Overfyldte modtageklasser og elever, der udsluses for tidligt i folkeskolens almindelige klasser på grund af en stor vækst i tilstrømningen af udenlandsk arbejdskraft
Det er blevet en udbredt udfordring på skolerne på den københavnske vestegn, fortæller de lokale lærerformænd, Folkeskolen har været i kontakt med.
Spørger man lektor ved Center for Uddannelsesforskning på Aalborg Universitet Gro Hellesdatter Jacobsen skyldes udfordringerne, at skolesystemet ikke er tilstrækkeligt indrettet til, at der kommer udenlandske elever.
Hun har deltaget i flere forskningsprojekter om flygtninge- og indvandrerbørn i danske skoler.
“I Danmark har vi en skole, der ikke er særlig gearet til at inkludere elever, der ikke har dansk som modersmål, eller som ikke er kommet for at blive i klassen,” siger Gro Hellesdatter Jacobsen til Folkeskolen og tilføjer:
"Nogle af eleverne kommer i skole med en slags midlertidighed. Det er den danske folkeskole slet ikke gearet til. Vores skolesystem er bygget efter, at man er en blivende elev,” siger hun.
Hun forklarer, at skolesystemet i stedet er indrettet efter at skabe så få skift som muligt.
“Vi har en idé om, at mennesker ikke flytter sig, og hvis de gør, er de kommet for at blive. Men mange børn af migrantarbejdere er jo i den danske folkeskole midlertidigt.”
Peger på to hovedårsager
Ifølge Gro Hellesdatter Jacobsen er der især to årsager til, at tilstrømningen presser kommuner og skoler.
Den ene er, at en stram udlændingepolitik har skabt en forestilling om, at Danmark ikke er et indvandringsland.
“Vi har en forestilling om, at en dansk elev er et barn, der er født i Danmark og taler flydende dansk, men det er ikke realiteten,” forklarer Gro Hellesdatter Jacobsen.
Den anden årsag er, at dansk som andetsprog i en årrække ikke har været et linjefag på læreruddannelsen. Det blev sløjfet på læreruddannelsen i 2013, men er igen blevet genindført fra sommeren 2023.
Ifølge Gro Hellesdatter Jacobsen er der et stort behov for at opprioritere på dansk som andetsprogsfaglighed enten fra læreruddannelsen eller gennem efteruddannelse, så der på den måde er flere lærere, der er i stand til at varetage udslusningen af elever fra modtageklasser.
“Man burde som samfund se det som en helt normal ting, at der kommer børn fra udlandet,” fortæller hun og tilføjer, at det ikke er nok, at lærerne i modtageklasserne har dansk som andetsprogsfaglighed.
“Det er også nødvendigt, at lærerne i almenklasserne har fagligheden,” fortæller Gro Hellesdatter Jacobsen.
Presset på Vestegnen: Skolesystemet er slet ikke gearet til elever, der ikke har dansk som modersmål
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.