Antallet af børn af nytilkommen udenlandsk arbejdskraft har sat lærere på den københavnske vestegn under pres. De seneste år har især kommunerne på Vestegnen oplevet et boom i nye borgere, og det betyder også en stigning i antallet af udenlandske elever.
Folkeskolen har været i kontakt med de lokale lærerformænd i Glostrup, Høje-Taastrup, Albertslund, Ishøj, Rødovre, Vallensbæk og Brøndby.
Alle beretter om en fortsat stigning i antallet af udenlandske elever.
Flere af de lærerkredse, Folkeskolen har talt med, fortæller, at skolerne i mange tilfælde bliver nødt til at udsluse eleverne til de almene klasser, før eleverne er klar for ikke at overskride klasseloftet i takt med, at der kommer flere nye udenlandske elever.
Det gælder blandt andet i Ishøj Kommune og Rødovre Kommune.
“Der kommer børn ud i de almene klasser, hvis sproglige forudsætninger kan være meget langt fra at kunne deltage i den ordinære undervisning, hvor vi efterlyser flere tolærerressourcer, idet opgaven er ud over almindelig undervisningsdifferentiering,” siger Kris Kolbjørn Nielsen, formand i Ishøj Lærerforening.
Det kan indimellem opleves lidt som det vilde Vesten
Thomas Bo Jensen Formand for Glostrup Lærerforening
Ifølge bekendtgørelsen for modtageklasser må antallet af elever ved skoleårets begyndelse ikke overstige 12 elever, medmindre klassen undervises af to lærere.
Men i Ishøj overskrides det i tre af kommunens fem modtageklasser, oplyser Kris Kolbjørn Nielsen. Ifølge ham er der henholdsvis 13, 17 og 21 elever i de klasser.
"Det gør det svært at give dem et kvalificeret tilbud, når klasserne har så mange forskellige sprogstammer,” siger han.
Kredsformanden har blandt andet hørt om en modtageklasse, hvor der i de første fire måneder kun var én lærer til 21 elever fra otte forskellige lande.
"En af lærerne har fortalt, at det var stressende og utrygt for eleverne. Og fagligt var det slet ikke ok," siger han.
Kris Kolbjørn Nielsen fortæller, at skolerne dog forsøger at lave holddeling og fleksibel to-lærer-undervisning, så der er flest lærere, hvor der er flest elever.
Det er rigtig svært lige nu
I Rødovre er billedet det samme.
"Vi oplever, at klasseloftet på 12 elever egentlig overholdes ved skoleårets begyndelse, men at det sker på bekostning af elevernes læring, fordi de er nødt til at udsluse eleverne ud i almenklasserne for at overholde klasseloftet, før de egentlig er klar til det,” siger formand for Rødovre lærerforening Anders Liltorp og tilføjer:
"Der er så mange modtageelever, at ressourcerne, der skulle bruges på at sikre tosprogede elever generelt, må bruges på modtageeleverne."
Samme oplevelse har lærerne i Glostrup, lyder det fra den lokale lærerformand Thomas Bo Nielsen.
Han fortæller, at børnene i mange tilfælde hurtigt udsluses til almenklasserne. Det gør det vanskeligt at have hånd i hanke med børnene, siger han.
“Børnene bliver jo stadig hængende i systemet som nye borgere, der kræver meget opfølgning med basisdansk og støtte. Dér, hvor problemet er allerstørst lige nu, er manglende ressourcer til basisdansk efter udslusning til de almene klasser. De skal selvfølgelig have de rette sprogkundskaber, før de bliver udsluset, og efterfølgende skal der være en konkret opfølgning. Det er rigtig svært for os lige nu, fordi det foregår med så stor hastighed,” siger Thomas Bo Nielsen.
Folkeskolen har forholdt de lokale lærerformænds oplevelse for formændene for det politiske skoleudvalg i Rødovre og Ishøj Kommuner. Begge udvalgsformænd afviser, at kommunens skoler udsluser elever for tidligt.
Deres kommentarer til situationen kan læses her:
"En helt ny inklusionsopgave"
Der er bred enighed om, at det er svært at give eleverne den undervisning, de har behov for og krav på, fordi mængden af forskellige sprog i klasseværelserne gør det svært at gøre undervisningen fyldestgørende.
Selvom skolerne i Vallensbæk fik tilført flere ressourcer ved årsskiftet, oplever den lokale lærerformand stadigvæk, at der er udfordringer for de lærere og deres klasser, hvor der kommer mange udenlandske elever.
“Der er ikke på samme måde mulighed for at give den fornødne støtte i klassen,” siger Merete Randskov.
Lærerne oplever stadig, at de er nødt til at undervise i fagene på engelsk eller gennemføre på dansk, men med følelsen af, at de så ikke kan møde eleverne
Rikke Jørgensen Formand for Brøndbys Lærerforening
Thomas Bo Jensen fra Glostrup Lærerforening mener også, at der mangler ressourcer.
“Skolerne har fået en helt ny inklusionsopgave i form af dansk som andetsprog. I mange tilfælde vil det sige, at de timer, der bliver brugt på støtte til de nye børn, går fra den øvrige inklusionsindsats til almenklasserne,” siger han og tilføjer:
“Ressourcerne til inklusionsområdet inklusiv DSA er ikke blevet opskaleret. Vi er glade for, at man har valgt at oprette flere modtageklasser, men børnene skal hjælpes videre ud, og det kan vi ikke, som det er nu.”
