Når eleverne på den lokale privatskole bliver for besværlige eller skal have støtte, bliver de sendt i retning af den lokale folkeskole.
Det er den oplevelse, som lærer på Frederiksværk Skole Henriette Andersen står tilbage med efter 11 år på en folkeskole, der ligger mindre end én kilometer fra en privatskole.
Hvert år modtager hendes skole elever fra den lokale Vinderød Privatskole. Indimellem er det elever, der savner at være en del af et større børnefællesskab, som den et-sporede privatskole ikke kan tilbyde, forklarer læreren, men oftest er årsagen en anden.
”Ofte er det elever, der har det svært fagligt, men også adfærdsmæssigt. Det kan være elever med en diagnose, men også elever, der synes, at man kan tillade sig at gøre hvad som helst,” siger Henriette Andersen.
Tendensen har stået på i flere år, og det skaber en uligevægt i elevfordelingen i den nordsjællandske by og ude i klasselokalet, mener hun.
Det kan mærkes i den daglige undervisning.
”Som lærer kan det godt være lidt svært at undervise, fordi eleverne ikke byder særlig meget ind i undervisningen. Det taler vi også om blandt kollegaerne. Det kan være svært at få en samtale i gang, fordi eleverne måske ikke ved nok om verden,” siger Henriette Andersen.
En kæmpe økonomisk udfordring
Den skæve elevfordeling har også betydning for økonomien på Frederiksværk Skole, vurderer formand for skolens bestyrelse Louise Deimar Hansen.
”Vi har nok mellem fire-seks elever i hver klasse med særlige udfordringer, der skal tages hånd om, og det er ressourcerne jo slet ikke til,” siger hun og kalder det for ”en kæmpe økonomisk udfordring.”
”Det er ikke et fair økonomisk system, for folkeskolerne får stort set den samme pose penge, men vi skal løfte en større opgave. Så vi har jo ikke det samme udgangspunkt,” tilføjer Louise Deimar Hansen, der mener, at kommunens politikere bør se på det system, de bruger til at fordele ressourcerne mellem kommunens offentlige skoler og frie grundskoler.
I Halsnæs Kommune går 26,2 procent af eleverne i en fri grundskole. Der er cirka seks procentpoint flere end landsgennemsnittet. En ny rundspørge, som Folkeskolen har foretaget blandt kredsene i Danmarks Lærerforening, viser da også, at Louise Deimar Hansen og Henriette Andersen ikke er de eneste, der oplever, at privatskolerne udfordrer mulighederne for at drive folkeskole.
Kredsrundspørgen viser, at lærerkredsene i knap halvdelen af kommunerne ”i høj grad” eller ”i nogen grad” fortæller, at folkeskolerne oplever et pres fra privatskolerne. Et pres der især kommer til udtryk på to områder.
I 45 procent af kommunerne oplever kredsene, at privatskolernes tilstedeværelse går ud over folkeskolernes økonomi, og i 61 procent af kommuneren vurderer de, at det trækker elevgrundlaget til folkeskolen ned.
Ser man nærmere på de uddybende kommentarer i undersøgelsen, bliver det tydeligt, at problemet både er decideret elevmangel og udfordringer med, at elever med støttebehov, som er dyre i drift, bliver overladt til folkeskolerne.
Privatskoleleder: Vi tager vores del af ansvaret
Situationen i Halsnæs afspejler en større debat i det danske skolevæsen, hvor nogle mener, at de frie grundskoler ikke tager deres del af ansvaret for elever med særlige udfordringer, men i stedet laver skole for de ressourcestærke familiers børn, som er lettere at undervise og er billigere i drift.
Spørger man skolelederen på Vinderød Privatskole Jette Nord mener hun bestemt, at hendes skole tager sin del af ansvaret.
”Vi har 12 elever, der modtager udvidet specialundervisning (12 lektioners støtte om ugen, red.). Det er 4,3 procent af vores elever, der er integreret i normalklasser. I folkeskolen er det tal 0,9 procent”, siger hun og henviser til tal, som Magasinet Friskolen har fået fra Børne- og Undervisningsministeriet.
Jette Nord erkender, at elever fra Vinderød Privatskole, der skal visiteres til et specialtilbud, bliver sendt i retning af folkeskolen.
Det skyldes, at frie grundskoler ifølge friskoleloven ikke må oprette deciderede specialtilbud eller specialklasser, og at de kommunale regler ikke giver mulighed for at visitere elever direkte til en specialskole fra en fri grundskole.
”Det er ikke vores valg. Vi synes tværtimod, at det er synd for eleverne, at de ikke kan komme direkte i et specialiseret tilbud, men skal opleve flere skoleskift”, siger skolelederen og opfordrer de kommunale politikere til at gøre visitationsdelen lettere for de frie grundskoler.
