For første gang nogensinde er omfanget af fondspenge i folkeskolerne afdækket. Flere kommuner sikrer sig ekstra penge at drive skole for ved at gå efter de mange millioner, som landets fonde ligger inde med. For den mest succesfulde kommune kan det give et ekstrabeløb på over 10.000 kroner per elev – noget, der batter i en presset skoleøkonomi.
Fagbladet Folkeskolens kortlægning viser, at der er tilflydt folkeskoleområdet 360 millioner kroner fra fonde og lokale virksomheder i perioden 2022 til og med 2024.
Undersøgelsen bygger på svar fra 91 ud af landets 98 kommuner. Kortlægningen afslører også, at fondsmillionerne langtfra er ligeligt fordelt mellem kommunerne og dermed skolerne. For blot en fjerdedel af landets kommuner har fået langt størstedelen af pengene – nærmere bestemt otte ud af ti fondskroner.
Målt i, hvor mange ekstra kroner fondsmillionerne har skabt per elev, udgør Morsø, Billund, Middelfart, Jammerbugt og Høje-Taastrup landets top-5-kommuner.
Især Morsø med sjettefærrest folkeskoleelever på landsplan har haft en helt særlig evne til at skaffe fondsmillioner. Her har skoleforvaltningen på tre år skaffet næsten 18 millioner kroner ekstra i støtte til sine folkeskoler. Det svarer til mere end 12.000 kroner per elev. Omregnet svarer det til, at kommunen har fået en økonomisk indsprøjtning svarende til 14,4 procent af udgiften per elev i et skoleår.
Kommunens skolechef, Michael Dahlgaard, fortæller, at fondsmillioner er udtryk for, at man for fem år siden erkendte, at kommunekassen i sig selv ikke er stor nok til at kunne finansiere den form for undervisning, øen i Limfjorden gerne ville give sine elever.
”Vi satte os ned og tænkte over, hvordan vi kunne lave en skole, der faktisk passer til børnene og ikke omvendt. Dér kunne vi jo godt se, at det havde vi ikke råd til. Så vi blev enige om, at så måtte vi finde nogle penge,” fortæller han.
Flødeskum eller basale ting?
En af landets førende forskere i fondenes indtog i danske skoler, ph.d. ved Københavns Universitet Lucas Cone, mener, at Folkeskolens kortlægning giver værdifuld ny indsigt i, hvad de mange fondsmidler går til.
Han ser kommunernes store aktivitet på fondsområdet som udtryk for en større og bekymrende udvikling:
”Det kan godt være, at de mange millioner er dryp i havet i forhold til folkeskolens samlede milliardbudget. Men det er et tegn på en udvikling, hvor budgetterne mange steder er så pressede, at man kæmper med at dække mange af skolernes basale opgaver,” siger han.
På Mors har fundraisingstrategien indtil videre indbragt omkring 50 millioner kroner. Sammen med en konsulent i skoleforvaltningen mødes Michael Dahlgaard jævnligt med lederne fra kommunens skoler og dagtilbud og ideudvikler på, hvad der skal til for at gøre skolerne bedre for eleverne.
”Vi snakker om, hvad skolerne brænder for, og hvad vi så kunne lave. Og lige pludselig popper ideerne bare frem,” siger Michael Dahlgaard.
Når de er blevet enige om en ide, forsøger konsulenten med skolechefens ord at ”byde en fond op til dans, i håbet om at de gerne vil danse med”.
De mange fondsmillioner har blandt andet gjort det muligt at sende næsten alle kommunens lærere og pædagoger på et seksdageskursus i, hvordan skolerne bliver bedre til at rumme alle elever.
Alle kommunens skoler og dagtilbud har også fået makerspaces. Eleverne på øens udskolingsskole har fået en stor udendørs træscene til teater og akrobatik, og naturfagsundervisningen får snart helt nye muligheder, da kommunen har fået millioner til at omdanne to nærliggende gårde.
”I den ene kommer eleverne til at kunne få klimaundervisning, hvor de kan teste vind-, vand- og solkraft. Den anden får vi omdannet til et væksthus, hvor de dyrker grøntsager til brug i skolens kantine,” siger Michael Dahlgaard.
Listen slutter ikke her.
Morsø har også fået fondspenge til at ansætte to håndværkere til at undervise udskolingselever, der bedre kan lide at bruge deres hænder end at sidde i et klasselokale. Og da kommunen gerne ville løfte matematikundervisningen, lykkedes det kommunen at overbevise Egmont Fonden om at hjælpe. De penge gik til at ansætte to ekstra matematikvejledere, der i tre år giver mulighed for flere tolærertimer.
Sidst, men ikke mindst, har kommunen med hjælp fra Novo Nordisk Fonden og Villum Fonden skabt et helt nyt læringscenter, der skal sætte Limfjorden på elevernes skema.
Læs også
De mange eksempler, som kortlægningen bringer frem, peger på, at fondenes bidrag ikke kun er flødeskum. Fondsmidlerne dækker basale ting som materialer og lokaler, påpeger Lucas Cone.
”Som skoleforsker tænker jeg: Meget af det her er ikke noget, det bør være nødvendigt at søge om fondsmidler til at dække. Det hører ind under, hvad vi bør kunne tilbyde alle børn, uafhængigt af hvor god man er til at søge midler, eller hvad fondene vælger at prioritere.”
