op til kravene bliver dårligere og dårligere.”
S afviser at tale om “et præcist tal endnu”
Folkeskolen har forelagt økonomiprofessorens beregninger for ministeren, men han henviser i stedet til sin ordfører Sara Emil Baaring.
“Vi skal tage det alvorligt, når en økonom som Nina Schmidt, som jeg har meget stor respekt for, peger på, at folkeskolen i perioder ikke er fulgt med samfundsudviklingen, særligt når man specifikt kigger på den almene del,” siger hun.
Men den socialdemokratiske ordfører vil ikke love, at partiet er klar til et stort økonomisk løft af skolen.
“Vi er ikke klar til at konkludere på et præcist tal endnu. For der er jo også forskellige måder at gøre det op på, også afhængig af, hvilken periode man kigger på.” siger hun.
Folkeskolen har også forelagt beregningerne for KL, men kommunernes organisation har ikke ønsket at kommentere.
Topforsker: Folkeskolen mangler 4 milliarder om året, hvis den skal følge med samfundet
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.