”Vores elevgrundlag ligner stort set folkeskolens”
21 procent af de unge, der gik ud af 9. klasse i Halsnæs Kommune for to år siden, forventes at stå uden en uddannelse om seks år. Det viser en opgørelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der også viser, at det på landsplan gælder for 16,9 procent af eleverne.
Det fortæller ifølge Jette Nord noget om, at der er flere elever med udfordringer sammenlignet med mange andre steder i landet.
Skolelederen understreger, at Vinderød Privatskole ikke skeler til baggrund, når de optager elever, og de sender heller ikke elever videre til folkeskolen på grund af deres faglige niveau eller på grund af problematisk adfærd.
”Vi sender dem videre, hvis de har behov for mere støtte end vi kan give dem og skal have et specialiseret tilbud”, siger Jette Nord og fortæller, at Vinderød Privatskole både har elever, der er ordblinde, såkaldte tolvtals-elever og elever der har det svært fagligt.
”Vores elevgrundlag ligner stort set folkeskolens”, siger hun.
Jette Nord afviser samtidig, at hun skulle have lige så mange penge at drive skole for som skolelederen på Frederiksværk Skole.
”Vi har ikke den samme pose penge at gøre godt med. Vi får færre penge per elev, end kommunen bruger per elev i folkeskolen, og vi har en række udgifter, som de ikke har i folkeskolen”, siger Jette Nord men understreger, at det er svært at sammenligne skolernes økonomi.
Hun forstår godt, at folkeskolerne i kommunen generelt føler sig presset af privatskolerne, men løsningen bør være, at politikerne skaber en stærk folkeskole, så de frie grundskoler bliver et supplement.
”Vi ønsker, at forældrenes valg af os er et tilvalg og ikke et fravalg af folkeskolen,” siger hun.
Borgmester: Vi nærmer os et kritisk punkt
Der er i udgangspunktet ikke noget i vejen med frie grundskoler, mener Halsnæs' borgmester, Steffen Jensen (S), der selv er tidligere folkeskolelærer.
”Det er vores opgave som kommunalpolitikere at gøre, alt hvad vi kan, for at folkeskolen bliver forældrenes førstevalg, og de privatskoler, vi har, gør det rigtig godt”, siger han.
Men med tre privatskoler og fem folkeskoler i kommunen, mener Steffen Jensen, at Halsnæs er ved at nå til det kritiske punkt, hvor privatskolerne undergraver den lokale folkeskole.
Børnetallet i Halsnæs er nemlig faldet de seneste ti år, forklarer borgmesteren, og det tvinger kommunen til at oprette klasser med meget få elever. De er dyrere i drift, og det gør det unødigt svært at løfte folkeskolen.
De seneste opgørelser fra Danmarks Statistik understøtter borgmesterens bekymring. I Halsnæs er den gennemsnitlige klassestørrelse i folkeskolerne faldet siden 2015, og i dag går der ifølge Danmarks Statistik 20,2 elever i hver folkeskoleklasse.
I samme periode er klassekvotienten for de frie grundskoler i kommunen gået den modsatte vej, og nærmer sig nu folkeskolens med 19,9 elever per klasse.
Hilsen til Christiansborg: "Konkurrencen skal være lige"
Borgmesteren så gerne, at der kom flere elever i folkeskoleklasserne, men han frygter, at udviklingen går den modsatte vej.
”Det er en udfordring, at privatskolerne løber med eleverne, og udfordringen bliver større, for vi kigger ind i nogle år med mindre børneårgange,” siger Steffen Jensen.
Han appellerer til, at politikerne på Christiansborg kigger på kravene til de frie grundskoler og på de statslige tildelingsmodeller. For de er ifølge borgmesteren med til at give de frie grundskoler en urimelig konkurrencefordel.
”Det er fint med konkurrence fra de frie grundskoler, men konkurrencen skal være lige, og det er den ikke i dag,” siger Steffen Jensen og understreger, at det er et landsdækkende problem.
Ifølge borgmesteren passer det nemlig ikke, at Vinderød og byens andre frie grundskoler har elever med de samme forudsætninger som folkeskoleeleverne i kommunen.
”På Vinderød skole fik 100 procent af eleverne mindst 2 ved afgangsprøven i dansk og matematik. I folkeskolen gælder det for mellem 76 og 84 procent. Så man kan konstatere, at det ikke er det samme elevgrundlag”.
Er det ikke bare fordi, at de er bedre til at lave skole på Vinderød Skole?
”Vi har nogle almene boligbyggerier, hvor der bor familier med massive problemer. Vi har næsten 90 anbragte børn i kommunen, så der er jo nogle børn, hvor deres trivsel derhjemme og deres forudsætninger gør, at det er svært at forestille sig, at de skulle kunne bestå. Og de børn går ikke på privatskole,” siger Steffen Jensen.
Folkeskolelærer: Vi mister de stærke elever til privatskolen
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.