Tesfaye: Folkeskolen trænger til et velfærdsløft

”Har børnene oplevet den velstandsstigning, der er sket i samfundet?”

Sådan lød det retorisk fra børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) under et åbent samråd i børne- og undervisningsudvalget i dag.

Mødet, der egentlig skulle handle om DR-dokumentaren ”Skolens tabte børn”, der skildrer hverdagen i en rækker familier med skolevægrende børn, udviklede sig til en større debat om skolens tilstand og om forebyggelse af mistrivsel.

Den korte opsummering af ministerens svar på hans eget spørgsmål er nej.

Selvom omkostningerne per elev, som ministerens har påpeget flere gange, aldrig har været højere, er udgifterne til folkeskolen faktisk ikke fulgt med samfundets generelle velstandsudvikling, lød det fra undervisningsministeren.

”Folk tager på dyre rejser. Det er blevet helt normalt, at man har været i Thailand, og folk har fået fede biler. Men det er som om, at lejrskolerne er ikke blevet federe, og det synes jeg er et problem. Det synes jeg virkelig”, sagde Mattias Tesfaye.

"Så der er jo et gab, som vi burde diskutere med hinanden politisk. Synes vi virkelig, at vores børn ikke skal opleve den velstandsudvikling?" lød det fra ministeren.

Ministeren understregede, at han som repræsentant for regeringen godt ved, at det er ham, "der har pengene".

"Men jeg vil også bare gerne tilkendegive, hvor jeg står", understregede han.

”Vi har fået metro og bedre kræftbehandling. Samfundet har virkelig udviklet sig i min levetid. Men på skoleområdet synes jeg godt nok, at det minder om den skole, jeg selv gik i”, sagde undervisningsministeren og tilføjede,

”Det frustrerer mig da ad helvedes til."

DLF: Håber 2026 bliver året, hvor skolens økonomi bliver fremtidssikret

Undervisningsministerens melding glæder formanden for Danmarks Lærerforening.

“Ministeren har helt ret i, at velstandsudviklingen i samfundet ikke er kommet folkeskolen nok til gode. Mange deler efterhånden den analyse, og det er positivt, at ministeren nu også gør det," siger Gordon Ørskov Madsen.

Lærerformanden håber, at der følger handling med ministerens nye melding om folkeskolens økonomi.

"Jeg håber, at 2026 bliver året, hvor der kommer handling bag ordene og analyserne, og hvor vi fremtidssikrer folkeskolens økonomi.”

Tesfaye: Heldigvis styrker flere kommuner folkeskolen

På trods af de store frustrationer nævnte Mattias Tesfaye på mødet ikke nogle kommende økonomiske tiltag, der skulle kunne løfte folkeskolen.

Han pegede på, at den seneste folkeskoleaftale løftede udgifterne til folkeskolen med ”knap en milliard” og pegede på, at regeringen med den seneste økonomiaftale fra foråret har givet kommunerne mulighed for at investere 3,4 milliarder på service til borgerne.

”Heldigvis bruger flere og flere kommuner de øgede velfærdsmilliarder til at styrke folkeskolen. Og det er i den grad tiltrængt”, konstaterede Mattias Tesfaye og henviste til, at mange kommunale budgetter er blevet færdigforhandlet de seneste måneder.

Skolen bruger for mange ressourcer på opdragelse

I efteråret offentliggjorde regeringen en handleplan for børn og unge i langvarigt bekymrende fravær.

Flere ordførere efterlyste flere konkrete initiativer til at nedbringe antallet af elever med længerevarende bekymrende skolefravær, blandt andre Sigurd Agersnap fra SF.

Til det forsikrede Mattias Tesfaye, at der kommer en anden del af handlingsplanen, som han forventer at have klar til foråret.

Der var bred enighed mellem ministeren og de deltagende skoleordfører om, at forebyggelse er en stor del af løsningen på udfordringer med elever med bekymrende højt fravær. Det var derfor, at debatten kom omkring almenskolens kvalitet og økonomi.

Debatten rundede også en diskussion om forældres ansvar for at opdrage deres børn til at indgå i skolens fællesskab. Et emne, der har været rejst gentagende gange i løbet af det forgangne år.

Om det sagde Mattias Tesfaye:

”Jeg mener, at skolen i dag bruger for mange ressourcer på almindelig opdragelse af børn, der burde kunne opføre sig bedre med opbakning fra deres forældre. De ressourcer går fra de børn, der i den grad har brug for at blive set af lærere og pædagoger i skolen,” sagde undervisningsministeren og tilføjede:

”Skolen er kanariefuglen i kulminen. Det er børnene og lærerne, der først gisper efter vejret, når et samfund mangler overskud og empati.”