På de seneste ti år er antallet af nytilkomne elever fra ikke-vestlige lande i nogle dele af landet steget markant, og Folkeskolen kunne i går fortælle, at i særligt de københavnske vestegnskommuner presser tilvæksten skolerne.
I Gladsaxe Kommune har kommunens faglige leder for modtageklasserne Jette Luna registreret en tredobling af nyankomne elever, siden hun blev ansat for ti år siden.
Mange andre kommuner sender enten eleverne direkte ud i almenklasserne eller har modtageklasser fordelt på forskellige af kommunens folkeskoler, men i Gladsaxe starter alle nyankomne elever på Vadgård Skole, som har modtageklasser på samtlige klassetrin.
”Det er jo en evig diskussion, om børnene bliver isoleret og ikke får danske venner i modtageklasserne, men jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at det giver dem en bedre start i en tryg modtageklasse,” siger Jette Luna.
Hendes oplevelse er, at eleverne ikke bliver integreret af at sidde i en almindelig folkeskoleklasse, "hvor du ikke forstår et ord".
”Det er katastrofalt for de børn, der ikke får den rigtige hjælp, og det er også ulykkeligt for almenlærere, som ikke ved, hvordan de skal hjælpe.”
Dansk som andetsprogs-lærer Sandra Hansen har undervist i modtageklasserne på Vadgård i ti år, og hun er enig.
En tredjedel af de børn, vi har i modtageklasserne nu, når aldrig ud i almenklasserne, fordi deres forældre flytter igen
Jette Luna Gladsaxe Kommunes faglige leder for kommunens modtageklasser
”Jeg kender jo alle mine 18 elever, deres forældre og baggrund og historier, og jeg kan give dem en god og tryg start, som almenlærerne ikke har mulighed for. Det gælder også i høj grad forældrene, som vi lærer, hvad det vil sige at have et barn i dansk skole.”
Kunne ikke betale sig at nedlægge klasserne
For to år siden begyndte man i Gladsaxe Kommune at regne på, hvad man kunne spare, hvis man nedlagde modtageklasserne på Vadgård Skole. Men for nyligt nåede man frem til, at det faktisk er både billigere og bedre på den lange bane med modtageklasser, fortæller Jette Luna.
Formand for Gladsaxe Lærerforening Thomas Agerskov fulgte udviklingen nøje for at kunne går ind i sagen, hvis det var blevet nødvendigt.
"For jeg ville anytime vælge den løsning, vi har med modtageklasser på Vadgård. Det er mit klare indtryk, at det er en god løsning. Jeg ved, hvor pressede nogle af mine kolleger i andre kommuner er med elever, der kommer direkte ud i almenklasserne," siger han.
Børnene er vidt forskellige, og det er derfor, jeg insisterer på at have dygtige, DSA-uddannede lærere. Jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det er
Jette Luna Gladsaxe Kommunes faglige leder for kommunens modtageklasser
Beslutningen om at beholde modtageklasserne samlet glæder også både Sandra Hansen og Jette Luna. Det overrasker hverken dem eller lærerformanden, at det er billigere med modtageklasser på lang sigt.
Det skyldes ifølge dem dels, at der er sket en ændring i, hvor børnene kommer fra.
”Det er nyt, at vi får børn fra Bangladesh og Nepal, som nogle gange kun er her i kort tid, mens deres forældre arbejder her. En tredjedel af de børn, vi har i modtageklasserne nu, når aldrig ud i almenklasserne, fordi deres forældre flytter igen,” fortæller hun.
Når børnene kun er her i kort tid, er det en stor fordel både for dem, og for elever og lærere i almenklasserne, at de går i modtageklasser, den tid deres forældre arbejder i Danmark, mener Jette Luna.
Derudover er det Sandra Hansens klare indtryk, at de elever, der bliver i landet, får en lettere vej gennem skolen efter modtageklassen.
”Vi kan jo ikke lære dem alt, men vi kan give dem gode strategier til at lære videre selv. Vi kan sikre, at de ser de kompetencer, de har med sig som værdifulde i skolen og bruge dem aktivt, og vi kan give dem og deres forældre en blød overgang til skolen”.
Stor tilvækst har gjort udslusningen sværere
Eleverne kan blive i modtageklasserne op til to år, derefter udsluses de i almenklasser.