Fundraiser skaffer millioner
Flere kommuner – blandt andre Kolding, Lemvig, Odder, Odense, Odsherred, Skive, Slagelse og Hvidovre – angiver i kortlægningen, at de enten allerede har ansat en professionel fundraiser eller har planer om at gøre det.
På den københavnske vestegn har Hvidovre Kommune i syv år haft en fundraiser ansat. Hans Jørgen Fisker dækker alle kommunens områder, og han noterer løbende, hver gang en af de større fonde opretter en ny pulje, ligesom han har et overblik over alle offentlige puljer.
Hvert år udarbejder han et katalog over muligheder, der stemmer overens med kommunens helt overordnede visioner. Herefter mødes han med skolechefen og de andre fagchefer i forvaltningen, og de udvælger, hvilke fonde og puljer han skal søge. Det endelige katalog kommer herefter en tur forbi politikerne for at holde dem orienteret om pulje- og fondssatsningerne.
De tre seneste år har Hans Jørgen Fisker været med til at hente ti millioner til Hvidovres skoler, og samlet har han på sine syv år skaffet ekstra finansiering til kommunen på alle områder ud over skole for i alt 221 millioner. De mange års erfaring betyder, at han også har en vis erfaring med ansøgninger, der bliver afvist.
”Det er svært at sige, hvor mange af vores ansøgninger der går igennem, men det er da i hvert fald over halvdelen,” siger Hans Jørgen Fisker.
Sidste år lykkedes det Hvidovres fundraiser at skaffe lidt mere end fire millioner til nye natur/teknologi-lokaler på tre af kommunens skoler med tilhørende efteruddannelse til 18 af skolernes naturfagslærere plus efterfølgende videndeling med kommunens syv øvrige skoler.
Det her er ikke noget, som en fond bør dække. Basale ting som lokaler og materialer til undervisning hører ind under, hvad vi bør kunne tilbyde alle børn
Lucas Cone ph.d., Københavns Universitet
Hans Jørgen Fisker kan også se tilbage på at have sikret, at kommunens rullende matematiklokale overlever mindst 2½ år endnu. ”Lokalet” er en række Christiania-cykler læsset med redskaber til at lave undersøgende matematik i naturen, som besøger alle kommunens skoler og daginstitutioner.
Han understreger, at det kræver et relativt stort arbejde, før man kan gøre sig forhåbninger om at komme i betragtning til beløb i millionklassen.
”Fonde og også puljer er interesserede i projekter, der gør en forskel, og som kan være et forbillede for andre folkeskoler i andre kommuner. Så på den måde vælger de projekter, hvor de ser et skaleringspotentiale,” siger han.
Kommuner siger også nej
Men langtfra alle kommuner har anlagt en fundraisingstrategi. I Folkeskolens kortlægning angiver en fjerdedel af skoleforvaltningerne, at de som kommune ikke har modtaget en eneste fondskrone de seneste tre år.
Nogle kommuner svarer, at det skyldes, at man lader det være op til skolerne selv at søge hjælp udefra. Nogle ganske få steder angiver forvaltningen eksplicit, at man slet ikke søger fonde på skoleområdet.
Odder Kommune har tidligere fået fondsmidler, men ikke søgt i en del år efterhånden. Her er holdningen til fondenes indtog på skoleområdet klar:
”Når jeg kigger tilbage på de midler, vi fik fra A.P. Møller med folkeskolereformen, havde de nogle fordele, men de havde bestemt også nogle ulemper. Derfor er det ikke mit første go to, når vi tænker på, hvordan vi skal finansiere de aktiviteter, vi har i gang,” forklarer skolechef Henrik Schou.
Han afviser dog ikke, at kommunen på sigt vil afsøge muligheden for at få økonomisk hjælp fra fonde. Men i så fald vil man lave et grundigt forarbejde, så de ikke igen havner i en situation, som bliver svær at håndtere.
”Det syntes jeg nogle gange, at vi gjorde i forbindelse med A.P. Møller Fonden, fordi det skabte stor ustabilitet for vores elever, at de fik mange vikartimer, når lærerne var på efteruddannelse. Det slog vi os en del på, selv om pengene ellers gav god og tiltrængt kompetenceudvikling,” siger han og fortæller, at kommunens skoler er velkomne til selv at søge fondspenge, så længe de inddrager forvaltningen.
”Vi er jo ikke interesserede i, at idrætsforeningen for eksempel risikerer at miste penge, fordi en af skolerne vil søge om de samme penge. Derfor siger vi, at vi lige vil være med i en ansøgning for at finde ud af, om den ødelægger mere, end den gavner.”
I foreningen for landets skolechefer er der også et vist forbehold at spore over de mange fondsmidler, som tilflyder skolerne.
”Vi kan være en smule bekymrede for, at det mere bliver fondsstrategierne, som baner vej for, hvad man prioriterer ude i kommunerne, frem for en politisk beslutning i kommunalbestyrelserne. Så går man væk fra en demokratisk prioritering og overlader det mere til fondene,” siger Lars Sloth, formand for Børne- og Kulturchefforeningen.
Kortlægning: Kommuner bruger fondspenge til at gøre skolen bedre
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.