Det går ikke hurtigt, men tendensen er klar. Hvert år er der en lidt større del af danske børn, der er elever på en fri- eller privatskole i stedet for en folkeskole.
I 2009 gik hver syvende elev på en af landets frie skoler. Sidste skoleår var andelen steget til hver femte elev.
Det viser Folkeskolens beregninger på baggrund af tal fra Børne- og Undervisningsministeriets datavarehus.
Især i årene fra 2011 og frem til 2018 steg det, der kendes som privatskolefrekvensen ret betydeligt. Her tog procenten hvert år et nøk op på med mellem 0,3 til 0,8 procentpoint.
Siden er udviklingen fladet en smule ud, men ikke desto mindre bliver andelen stadig højere år for år.
Store kommunale forskelle
Gennemgangen viser, at den landsdækkende udvikling dækker over meget store lokale forskelle.
I nogle kommuner har der stort set ikke været nogen udvikling, mens udviklingen har været meget markant andre steder i landet.
I 20 kommuner er privatskolefrekvensen vokset med mindst 10 procentpoint siden 2009. I hver femte kommune går mindst hver fjerde elev på en fri- eller privatskole, og 10 af kommunerne er privatskolefrekvensen nu nået over 30 procent.
Ifølge formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen, der repræsenterer landets folkeskolelærere, er udviklingen alvorlig og bekymrende.
For selvom folkeskolen stadig på landsplan har en stor opbakning i befolkningen, peger han på, at hvis udviklingen bliver ved, så vil folkeskolens fundament være stærkt udfordret i de kommende år.
”Udviklingen skal stoppes, for ellers har vi ikke en folkeskole i fremtiden. Hvis vi prøver at kigge 10, 20 eller 50 år frem i tiden, og så spørger os selv, om vi stadigvæk tror på, at vi har en folkeskole, hvor vi virkelig kan tale om folkets skole, så er jeg meget bekymret for svaret,” siger formanden.
Udfordringen er ifølge lærerformanden blandt andet, at den folkelige opbakning ”begynder at smuldre” i takt med, at flere og flere vælger en fri- eller privatskole fremfor en folkeskole.
”Vi har en fin tradition for fri- og privatskoler, men de skal være et tilvalg for de forældre, der ønsker en særlig pædagogisk retning, ikke et fravalg af en folkeskole, der er under pres. Og desværre ser vi for mange eksempler på det sidste,” siger Gordon Ørskov Madsen.
Der skal flere ressourcer til
Han understreger, at det ikke er fri- og privatskolerne, der skal klandres for udviklingen
“Det kræver store investeringer i folkeskolen, hvis den skal fungere bedre, så vi kan få løst den kæmpestore inklusionsopgave,” siger Gordon Ørskov Madsen.
Ifølge formanden er der også behov for, at Christiansborg i langt højere grad understøtter de kommuner, som har særligt svært ved at holde deres folkeskoler i live.
Som eksempel peger han på Lolland Kommune, der har landets fjerdehøjeste privatskolefrekvens.
”Det er jo en kommune, der har et skattegrundlag langt under landsgennemsnittet, og hvor man også er udfordret af tyndtbefolkede områder. Dér er jo brug for, at de får hjælp i form af en kraftig saltvandsindsprøjtning for undgå, at folkeskolen mister sin status som folkeskole,” siger Gordon Ørskov Madsen.
Skolelukninger får forældre til at vælge private tilbud
Lærerformanden peger også på, at udviklingen også er drevet af, at der hvert år lukker små folkeskoler. Og at de så efterfølgende oprettes igen af forældre som friskoler.
"Det har stor betydning, når den lokale folkeskole lukker, ikke mindst for lokalsamfundet. Og det bliver nemt en negativ spiral, hvor de mindre kommuner får stadigt sværere ved at tiltrække børnefamilier. Derfor er det heller ikke noget, kommunerne kan løse selv, men igen noget, hvor vi skal have Christiansborg til at tage ansvar."
I Skolelederforeningen, som organiserer skolelederne i folkeskolen mener næstformand Kristian Dissing også, at udviklingen er bekymrende.
”Man begynder at se små tendenser til, at skolesystemet opdeles i et A- og B-hold, hvor de ressourcestærke forældre betaler for at få deres barn på en privatskole. Det kan jo være med til at brække vores fælles skolesystem over, hvilket vil være rigtig, rigtig uheldigt,” siger han.
Folkeskolen kunne i går fortælle, at der i befolkningen er en klar overvægt af personer, der har en opfattelse af, at de frie grundskoler har flere penge til at drive skole for.
Her pegede både han og formand for Skole og Forældre Regitze Spenner Ishøy på, at den opfattelse kan spille afgørende ind på forældrenes skolevalg. Skoleledernæstformanden har desuden en oplevelse af, at der også er en antagelse blandt forældre om, at der er mere ro og disciplin og mere fokus på det faglige på de frie grundskoler.
”Men det mener jeg ikke er tilfældet i virkeligheden,” siger han.
Han mener ikke, at de frie grundskoler bidrager tilstrækkeligt, når det kommer til at tage mere udfordrede elever.
“De løfter ikke det ansvar, der skal løftes, med den brede elevflok. I stedet selekterer de efter, hvilke elever de gerne vil have. Det skal man have noget politisk bevågenhed på,” siger Kristian Dissing.
Frie skolers forening: Det er faktuelt forkert
Det er den nyvalgte formand for Frie Skolers Lærerforening Morten Secher, der repræsenterer lærerne på de frie skoler, slet ikke enig i.
“Det er faktuelt forkert. Vi har fire gange så mange inklusionselever i de almene klasser som i folkeskolen, fordi vi ikke har specialklasser i de frie grundskoler,” siger formanden.
Han understreger, at de Frie Skolers Lærerforening bakker op om folkeskolen og ønsker en stærk folkeskole.
“For det er selve grundpræmissen for vores skolesystem”, siger Morten Secher. “Vi er glade for at være en del af et varieret skoletilbud, som gør, at mange kan vælge det, de synes, der passer til børnene i dag,” tilføjer han.
Han mener ikke, at udviklingen i privatskolefrekvensen kan kaldes en decideret stigning.
“Jeg køber ikke helt præmissen om, at det er sket en stor tilvækst i forhold til tidligere. Tallet ligger jo forholdsvist stabilt,” siger Morten Secher.
Folkets skole? I 10 kommuner går over 30 pct. af eleverne nu i fri- eller privatskole
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.