Et nyt lovudkast skal gøre op med års usikkerhed om reglerne for fysisk indgriben i skolen. Det vil øge lærernes retssikkerhed, mener professor emeritus i strafferet ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard.
”Hidtil har nogle lærere grebet for lidt ind af frygt for sanktioner, mens andre er blevet kritiseret eller har oplevet sanktioner, selv om de handlede fornuftigt. Det er en kæmpe gevinst for alle parter, at der nu kommer mere klare linjer,” siger han.
Den vurdering er formand for arbejdsmiljø- og organisationsudvalget i Danmarks Lærerforening Thomas Andreasen enig i. I dag oplever Lærerforeningen, at lærere i nogle tilfælde bliver ramt af hårde sanktioner som politianmeldelse eller afskedigelse, når de har rørt ved elever. Vedtages det nye lovforslag, vil det betyde færre magtanvendelser, mener DLF.
”Hvis jeg som lærer kan lægge en beroligende hånd på en skulder og dermed undgå en egentlig magtanvendelse, vil det være en fordel. De klarere regler gør, at lærere kan tage ting i opløbet og dermed undgå konflikter,” siger Thomas Andreasen.
Jørn Vestergaard tror også, at det vil føre til færre politianmeldelser af lærere.
”Jeg tror, at sådan noget vil stilne af, for nu kan der henvises til, at der er positiv lovhjemmel til magtanvendelse og afværgehjælp, hvis man kan argumentere for, at det er sket efter proportionalitetsprincippet,” siger Jørn Vestergaard og tilføjer: ”Nu har man et ståsted for at forsvare sig mod uberettigede anklager.”
Formand for Danske Skoleelever Magnus Herrmann mener modsat, at gennemføres lovudkastet, kan det medføre flere sager med magtanvendelse. Og også flere eksempler, hvor magtanvendelse ikke er i orden.
”Der står eleven i en anden situation end læreren. Eleven har ikke en arbejdsmiljølov eller en stor fagforening med jurister, som kan beskytte ham,” siger Magnus Herrmann.
Der er høringsfrist for lovforslaget den 10. december.
DLF forventer færre magtanvendelser med nyt lovudkast
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.