Otte ud af ti af de mange fondskroner, som landets kommuner har været med til at skaffe hjem til deres folkeskoler, er fordelt i en fjerdedel af kommunerne.
Det viser en ny kortlægning af kommunernes erfaringer med at søge og modtage fondspenge, som er den første af sin slags.
Folkeskolen har forelagt kortlægningen for professor i økonomistyring på Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der viser, at kommunerne samlet har modtaget 360 millioner kroner i støtte fra fonde og lokale virksomheder.
Nød lærer nøgen kvinde at spinde, så det kan også være, at fondsmidlerne nogle steder faktisk er med til at til at rette op for en skævhed, der ellers ville være
Per Nikolaj Bukh Professor i økonomistyring
Han er overrasket over, at der er så stor forskel på antallet af fondskroner, der er endt i de enkelte kommuner.
”Det springer virkelig i øjnene, at der er så kæmpestore forskelle. 15 millioner er et ret stort beløb på skoleområdet, mens man mange steder ikke har fået nogen penge,” siger han og påpeger, at det tilmeld er værd at være opmærksom på, at den reelle forskel nogle steder er endnu større, end den i forvejen syner.
”Når man gør det op i forhold til antallet af elever, er forskellen endda meget større. Så blegner det fuldstændig, at man fx i København har modtaget 15 millioner kroner i forhold til Morsøs 18 millioner. Når vi ser beløb af den størrelse igennem en årrække, så betyder det virkelig noget for kommunaløkonomien,” siger professoren.
I konkurrence med fri- og privatskoler
Kortlægningen viser, at skoleforvaltningerne i 24 kommuner ikke har skaffet fondskroner i den treårige periode, og de har heller ikke overblik over, om enkelte af deres skoler selv har søgt fonde om en økonomisk hånd.
Er den ulige fordeling af fondenes mange millioner så med til at skævvride skoledanmark? Det tror Per Nikolaj Bukh ikke nødvendigvis er tilfældet.
”Nød lærer nøgen kvinde at spinde, så det kan også være, at fondsmidlerne nogle steder faktisk er med til at til at rette op for en skævhed, der ellers ville være,” siger han.
Hvis man har en presset økonomi, så er der ikke råd til ret meget af det, der strengt taget kan undværes
Per Nikolaj Bukh Professor i økonomistyring
Udover at fondsmillioner nogle steder giver økonomisk pressede kommuner og skoler nogle muligheder, de ellers ikke ville have, peger Per Nikolaj Bukh på, at den ulige fordeling også kan være udtryk for, at nogle kommuner ser sig nødsaget til at gøre en aktiv indsats i konkurrencen mod områdets fri- og privatskoler.
”Hvis man har en presset økonomi, så er der ikke råd til ret meget af det, der strengt taget kan undværes. Men hvis du får noget ekstra, som ikke er bundet af skal-opgaver, så kan du gøre forholdsvis mange ting for dem. Så med fondsmidler får nogle folkeskoler mulighed for at gøre noget, så de kan matche de lokale privatskoler. For med de her penge er ikke helt nidkært bundet til at skulle bruges på at udskifte et gammelt atlas, hvis det ikke er det, man oplever, der gør en forskel,” siger han med henvisning til, at langt hovedparten af skolernes penge er bundet til at sikre, at der er en underviser i alle timer, og at der skal gives støtte eller specialundervisning til de elever, der har behovet.
Fondsmidler gør en vigtig forskel
I kortlægningen har kommunerne sat ord på, hvad de mange penge er gået til. Her ser Per Nikolaj Bukh, hvad han kalder for en ”klar tendens”.
”Nu kender vi selvfølgelig ikke projektbeskrivelserne, men det ser ret klart ud til, at langt hovedparten af pengene ikke er gået til kerneopgaven, men til ting man kan sige er ekstra,” siger han.
Men det er ikke det samme som at sige, at fondsmidlerne så er gået til skoler, der ellers ikke er presset på økonomien, understreger økonomiprofessoren.
”Når skal-opgaverne tager hele skolens budget, bliver det jo til et spørgsmål om, hvad du kan lade være med at gøre? Dér kan du lade være med at købe et spændende dyrkningssæt, som man kunne have undervist eleverne efter. For det behøver man ikke have, og man behøver jo heller ikke nødvendigvis at lave et eller andet projekt eller give lærerne efteruddannelse. Der er mange ting, man i og for sig kunne lade være med, selvom det kunne være med til at gøre undervisningen bedre”, siger han.
”Derfor er det de ekstra ting, der ikke bliver penge til. Så vi må antage, at fondsmidlerne bestemt gør en vigtig forskel,” siger han.
Hvad forventer borgerne?
Ifølge økonomiprofessoren er det nødvendigvis heller ikke så overraskende, at det især er flere af de mindre kommuner, som har formået at skaffe mange ekstra penge målt på antallet af elever i kommunen.
”Der er nok generelt en anden forventning til, hvad vi forventer, at kommunen er i stand til at finansiere. Jeg bor i Aarhus, og jeg har da en forventning om, at kommunen finansierer skolerne. Hvorimod jeg tror, at hvis du bor på Mors, så har du nok ikke den samme forventning, og derfor er der nok også kortere vej til, at man selv forsøger at gøre noget,” siger Per Nikolaj Bukh.
Økonom: Fondspenge kan være udtryk for, at nød lærer nøgen kvinde at spinde
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.