”Det påvirker os hele tiden, at vi på en måde konkurrerer om eleverne.”
Sådan siger Karen Kaas, der er skoleleder på Nordstjerneskolen Helsinge.
En halv kilometer fra hendes folkeskole ligger den selvejende frie grundskole Helsinge Realskole nemlig.
Realskolen har ligget i byen siden 1930’erne, og det betyder ifølge Karen Kaas, at mange familier i byen følger en generationer lang tradition, når de sender deres børn i privatskolen i stedet for den lokale folkeskole.
“Da jeg startede som skoleleder, tænkte jeg meget på, at vi var i konkurrence om eleverne, og jeg holdt øje med, hvor mange der blev skrevet op på skolerne ved skolestart. Men efterhånden er jeg blevet mere optaget af ikke kun at definere vores skole i forhold til privatskolen. Det har givet mig en frihed. For vi kommer aldrig til at kunne tilbyde helt det samme, fordi økonomien er en helt anden for os, end den er på privatskolen,” siger hun og tilføjer,
“Rent økonomisk kan vi ikke hamle op med privatskolen, og vi kan ikke altid bryde med generationers valg. Men vi har masser at byde på alligevel.”
Undersøgelse: Private gør det svært at drive skole
Nordstjerneskolens leder er blot én af flere skolefolk, der oplever, at de frie grundskoler er med til at gøre det svært at drive folkeskole.
En ny undersøgelse foretaget af Folkeskolen blandt kredsene i Danmarks Lærerforening viser, at lærerne i 45 procent af de danske kommuner mener, at privatskolernes tilstedeværelse går ud over folkeskolernes økonomi. Og i 61 procent af kommunerne vurderer lærerkredsen, at konkurrencen skader folkeskolens elevgrundlag.
Helsinge ligger i Gribskov Kommune, hvor børnetallet ifølge Danmarks Statistik er faldet med over 20 procent de seneste ti år. Gribskov er også én af de ti danske kommuner, hvor mere end 30 procent af eleverne går på en fri grundskole, viser Folkeskolens beregninger på baggrund af tal fra Børne- og Undervisningsministeriets datavarehus.
For ti år siden havde begge skoler over 900 elever, men i september 2024 havde Helsinge Realskole knap 650 elever, imens mindre end 500 var indskrevet på Nordstjerneskolen.
“Vi kan altid bruge flere børn. De seneste år har vi haft små optag. Skolen er bygget til at være en tresporet skole, og vi har flere årgange med små klasser, og vi kan godt mærke, at det påvirker økonomien,” siger Karen Kaas.
Ifølge hende har det heller ikke gjort konkurrencen lettere, at Helsinge Realskole indenfor de senere år har åbnet to private børnehaver, efter at kommunale institutioner var blevet nedlagt.
“De har fået deres egen fødekæde til den private skole, så vi skal næsten have fat i forældrene, imens de venter børn for at få eleverne fra start,” siger skolelederen og griner lidt af det absurde scenarie.
Men udfordringen er ikke for sjov, fornemmer man.
“Jeg tror, at folkeskolen kan rigtig meget, men økonomien i forhold til privatskolerne er ulige, og hvis det fortsætter på den måde, kan vi ikke blive ved med at levere varen.”
Skoleudvalgsformand: Vi kender ikke svaret
På rådhuset i Gribskov medgiver Trine Egetved (K), der er formand for udvalget for skole, børn og familie, at folkeskolen i Helsinge står med en stor udfordring.
”Jeg anerkender fuldt ud, at det kan være svært at drive folkeskolen, når vi har en privatskolefrekvens på 30 procent og et faldende børnetal i kommunen,” siger Trine Egetved.
Nogle gange kan jeg tænke, at folkeskolen er på vej et sted hen, hvor ikke bare bygningerne er slidte, men hvor personalet også bliver nedslidt
Karen Kaas Skoleleder på Nordstjerneskolen Helsinge
Om Helsinge Realskole reelt set har flere penge per elev end Nordstjerneskolen, tør udvalgsformanden ikke udtale sig om.
”Vi ved det faktisk ikke. Hvis du kigger på den rå pris for eleverne, kan det godt være, at privatskolerne har en fordel,” siger hun.
Men folkeskolen får også dækket en lang række udgifter fra kommunens centrale kasse, som de frie grundskoler selv skal finansiere, forklarer udvalgsformanden og peger på, at der skal en større undersøgelse til for at få et klart svar på, hvilken skole der har flest ressourcer per elev.
Vi har været for hurtige til at spare
Trine Egetved har kun været formand for udvalget for skole, børn og familie i to år, men hun husker godt, at kommunen lukkede to kommunale børnehaver.
”I mange år har vi næsten konstant været tvunget til at finde penge et eller andet sted i budgettet, fordi der var noget, der ikke balancerede, og vi lukkede børnehaverne, fordi de havde overkapacitet,” forklarer udvalgsformanden, men understreger også, at hun var imod institutionslukningerne.
”Jeg synes , at vi har været lidt hurtige til at trykke på spareknappen, men det er nogle gange det, der sker, når vi skal have udgifterne til at balancere,” siger hun.
De kommunale børnehaver i Helsinge er rigtig gode, men alligevel er der mange forældre, der vælger de private til, fortæller Trine Egetved.
”Jeg tror, at dem, der banker på til den private institution allerede har truffet et valg om, hvor de vil have deres barn til at gå i skole, og spørgsmålet er, om dem der vælger privatskolerne, ikke ville gøre det, selvom vi ikke havde lukket de børnehaver,” siger hun.
