Hvorfor vælger Venstre at præsentere deres nye skoleudspil på en friskole i København, der ligger få hundrede meter fra den lokale folkeskole?
Det var et af de spørgsmål, der svirrede blandt journalisterne i skolegården på Bordings Friskole, mens de ventede på partiets formand Troels Lund Poulsen og næstformand Stephanie Loses ankomst.
Svaret blev hurtigt klart, da de to toppolitikere havde gennemført turen over gården igennem et mylder af begejstrede børn, som både fik highfives og autografer, og ankom til pressemødet i et klasselokale, der var tømt for elever i dagens anledning.
Under overskriften ”Trivsel, ro og læring” præsenterede de to partispidser nemlig et skoleudspil, der både skal sikre et økonomisk løft af folkeskolen og af de frie grundskoler.
Kort fortalt er Venstre klar til at investere 5 milliarder om året i de danske grundskoler. Pengene skal kanaliseres direkte ned i folkeskolernes timebank, så skolelederne selv kan vælge, hvordan de skal bruges. Og fordi de frie grundskolers økonomi følger folkeskolernes igennem den såkaldte koblingsprocent, bliver de frie grundskoler også rigere.
Venstre ser gerne, at pengene bliver brugt på to-lærer-timer eller to-voksen-timer, hvis skolerne foretrækker det, lød udmeldingen. Og Troels Lund fremlagde desuden et estimat, hvor han vurderede, at danske grundskoler med investeringen ville få råd til to lærere i mere end halvdelen af alle dansk- og matematiktimer på alle klassetrin, eller en pædagog og en lærer i to ud af tre lektioner.
Man kan kalde det for ’tillidsskolen’
”Skal man sætte ét ord på vores udspil, så kan man kalde det for 'tillidsskolen'. Det er hele sammenkoget af den politik, som vi har præsenteret her i dag,” afsluttede Troels Lund Poulsen præsentationen, inden han åbnede op for spørgsmål fra pressen.
Læs også
Herfra gik der dog ikke lang tid, før pressemødet handlede om alt andet end skole.
Ekstra Bladet spurgte, om Troels Lund Poulsen ville sige undskyld til Helle Thorning for at ”sprede falske homo-rygter” om hendes mand. Ritzaus journalist ville vide om Venstre kan gå i regering med Dansk Folkeparti efter DF's udmelding om at sende muslimer ud af landet, og fra B.T. gik spørgsmålene i retning af sagen om droner over Københavns Lufthavn sidste år.
Den ellers sejrsikre fremtoning, som Troels Lund Poulsen havde haft i skolegården blev erstattet med et mere defensivt udtryk, efterhånden som pressemødet skred frem. Da pressemødet var overstået, var fagbladet Folkeskolen da også det eneste medie, der fik mulighed for at tale med Stephanie Lose om partiets prioritering af de frie grundskoler.
De seneste år der været livlig debat om, hvorvidt de frie skoler løfter deres del af opgaven med at undervise elever med særlige behov. Frie grundskoler kan nemlig modsat folkeskolerne udskrive elever, som de ikke vurderer, de har ressourcerne til at hjælpe, og dermed oplever folkeskoler flere steder i landet, at der sker en tilstrømning af udfordrede elever til folkeskolerne, mens de mere ressourcestærke familier søger den modsatte vej, mod fri- og privatskoler.
I Venstres udspil står, at der skal laves en ”ny model for inklusion og specialundervisning” på fri- og privatskoler.
Modellen skal give frie grundskoler bedre rammer, så de lettere kan løfte deres sociale ansvar. Blandt andet skal frie grundskoler have bedre adgang til PPR, står der.
Men hvordan Venstre med deres udspil vil sikre, at de frie grundskoler faktisk bruger pengene på udsatte elever, står der ikke noget om.
”Vi har ikke lavet modellen færdig,” forklarer Stephanie Lose.
”Det afgørende for os er, at alle skal bidrage med noget, og hvis man har flere elever, der har brug for ekstra støtte, så skal man også have flere penge til den opgave. Det skal vi have fundet en god model for, hvor man sikrer sig, at man får noget for pengene,” understreger hun.
Venstres næstformand ”kan godt forestille sig” en model, hvor flere af de penge, som staten hvert år sender i retning af friskolerne, bliver øremærket til at løfte udfordrede elever.
”I dag er det beløb lidt over 600 millioner. Det kunne man godt øge, nu når der kommer flere penge,” siger hun.
Venstre forsvarer de frie grundskoler
Venstre ”har forsvaret de frie skoler mod partier, der har ønsket at begrænse det frie skolevalg og skære i deres støtte”, står der i partiets nye skoleudspil. Her står der også at ”partiet er lodret imod at sænke den såkaldte koblingsprocent, der sikrer fri- og privatskolerne rimelige økonomiske rammer” og at partiet ikke går op i, ”om det er det offentlige eller det private, som står for velfærden”.
Så sent som i dag har en række eksperter udtrykt bekymring i Politiken over, at flere og flere forældre vælger folkeskolen fra til fordel for fri- og privatskoler. En bekymring, som flere kommunale skolefolk deler.
Deler Venstre også bekymringen om, at folkeskolens fundament bliver svækket, hvis man skubber på udviklingen, hvor flere vælger de frie grundskoler frem for folkeskolen?
”Vi mener, at man skal have stærke folkeskoler og stærke frie grundskoler, og vi mener, at det går hånd i hånd. Og det er derfor vi lægger op til en massiv styrkelse af folkeskolen, men når der skal være to voksne i flere af timerne i folkeskolen, skal man selvfølgelig også have den mulighed på de frie skoler,” lyder svaret fra Stephanie Lose.
Kommer pengene faktisk ud til skolerne?
Venstre vil give penge direkte til skolernes såkaldte timebank, så man sikrer, at de ikke forsvinder ned i ”bureaukratiske processer i kommunen”, forklarede Troels Lund Poulsen under dagens pressemøde.
Men om ordningen reelt sikrer, at pengene når folkeskolerne, er der ingen garantier for, erkender Stephanie Lose, der dog har tillid til kommunerne.
Hvis I tilfører flere penge til skolerne, er der vel ikke noget, der forhindrer kommunerne i at trække deres investeringer i folkeskolen tilbage og placere pengene i fx ældrepleje. Hvordan kan i sikre, at pengene reelt bliver i folkeskolen?
”Den tænkning kan man overføre til alle tænkelige situationer, hvor der bliver mulighed for at styrke et givent område,” lyder svaret fra Stephanie Lose.
”Jeg har faktisk ret stor tiltro til, at hvis vi giver et stort økonomisk løft til noget, der ligger ud over de minimumstimetal og lovgivningskrav, der er, så vil kommunerne også bruge pengene på skolerne og timebanken,” tilføjer hun.
Udspillet om 'tillidsskolen' kommer i kølvandet på Socialdemokraternes ’lilleskole'-udspil og De Konservatives udspil om 'en klogere skole'. Partierne lover henholdsvis 5 og 2,1 milliarder til skolen.
Venstre giver milliarder til folkeskolen fra et klasselokale på en friskole
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.