Folkeskolerne i de københavnske vestegnskommuner har de seneste år oplevet et stort boom i antallet af nytilkomne udenlandske elever, fordi deres forældre er kommet til landet for at arbejde.
Folkeskolen har været i kontakt med Danmarks Lærerforenings lokale lærerforeninger i syv kommuner fra den københavnske vestegn, som fortæller, at kommunerne har måttet oprettet markant flere modtageklasser.
Men flere steder er det ikke nok.
I Ishøj fortæller kredsformanden Kris Kolbjørn Nielsen, at tre ud af kommunens fem modtageklasser overstiger klasseloftet på 12 elever, og den lokale lærerformand i Rødovre fortæller, at lærerne oplever, at kommunen på grund af boomet af elever udsluser eleverne fra modtageklasserne ud i almenklasserne, før de er klar.
I Rødovre kan formand for kommunens børne- og skoleudvalg Flemming Østergaard Hansen (S) ikke kende lærernes oplevelse.
”Jeg har aldrig hørt, at det skulle være et problem, at elever i modtageklasserne bliver udsluset før tid,” siger han til Folkeskolen.
Læs også
Skolechef: Mange er der den maksimale tid
Han bekræfter, at den store tilstrømning skaber pres på både almen- og modtageklasser, men han har ikke før, at det skulle have ført til, at eleverne er begyndt at blive udsluset for tidligt.
“Hvis det er tilfældet, er det selvfølgelig ikke i orden.”
Også kommunens skolechef Pernille Weinreich afviser, at der er elever, der bliver udsluset for tidligt.
”Vi kan afvise, at eleverne bliver udsluset for tidligt i almenklasserne for at overholde et klasseloft, eller fordi vi er presset på elever. Langt størstedelen af eleverne bliver i modtagerklasserne i de to år, som er det maksimale, de må være der jf. Lovgivningen," skriver hun i et mailsvar.
Hun tilføjer, at der kan være forskel på, hvor stærke danskkundskaber, eleverne besidder, når de bliver udsluset i almenklasserne.
Rødovre Kommune har oprettet fem ekstra modtageklasser det seneste år for at holde sig inden for klasseloftet på 12 elever, siger hun og oplyser, at der i gennemsnit sidder 10,75 elever i klasserne.
”Der kan dog ankomme børn akut, der giver et udsving i klassernes elevtal,” skriver hun.
Skolechefen oplyser, at kommunen for nyligt har evalueret organiseringen af sine modtageklasserne, og at man på baggrund af den vil undersøge muligheden for at “sikre et endnu bedre tilbud fremover”.
“Det kan fx være, at overgangen til almen kan styrkes, eller at der kan være behov for mere kompetenceudvikling i DSA (dansk som andetsprog, red.) for alle lærerne, så eleverne får de bedste forudsætninger for at indgå både socialt og fagligt i læringsfællesskaberne i deres nye almenklasse,” skriver Pernille Weinreich.
Politiker: Skoler må melde tilbage, hvis der er behov for flere klasser
Ishøj Kommune har grundet den store tilvækst af udenlandsk arbejdskraft, ligesom andre kommuner på Vestegnen også oplevet et pres på sine modtageklasser.
Her er det oplevelsen fra den lokale lærerformand Kris Kolbjørn Nielsen, at tre ud af kommunens fem modtageklasser overstiger klasseloftet på 12 elever.
I et mailsvar til Folkeskolen lyder det fra formand for kommunens børne- og undervisningsudvalg Kasper Bjering Søby Jensen (S), at byrådet valgte at oprette to nye modtageklasser for et år siden for netop at overholde lovgivningen.
”Det skaber uundgåeligt et pres på vores modtageklasser, som jeg har tillid til at skole og administration enten løser forsvarligt, eller melder tilbage til det politiske niveau om behov for at oprette yderligere klasser.”
Han oplyser, at der er sket en firedobling i antallet af borgere med nepalesisk baggrund de sidste 5 år i kommunen fra 250 til 1250, hvilket svarer til fem procent af kommunens indbyggertal.
I samme periode er antallet af børn i skolealderen med nepalesisk baggrund er vokset fra ca. 30 til ca. 160.
”Det ville i den sammenhæng være rimeligt, om resten af Danmark bidrog til at finansiere udgifterne til modtagelsen af den indvandrende arbejdskraft, som hele landet nyder godt af,” skriver Kasper Bjering Søby Jensen.
”Jeg har aldrig hørt, at det skulle være et problem"
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.