Liberal Alliance vil også give milliarder til folkeskolen: Og det skal være uden om kommunerne

Halvvejs i valgkampen melder Liberal Alliance sig ind i kappestriden om at love milliarder til folkeskolen.

Partiet er klar til at tilføre 2,3 mia. kr. til, at folkeskolerne kan ansætte 3.000 flere lærere og 200 mio. kr. til opkvalificering af lærerne.

Det er ikke just klassisk LA-politik på den måde at øremærke milliarder til offentlige institutioner.

"Det er jo fordi, vi kan se, at der er et problem - der er simpelthen ikke lærere nok til at varetage undervisningen," forklarer Helena Artmann Andresen og tilføjer:

"Vi vil gerne lægge mere af økonomien helt ud på skolerne, så pengene ikke skal forbi kommunerne, som har det med at tage en del og bruge dem på noget, som lærerne helst ikke ser som børnesyn og koncepter."

At få fagligheden tilbage i folkeskolen i form af kvalificerede lærere frem for unge sabbatår-vikarer er punkt 1 i Liberal Alliances udspil.

Måden partiet vil skaffe de uddannede lærere på er ved at give lærere større mulighed for at specialisere sig og gøre karriere i faget.

"Som i Skotland fx, hvor lærerne har mulighed for at dykke ned i arbejdet med relationer eller elever, der har svært ved at læse, elever med autisme eller høj begavelse," fremhæver Helena Artmann og understreger, at også midlerne til efter- og videreuddannelse skal direkte ud på skolerne.

Vil have indført pensum i skolen

Lige nu arbejder fagfolk på nye fagplaner for alle skolens fag. Her står som udgangspunkt ikke noget om, hvilket stof eleverne skal igennem - bortset lige fra de to kanonlister for dansk og historie, som politikerne har besluttet skal overleve.

Men hvis Liberal Alliance får mere indflydelse på skoleområdet efter et valg, skal et fast pensum udgøre omkring 25 procent af undervisningen.

"Vi vil gerne bygge videre på de fagplaner, der i gang, men vi har hele tiden ment, at uanset hvor man har gået i skole, skal man have lært noget af det samme," forklarer partiets undervisningsordfører Helena Artmann Andresen.

Ifølge hende vil det stadig efterlade temmelig meget frihed til de danske folkeskolelærere, og hun understreger, at det ikke er politikerne, men fagfolk inden for de enkelte fag, der skal fastlægge pensum.

Med et fælles pensum vil Liberal Alliance sikre elevernes et fælles fundament i en omskiftelig verden og en ret til at få overleveret faglighed i form af kultur, fakta og indsigt. Pensum skal også støtte lærerne i at undervise i emner, der kan blive opfattet som kontroversielle.

Læreruddannelsen skal være selvstændig

Liberal Alliance kalder det en fejl, at læreruddannelsen blev en del af de såkaldte 'velfærdsuddannelser', og på sigt er visionen, at læreruddannelsen skal væk fra professionshøjskolerne og være selvstændige uddannelsessteder med egen rektor, som eventuelt kan gå i samarbejde med universiteterne.

Partiets folkeskoleudspil fokuserer på den almene del af folkeskolen, og i udspilet fastlægges et mål om, at højst 80 procent af folkeskolens budget må gå til specialområdet.

Men det er bestemt ikke for at udsulte specialskolerne, understreger Helena Artmann Andresen:

"Specialskolerne har bestemt deres berettigelse. Men det er en erkendelse af, at vi ikke kan blive ved med at fortsætte økonomisk, som vi gør i dag. Vi skal have nogle rammer i folkeskolen, så den bliver bedre til at forebygge, at elever skal i specialtilbud," siger hun og peger på, at flere undersøgelser har vist, at elever med særlige behov klarer sig bedre, hvis de har gået i almene skoler, end elever med tilsvarende udfordringer, der har tilbragt deres skoletid i en specialskole.

Der står ikke et ord om de frie grundskoler i udspillet.

"Det er et et folkeskoleudspil, men vi har også en politik for de frie skoler, og der vil vi stadig hæve koblingsprocenten til 80," siger Helena Artmann Andresen.

Det vil betyde, at hvis Liberal Alliance skal bestemme, så vokser folkeskolernes budgetter med 2½ mia. om året, og de frie skoler vil så per elev modtage 80 procent af, hvad en folkeskoleelev koster.