Vestegnen kender udfordringer
Problemstillingen er ikke ny.
Allerede sidste år kunne Folkeskolen fortælle, at et markant boom i antallet af børn af nytilkommen udenlandsk arbejdskraft satte lærere på den københavnske vestegn under pres.
De mange ekstra udenlandske børn gav overfyldte modtageklasser, mangel på dansk som andetsprogslærere og en utilstrækkelig økonomi til at løfte opgaven.
I år har fungerende beskæftigelsesminister Kaare Dybvad (S) sat fokus på udviklingen i ny debatbog ‘Vi inviterede arbejdskraft – men der kom mennesker’, hvor han betegner lærernes vilkår på vestegnen for “markant forværrede” - et pres, han mener både udfordrer den enkelte lærer og folkeskolen.
Folkeskolen har siden kontaktet Danmarks Lærerforenings lokale lærerkredse i de københavnske vestegnskommuner for at få et billede af situationen på folkeskolerne i de enkelte kommuner.
"Opleves lidt som det vilde Vesten"
I Glostrup beskriver formand for Glostrup Lærerforening Thomas Jensen, at inden de for alvor begyndte at mærke stigningen i antallet af de udenlandske elever, modtog de i 2023 en til to nye elever til modtageklasserne om måneden.
Året efter tog tilstrømningen til, hvor kommunen til sammenligning modtog to til tre nye elever om ugen, fortæller formand for Glostrup Lærerforening Thomas Jensen.
Tilstrømningen er sidenhen fortsat, og mønstret er mere eller mindre det samme i dag, fortæller han og tilføjer, at antallet er et estimat, da der nogle uger kommer lidt flere og andre uger lidt færre.
“Det er jo et stort antal elever – specielt, når vi ikke er en særligt stor kommune eller et særligt stort skolevæsen,” siger han.
Både det høje antal af elever og uvisheden er en udfordring, fortæller formanden.
“Vi har oplevelser med elever, der bliver skrevet ind, men som aldrig dukker op. Omvendt har der også været tilfælde, hvor der lige pludselig dukker elever op, der ikke er indskrevet. Det kan indimellem opleves lidt som det vilde Vesten,” siger Thomas Jensen (citatet er justeret d. 10.04).
I nabokommunen Albertslund oplever man ligeledes en stigning i antallet af elever til kommunens modtageklasser. I august 2024 var der visiteret 51 elever til modtageklasserne, men der var 71 elever, som startede i modtageklasserne ved skoleårets start, og i maj året efter var antallet steget til 93 elever, viser et referat fra kommunens Børne- og Skoleudvalg.
Siden begyndelsen af indeværende skoleår er der blevet oprettet to ekstra modtageklasser og i alt visiteret 79 elever til kommunens modtageklasser.
Lærerne kan ikke møde elever rent sprogligt
Da Folkeskolen sidste år var i kontakt med flere af lærerforeningerne på den københavnske vestegn, fortalte formand i Brøndbys Lærerforening Rikke Jørgensen, at der var kommet så mange nye elever til modtageklasserne i Brøndby, at mens modtageklasserne tidligere bestod af blandede klassetrin, så det var blevet nødvendigt at oprette en modtageklasse på hvert klassetrin fra 0. til 9. klassetrin.
“Modtageklasselærerne er presset til det yderste, fordi de står i klasser med et hav af forskellige sprog og kulturer. Flere kan heller ikke tale engelsk. Samtidig kan de almene lærere ikke følge med, fordi de får børn ind, som ikke er klar til at være der,” sagde hun for 12 måneder siden.
Her et år efter er antallet steget fra 10 til 17 modtageklasser, og lærerne er fortsat udfordret, fortæller Rikke Jørgensen i dag til Folkeskolen.
“Lærerne har elever, der kommer ind i almenklasserne, som ikke er sprogligt rustet til reelt at deltage, selvom de nu har gået to år i modtageklasserne og derfor sluses ud. Lærerne oplever stadig, at de er nødt til at undervise i fagene på engelsk eller gennemføre på dansk, men med følelsen af, at de så ikke kan møde eleverne, hvor de er på grund af de sproglige udfordringer.”
En kommune indsluser fra start
Vallensbæk har som den eneste kommune på den københavnske vestegn ikke modtageklasser, selvom man her har modtaget 40 nye udenlandske elever i indeværende skoleår.
Kommunens modtageklasser blev nedlagt i 2019, fordi der dengang kun var 14 elever med tre lærere tilknyttet. Men siden er der kommet mange elever til, og nu er der ca. 75 elever med kun seks lærere tilknyttet.
På trods af den store tilstrømning af udenlandske børn er der ikke planer om at genoprette modtageklasserne, fortæller formand for Vallensbæk Lærerforening Merete Randskov.
”Vores DSA-lærere, som tidligere har været i kommuner med modtageklasser, fortæller, at eleverne her lærer dansk meget hurtigere, samtidig med, at de ikke oplever så mange skift og nye relationer, der skal skabes” skriver hun i en mail til redaktionen.
I stedet for modtageklasser modtager de udenlandske elever basisdanskundervisning 10 timer om ugen på mindre hold.
Merete Randskov påpeger, at der ikke vil være plads på skolerne til at oprette modtageklasser, og derfor mener hun, at midlerne er bedre brugt i almenklasserne, hvor andre tosprogede elever også kan få gavn af den ekstra støtte.
Udenlandske elever sluses ud i folkeskolens almindelige klasser, før de er klar
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.