Folkeskolen har været i kontakt med flere af Danmarks Lærerforeningslærerkredse på den københavnske vestegn, som beretter, at lærerne oplever, at den store tilvækst af nytilkomne børn har medført et pres, der gør, at eleverne ofte bliver udsluset til almenklasserne for tidligt.
I Gladsaxe kan det stigende antal af elever også mærkes. Da Sandra Hansen startede som modtageklasselærer, kunne hun oftere sluse eleverne ud gradvist, så de kunne være med i nogle af timerne i almenklasserne på Vadgård til at starte med.
Børnene er vidt forskellige, og det er derfor, jeg insisterer på at have dygtige, DSA-uddannede lærere. Jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det er
Jette Luna Gladsaxe Kommunes faglige leder for kommunens modtageklasser
Men nu er det blevet sværere at aftale gradvise udslusninger. For selv om modtageklasserne ifølge både Sandra og Jette er rigtigt godt integreret med resten af skolen, så er der grænser for, hvor mange elever, der kan rummes i almenklasserne, så de fleste af eleverne i modtageklasserne skal fortsætte på andre skoler.
”Jeg kunne godt ønske mig, at vi havde et tættere samarbejde med de almenlærere på de to til tre skoler, der modtager eleverne. For det er meget forskelligt, hvad de kommer ud til. Vi har jo en overdragelsessamtale, og vi giver anbefalinger til, hvor meget støtte de skal have. Men derfra slipper vi dem”.
Jette Luna har samme oplevelse af, at der er meget forskel på, hvad eleverne kommer ud til på de forskellige skoler.
”I takt med, at antallet af nyankomne elever er steget, kan det give mening at se på, om der ikke er brug en styrket indsats,” siger hun.
Det er formand for Gladsaxe Lærerforening enig i.
"Jeg synes virkelig, at vores kommune tager opgaven alvorligt inden for de muligheder, de har. Og for de nyankomne fungerer det virkelig godt. Jeg er mere nervøs for de elever, som kan en del, men stadig har brug for støtte ude i almenklasserne. De kan godt forsvinde mellem de mange andre opgaver," siger Thomas Agerskov og tilføjer, at han generelt mener, at tosprogsområdet "trænger til fornyet opmærksomhed".
Større klasser giver mere fleksibilitet
Der må max være 12 børn i en almindelig modtageklasse, når der er én lærer til klassen.
Men på Vadgård Skole har man valgt at have to lærere på alle klasser, og det gør, at der må være op til 24 børn i en klasse.
”Det gør det meget fleksibelt, både fordi lærerne så kan dele eleverne op på forskellige måde efter om de fx har matematik eller dansk og efter eleverne niveau eller sprog i de forskellige aktiviteter. Men også fordi vi så ikke skal oprette en ny klasse, hver gang vi overstiger 12 elever,” fortæller Jette Luna.
Helt afgørende med uddannede DSA-lærere
Modtageklasserne rummer både børn, der er flygtet med deres forældre fra krigen i Ukraine, kinesiske børn, hvis forældre arbejder på sushirestauranter, iranske børn, hvis forældre er en del af sygeplejerskeprogrammet og børn af nomadearbejdere fra østen.
Dertil kommer, at modtageklasserne på Vadgård Skole ifølge Sandra Hansen har fået et så godt ry, at en del udenlandske ambassadeansatte og forskere på DTU indskriver deres børn i folkeskolen i stedet for de private internationale skoler, fordi børnene allerede taler engelsk, men forældrene ønsker at de lærer dansk kultur og sprog.
”Børnene er vidt forskellige, og det er derfor, jeg insisterer på at have dygtige, DSA-uddannede lærere. Jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det er. Både i modtageklasserne, men også, når de skal sluses videre ud i almenklasserne og have supplerende DSA,” siger Jette Luna.
Hun opfordrer derfor også til, at kommunerne ansætter eller uddanner flere lærere med DSA-kompetencer.
”De ved, hvordan de skal håndtere, at børnene og deres forældre kommer med vidt forskellige oplevelser og erfaringer i bagagen. De ser og fremhæver børnenes mange resurser, og de ved, hvordan de skal hjælpe der, hvor det gør ondt. Det skal almenlærerne ikke stå med, for de har ikke en chance for at løse dem alene,” siger Jette Luna.
Valgte at holde fast: Det er bedre for børnene og billigere på den lange bane
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.