Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Fysisk indgriben

Sådan vil elever og forældre løse ophedede situationer

Illustration: Andrea Ucini

Folkeskolen har bedt elever og forældre om at give deres bud på, hvad læreren skal gøre, når ord ikke rækker til at stoppe uro og grænseoverskridende adfærd. Eksemplerne fra den virkelige verden er indsamlet af Danmarks Lærerforening.

Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
10 kommentarer
3. december 2025, kl. 04:24
10 kommentarer

To elever kommer i slåskamp i frikvarteret, og en lærer skiller dem ad. Efterfølgende beskyldes læreren for at have grebet for hårdt eller forkert fat.

Illustration: Andrea Ucini

Magnus Herrmann,
formand for Danske Skoleelever:
”Her kommer juraen ind, og det er en kæmpe udfordring. Vi er ikke enige om, hvad læreren må, og vi bliver nødt til at blive enige, hvis vi vil agere fælles i skolen. Derfor bliver vi nødt til at ændre loven. Men er en elev til fare for en anden elev, så skal en lærer gribe ind. Det skal være ordentligt og må ikke optrappe konflikten. Men vi skal have konkretiseret rammerne for, hvordan læreren må gøre det.”

Regitze Spenner Ishøy,
formand for Skole og Forældre:
”Reglerne præciserer faktisk i dag, at man må bruge magtanvendelse, hvis barnet er til fare for sig selv, andre eller inventar. Så har vi som voksne faktisk ansvar for at gribe ind. Bagefter skal man beskrive det og tale med lederen. Det er vigtigt, at forældrene bliver informeret og får en tekst, de kan skrive under på. Der er ingen forældre, der har lyst til, at deres barn slås i skolen. Vi må ikke blive handlingslammede. Men vi skal kommunikere, når det sker.”

En elev kaster med mad i en madkundskabstime. Trods gentagne påtaler fra læreren fortsætter eleven.

Illustration: Andrea Ucini

Magnus Herrmann,
formand for Danske Skoleelever:
”Selv om man tog fat i eleven og hev, trak og guidede ham væk fra undervisningen, ville det ikke løse problemet. Der er en grund til, at eleven kaster med mad. Det handler om at møde eleven i øjenhøjde og finde ud af hvorfor. Rigtig mange lærere lykkes med det. Men det er svært at hjælpe, hvis man står alene.”

Regitze Spenner Ishøy,
formand for Skole og Forældre:
”Man skal starte, før situationen opstår. Man skal skabe klare rammer for, hvad der skal ske i madkundskabslokalet, inden man går ind. Eleverne skal vide, hvad de kan forvente af læreren. Forventningsafstemning og klare aftaler om ønsket adfærd er vigtigt, for så kan eleverne være med til at forpligte hinanden på de fælles aftaler. Det hjælper ikke at føre eleven væk, for så vil læreren skulle forlade de andre i klassen.” 

Læs også

Featured image for Ville du gribe ind her? Lærerne må ikke...
Guide

Ville du gribe ind her? Lærerne må ikke…

To elever skændes højlydt i timen. Trods påtaler fra læreren eskalerer situationen. For at dæmpe konflikten lægger læreren en beroligende hånd på elevens skulder. Efterfølgende beskyldes læreren for at have anvendt fysisk magt.

Illustration: Andrea Ucini

Magnus Herrmann,
formand for Danske Skoleelever:
”Der er nogle lærere, der ikke tør lægge en hånd på skulderen eller på armen, hvis der sker noget. Det viser, at der er utryghed hos nogle lærere. Det er ikke elevernes skyld. Nogle vil opfatte en hånd som enormt utrygt, andre som trygt. Det handler om relationen til læreren. I de fleste situationer vil elever opleve det som værende okay.”

Regitze Spenner Ishøy,
formand for Skole og Forældre:
”Reglerne beskriver den nedre grænse for fysisk magtanvendelse, som noget, man gør, uden at barnet modsætter sig. Hvis barnet modsætter sig en hånd på skulderen, så skal læreren stoppe, for ellers bliver det en magtanvendelse. Læreren skal blive ved med at være omsorgsfuld, men også være opmærksom på, at barnet kan opfatte det anderledes, end hensigten er. Så må man beskrive situationen for sin leder. Barnets oplevelse skal også have værdi.”

I frikvarteret skal alle elever opholde sig udenfor, men en elev nægter at forlade klasselokalet.

Illustration: Andrea Ucini

Magnus Herrmann,
formand for Danske Skoleelever:
”Jeg har svært ved at genkende eksempler, hvor en elev overhovedet ikke vil samarbejde. Man bliver nødt til at bruge tid på at snakke med elever om, hvad der gør, at han hellere vil sidde alene end være sammen med vennerne. At hive en elev ud hjælper ingenting."

Regitze Spenner Ishøy,
formand for Skole og Forældre:
”Hvorfor vil eleven ikke ud? Det må læreren være nysgerrig på. Der kan sagtens være en konflikt fra sidste frikvarter, som eleven er bange for bliver gentaget. Nogle gange bliver man nødt til at lave undtagelser fra regler. Måske skal barnet have lov til at sidde med en bog. Så kan man sige: 'Du må sidde her. Gå ud, hvis du får lyst. Jeg kigger til dig om ti minutter.'”

En elev sidder og fløjter højlydt i timen, så de øvrige elever har svært ved at koncentrere sig. Læreren beder gentagne gange eleven om at stoppe, men eleven nægter.

Illustration: Andrea Ucini

Magnus Herrmann,
formand for Danske Skoleelever:
”Alle elever har et ønske om at indgå i fællesskabet. Bliver du sat uden for undervisningen, bliver du også sat uden for fællesskabet. Det hjælper ikke. Man må løse den udfordring, der gør, at eleven fløjter i timen.”

Regitze Spenner Ishøy,
formand for Skole og Forældre:
”Vær nysgerrig på, hvorfor eleven handler, som han/hun gør. Hold fokus på den store gruppe, og når der er mulighed for det, så skal der snakkes med eleven om, hvordan han/hun kan være med uden at forstyrre resten af klassen. Så er man nysgerrig uden at afbryde de andre elevers undervisning. Jo mere tid man bruger på skældud, jo mere går det ud over alles undervisning.”

10 kommentarer

Læs også

  • ”Jeg filmer, fordi jeg føler mig truet og vil have dokumentation”
    Feature

    ”Jeg filmer, fordi jeg føler mig truet og vil have dokumentation”

  • Advokat er bekymret for læreres retssikkerhed: "Læreren er alene i klasselokalet"
    Overvågning

    Advokat er bekymret for læreres retssikkerhed: "Læreren er alene i klasselokalet"

  • DLF forventer færre magtanvendelser med nyt lovudkast
    Retssikkerhed

    DLF forventer færre magtanvendelser med nyt lovudkast

3 relaterede artikler
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Sådan vil elever og forældre løse ophedede situationer

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS