Prisnomineret: Brugen af chatbots i skriftlig dansk er et didaktisk spændingsfelt, siger Victoria

Med folkeskolelovens formålsparagraf med fokus på åndsfrihed, ligeværd og demokrati er det problematisk at afskærme skolen fra teknologiske udviklinger som generative sprogmodeller. I stedet må skolen forholde sig aktivt og inddrage teknologien i undervisningen gennem en kritisk, eksperimenterende og undersøgende tilgang.

Det skriver Victoria Lund Bjerremand Reiche i sit bachelorprojekt fra læreruddannelsen UCN i Aalborg. Projektet er nomineret til årets særpris ”Teknologi i skolen/skolens teknologier” hos Lærerprofession.dk. 

Det er hverken realistisk eller hensigtsmæssigt at ignorere teknologien eller at forvente, at eleverne på egen hånd udvikler en kritisk og reflekteret tilgang til den. Det er derfor relevant at undersøge, hvordan chatbots kan integreres meningsfuldt - især i danskundervisningen, hvor skriftlighed spiller en central rolle.

”Hvordan kan chatbots anvendes som didaktisk støtte i arbejdet med skriftlig fremstilling i dansk i udskolingen, og hvilke muligheder og udfordringer medfører anvendelsen for elevers skrivekompetence,” spørger hun i problemformuleringen.

Med og uden AI

Projektets empiri er indsamlet i forbindelse med et forløb i en 7. klasse med 17 elever på en folkeskole i Aalborg Kommune. Her stod Victoria Reiche for fire lektioner á 45 minutter fordelt på to dage.

Hun ville undersøge muligheder og begrænsninger ved generativ AI, herunder chatbotten SkoleGPT i forhold til elevernes skriftlige fremstilling. Forløbet tog udgangspunkt i en procesorienteret skrivedidaktik, hvor idéudvikling, formulering, respons og revision indgår som centrale elementer.

I de første to lektioner arbejdede eleverne med at skrive et essay i hånden, hvor de kunne vælge mellem emnerne ”Hvis jeg vandt en million”, ”Den perfekte dag” og ”Det, der gør mig glad”. Før de skulle skrive, brainstormede de om egne holdninger, erfaringer og argumenter.

De fik udleveret en skriveskabelon, der skulle hjælpe dem i skriveprocessen, og den håndskrevne tekst skulle bagefter skrives ind på computer uden ændringer i indholdet.

I de sidste to lektioner blev eleverne introduceret til generativ AI og brug af chatbots, de fik blandt andet en gennemgang af, hvordan teknologien fungerer, og hvad det vil sige at formulere prompts.

Herefter skulle de indsætte deres tekst i chatbotten for at modtage feedback. Victoria Reiche havde opsat en systemprompt, der programmerede chatbotten til at fungere som elevernes skrivevejleder ved at give forslag til forbedringer frem for at omskrive deres tekster.
Prompten lød: ”Du er en dansk sprogmodel, der er specialiseret i at give feedback på tekster. Du må ikke skrive hele teksten om. Din opgave er udelukkende at analysere den indsendte tekst, identificere områder, der kan forbedres, og give konkrete forslag til, hvordan eleven selv kan forbedre teksten. Giv eksempler på omskrivninger, men understreg, at eleven selv skal implementere ændringerne.”

Eleverne fik forslag til prompts, men havde mulighed for selv at formulere deres forespørgsler. På baggrund af chatbottens feedback udvalgte eleverne relevante forbedringspunkter og omskrev derefter deres tekster. Til sidst sammenlignede de deres oprindelige håndskrevne tekst med den reviderede version i form af et refleksionsskema.

Alternativ til lærerfeedback

Ud over de to forskellige tekster og interaktioner mellem eleverne og SkoleGPT har Victoria Reiche også interviewet en lærer og tre elever og givet hele klassen et spørgeskema.

Undervisningsforløbet havde fokus på at udvikle elevernes AI-literacy. Læreren nævner i interviewet, at eleverne har høj teknologiforståelse, men at de er udfordret på at være kritiske. Selvom eleverne ved meget om teknologi, blev de alligevel overraskede over, hvordan generativ AI fungerer. En elev fremhævede blandt andet, at hun var overrasket over, at den ”ikke læser vores tekst…og ikke forstår, hvad vi siger.”

Det fremgår tydeligt, at eleverne generelt oplever chatbots som en støtte i processen – både til at få ideer, gøre teksten mere spændende, mindre kedelig og gøre rettearbejdet nemmere. De peger også på, at AI kan fungere som et tilgængeligt alternativ til lærerfeedback. En elev fremhæver, at chatbotten kan ”hjælpe gennem hele teksten”, hvilket læreren ikke kan, da andre elever også har brug for hjælp, skriver Victoria Reiche.

Potentiale og udfordringer

På baggrund af projektet konkluderer Victoria Reiche, at ”chatbots rummer et didaktisk potentiale, når de anvendes som et stilladserende redskab i en procesorienteret skriveundervisning.” Samtidig konkluderer hun, at brugen af chatbots rummer væsentlige udfordringer, da ”chatbots primært understøtter udvikling på mikroniveau, mens elevernes arbejde med tekstens overordnede struktur og sammenhæng i mindre grad forbedres.”
”Dette indikerer, at teknologien ikke i sig selv udvikler elevernes evne til at skabe sammenhængende tekster, men snarere risikerer at ’polere’ de ustrukturerede udkaster af elevernes tekster,” skriver hun.

Victoria Reiche kalder brug af chatbots i skriveundervisningen for ”et didaktisk spændingsfelt”. For på den ene side kan teknologien fungere som en procesunderstøttende skrivevejleder, der bidrager med feedback, idéudvikling og sproglig stilladsering, og dermed styrke elevernes skrivekompetence, særligt i forhold til sproglig præcision, variation og refleksion over egen skrivning. På den anden side indebærer anvendelsen en risiko for ukritisk brug, manglende udvikling af tekstens overordnede struktur og en forskydning fra proces til produkt, hvor eleverne i mindre grad engagerer sig i de skrivehandlinger, der ligger til grund for en sammenhængende tekst, skriver hun.

”Det afgørende synes derfor ikke at være, om chatbots anvendes, men hvordan de didaktisk integreres i undervisningen. Empirien indikerer, at når chatbotten rammesættes som et vejledende redskab, der giver forslag frem for færdige løsninger, skabes der bedre betingelser for, at eleverne bevarer ejerskab over deres tekster. I denne sammenhæng bliver udviklingen af AI-literacy central. Ikke som et isoleret mål, men som en forudsætning for, at eleverne kan anvende teknologien reflekteret og kritisk,” skriver Victoria Lund Bjerremand Reiche.

”Samlet set afhænger chatbots didaktiske værdi således af en tydelig rammesætning, der understøtter procesorienteret skrivning og positionerer teknologien som et supplement, der kvalificerer frem for at erstatte elevernes arbejde med skriftlig fremstilling,” konkluderer hun.

Hvem af de nominerede, der modtager prisen for årets særpris ”Teknologi i skolen/skolens teknologier”, afsløres fredag den 20. november, hvor Lærerprofession.dk holder prisfest i København.

Læs projektet her: Chatbots i danskfaget.