Skoleleder: Vi mærker en social slagside
Modsat skolelederen på den selvejende naboskole kan Karen Kaas ikke stille betingelser op for de elever, hun optager på skolen. Alle er velkomne, og det betyder, at Nordstjerneskolen er en mere multikulturel og mangfoldig skole end den lokale realskole, mener hun.
“En af vores styrker er, at vi kan klæde eleverne på til et liv i samfundet, som jo også er mangfoldigt,” siger Karen Kaas.
Men med en høj grad af inklusion bliver skolens karaktergennemsnit lavere. For eksempel var gennemsnittet på Nordstjerneskolen sidste år 1,1 karakterpoint lavere end på realskolen ifølge tal fra Uddannelsesstatistik.dk. Det betyder noget, når forældrene skal vælge skole, frygter skolelederen.
“Det får jo nogle forældre til at vælge privatskolen, og så skaber det sådan en selvforstærkende effekt,” siger Karen Kaas, der gerne så, at Nordstjerneskolens mangfoldighed pegede mere i den ressourcestærke retning.
“Hvis ikke vi i folkeskolen har en god gruppe af de mere ressourcestærke familier, så bliver det svært at løfte hele gruppen. Vi kan godt mærke, at det giver en social slagside. Der bliver skabt et socialt skel imellem de børn, der bor i byen, fordi de går på skoler, som er så forskellige, og hvor den ene har mere selektiv optagelse, og den anden tager imod alle børn,” siger hun.
Personalet bliver slidt
“I folkeskolen er vi jo nødt til at finde ud af, hvordan vi skaber en skole for de børn, vi nu engang har,” siger Karen Kaas.
Og det er i udgangspunktet en positiv ting.
“Det skaber et særligt udviklingsdrive og et positivt pres, som gør, at vi hele tiden er i positiv bevægelse, og det kan kun lade sig gøre med en særlig gruppe medarbejdere, der er villige til hele tiden at udvikle sig,” siger skolelederen.
Som lærer på Nordstjerneskolen skal man kunne lide at arbejde med elever med mange forskellige baggrunde, og også med “dem, der kommer med en baggrund, der gør, at de ikke altid bare retter ind,” som hun siger.
“Men grænsen går jo der, hvor den enkelte medarbejder bliver slidt op, fordi man står alene med 25 elever i klassen. Dér hvor læreren godt ved, hvad de enkelte elever har behov for for at lykkes, og hvor læreren har kompetencerne til at give dem det, men ikke kan, fordi buen er spændt for hårdt og tiden ikke er til det,” siger Karen Kaas, der trods et generelt godt humør godt kan blive bekymret for folkeskolens fremtid.
“Nogle gange kan jeg tænke, at folkeskolen er på vej et sted hen, hvor ikke bare bygningerne er slidte, men hvor personalet også bliver nedslidt. Og det tænker jeg er alvorligt,” siger hun.
Det er jo ikke sådan, at man slet ikke har problemer i ressourcestærke hjem. Det er bare nogle andre ting, man kæmper med
Trine Egetved Formand for udvalget for skole, børn og familie i Gribskov Kommune
For når spændet mellem virkeligheden, og det man drømmer om at kunne gøre for eleverne, bliver for stort, så er det man bliver udbrændt eller stressbelastet, forklarer skolelederen.
“Hvis vi samtidig har rekrutteringsvanskeligheder, så står vi med et rigtig alvorligt problem i fremtiden. For så kan folkeskolens styrker ikke komme i spil,” siger Karen Kaas og kommer med en bøn til dem, der flytter ind på rådhuset i Gribskov efter valget.
“Jeg håber jo på, at de lokale politikere på tværs af politiske skel, har lyst til at arbejde for en stærk folkeskole på alle parametre,” siger hun.
Vil gerne give penge til folkeskolen, men…
Trine Egetved deler også ambitionen om en stærk folkeskole og vil gerne sætte flere midler af til området. Men midlerne er begrænsede i kommunen, og at det har været svært at få flertal til det på rådhuset, forklarer hun.
Under alle omstændigheder vil hun gerne se på, hvordan Nordstjerneskolen og de andre folkskoler får en bedre kvalitet for de midler, der nu engang er til rådighed, så folkeskolen kan blive flere forældres førstevalg.
“Jeg vil gerne give flere penge til folkeskolerne, men det kræver et flertal, og det har jeg ikke kunnet finde endnu,” siger hun.
”Ikke kun børn, der dufter af hybenroser og smiler høfligt til læreren”
Trine Egetved anfægter dog, at der skulle være så stor forskel på eleverne på Helsinge Realskole og Nordstjerneskolen, som skolelederen forestiller sig.
“Jeg oplever, at Helsinge Realskole tager inklusionsopgaven mere alvorligt, end de gjorde for fx ti år siden og forsøger i længere tid at få det til at fungere med de børn, der har særlige udfordringer,” siger hun.
Frie grundskoler står med de samme udfordringer som folkeskolerne, mener udvalgsformanden. Nemlig at det er nogle andre børn, der træder ind ad døren end for ti år siden.
Og selvom forældrene på Helsinge Realskole har bedre økonomi og er mindre arbejdsløse, så betyder det ikke, at eleverne ikke også er udfordrede, påpeger hun.
”Det er jo ikke sådan, at man slet ikke har problemer i ressourcestærke hjem. Det er bare nogle andre ting, man kæmper med,” siger hun og understreger:
”Det er ikke kun børn, der dufter af hybenroser og smiler høfligt til læreren, når de går ind ad døren,” siger udvalgsformanden og understreger, at hverdagen på realskolen ikke er uden konflikter.
Redaktionen har kontaktet skolelederen på Helsinge Realskole for at få hans perspektiv, men han er ikke vendt tilbage.
Skoleleder: ”Hvis det fortsætter på den måde, kan vi ikke blive ved med at levere varen”
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.