Dobbeltnominerede: Generativ kunstig intelligens kan understøtte elevernes kritiske tænkning, fordybelse og faglige udvikling i dansk

I forbindelse med eksamensforberedelse skal en 9. klasse analysere forskellige noveller. Eleverne arbejder i grupper og skal efterfølgende præsentere en tildelt novelle for resten af klassen. En gruppe har trukket minimalisme og skal derfor arbejde med novellen “Fasaner” af Helle Helle. Gruppen bliver hurtigt færdig sammenlignet med de øvrige grupper, og under fremlæggelsen bemærker læreren, at gruppens referat og analyse ikke stemmer overens med novellens handling og tematik og stiller uddybende spørgsmål. Eleverne har svært ved at redegøre for deres pointer og kan ikke finde konkrete eksempler i teksten. Efter timen henvender lærerne sig til gruppen, hvor en af eleverne forklarer, at de ikke selv har lavet analysen. De har i stedet brugt ChatGPT til at generere både referat og analyse, uden at kontrollere om indholdet passede til novellen.

Denne situation fra skolens hverdag illustrerer en problematik, som i stigende grad gør sig gældende ude i klasselokalerne, skriver Jule Hein og Rikke Lykke Post i deres professionsbachelorprojekt fra UC Syd, Haderslev.

De har opdaget, at nogle lærere vælger at begrænse eller helt forbyde brugen af kunstig intelligens for at undgå snyd, mens andre forsøger at integrere teknologien i undervisningen og udvikle nye didaktiske greb. De er derfor optaget af at undersøge, om tilgangen ”nødvendigvis må være et ‘enten-eller’, eller om et ‘både-og’ kan finde sted i praksis.” Hvordan kan man skabe læringsmiljøer, hvor nysgerrighed, kritisk sans og fordybelse ikke forsvinder, men i stedet styrkes, selv når teknologien tilbyder færdige svar? Hvordan lærer man eleverne at stille de rigtige spørgsmål, at vurdere, eksperimentere og reflektere kritisk, og samtidig lade deres egne tanker få plads, spørger de, og deres problemformulering lyder:

”Hvordan kan generativ kunstig intelligens integreres som en didaktisk ressource i danskfaglig undervisning, så teknologien understøtter elevernes kritiske tænkning, fordybelse og læring frem for at erstatte den?”

Den lette genvej?

Gennem teori, forskning, lovgivning, spørgeskema til 57 dansklærere i udskolingen og den indledningsvist præsenterede situation fra praksis undersøger Jule Hein og Rikke Post, hvordan GKI træder frem som både en didaktisk mulighed og en udfordring i undervisning i dansk.

Deres analyse har udgangspunkt i fem centrale problematikker:

• GKI´s vej ind i danskfaglig undervisning
• GKI som trussel eller læringsværktøj
• Kritisk tænkning under pres i mødet med GKI
• Når elever surfer for at dykke
• Fra almen dannelse til digital dømmekraft

Deres spørgeskemaundersøgelse viser blandt andet, at teknologien ikke mødes

neutralt af lærerne, men er præget af forforståelser, erfaringer og holdninger. Svarene spænder fra en skeptisk og afvisende tilgang til en mere undersøgende og positiv anvendelse af teknologier. Flere lærere beskriver GKI som “den lette genvej” og forbinder teknologien med snyd, dovenskab og overfladisk læring. Samtidig viser besvarelserne, at nogle af lærerne indtager en mere nuanceret tilgang, hvor GKI forstås som et nyttigt redskab, hvis det anvendes inden for tydelige didaktiske rammer. Lærernes forforståelser bliver centrale, fordi de fungerer som aktive medskabere af den rolle, GKI får i undervisningen, skriver Jule Hein og Rikke Post. Sammenholdt med anbefalinger fra en ekspertgruppe fra Børne- og Ungeministeriet, der fremhæver, at man må bevæge sig ”fra et fokus på snyd til et fokus på læring”, opstår der en spænding mellem praksis og de intentioner, der formuleres af myndighederne, understreger Jule Hein og Rikke Post.

Didaktiske handleforslag

På baggrund af analysen præsenterer de en række forslag, der er udarbejdet ud fra en forståelse af GKI som et didaktisk redskab, der kræver ”tydelig rammesætning og refleksiv anvendelse.” De fremhæver blandt andet, at fokus på elevernes kritiske tænkning er særligt centralt, fordi teknologien producerer svar, der ofte virker sprogligt overbevisende og troværdige, uanset om indholdet er korrekt eller ej. Læreren må skabe undervisningssituationer, hvor GKI bliver inddraget på en måde, der muliggør både fordybelse og kritisk stillingtagen, så teknologien bliver en støtte for læring og ikke ”en genvej uden om den faglige proces.”

Dialog, refleksion og fælles undersøgelse skal være i centrum. Eleverne skal ikke blot modtage viden, men aktivt deltage i meningsskabelse gennem samtale, fortolkning og refleksion. Et forslag er derfor, at klasserummet forstås som flerstemmigt på to måder: ”For det første gennem elevernes egne forskellige stemmer, erfaringer og fortolkninger i undervisningen. For det andet ved at GKI inddrages som en ekstra stemme eller sparringspartner, der bidrager med forskellige input, formuleringer og perspektiver, som eleverne kan analysere, udfordre og diskutere kritisk.” Teknologien bliver derved en del af et fælles undersøgende undervisningsrum, skriver Jule Hein og Rikke Lykke Post. Eleverne kan for eksempel sammenligne en GKI-genereret novelleanalyse med deres egen analyse og undersøge forskelle, alternative fortolkninger og manglende nuancer. På den måde bliver teknologien ikke en erstatning for analysearbejdet, men et afsæt for faglig samtale, refleksion og kritisk stillingtagen.

Læs projektet her: Når elever spørger AI fremfor at spørge sig selv.