Professor: Ny lov vil ikke give lærerne mere magt, men bedre retssikkerhed

Efter mange år med usikkerhed om reglerne for fysisk indgriben i skolen lægger politikerne nu op til, at der bliver en lov at støtte sig til, når lærere er nødt til at gribe fysisk ind.

Hvis et nyt lovudkast om skolens omsorgsansvar og adgang til fysisk indgriben bliver en realitet, betyder det ifølge professor emeritus i strafferet ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard, at lærerne får langt større retssikkerhed.

”Grænserne for, hvad der har været tilladt, har hidtil været temmelig udflydende, og der har været stor usikkerhed om, hvor langt lærerne kunne gå i forskellige situationer," siger han.

"Det her vil betyde en væsentlig forbedring af lærernes retssikkerhed. Hidtil har nogle lærere grebet for lidt ind af frygt for sanktioner, mens andre er blevet kritiseret eller oplevet sanktioner, selv om de handlede fornuftigt. Det er en kæmpe gevinst for alle parter, at der nu kommer mere klare linjer.”

Jørn Vestergaard har længe fulgt området og på Danmarks Lærerforenings opfordring skrevet en såkaldt hvidbog, hvor han er kommet med forslag til ny lovgivning på området. Han har ikke direkte givet input til lovgivningsarbejdet, men han mener, at lovudkastet flugter godt med de anbefalinger, som han kom med sidste år.

Klarere regler - ikke magtbeføjelser

Lovudkastet er af blandt andre skoleforsker Louise Klinge blevet kritiseret skarpt, blandt andet fordi politikerne taler om at give lærerne udvidede beføjelser til magtanvendelse, men det mener juraprofessoren faktisk ikke er tilfældet.

”Jeg mener ikke, der er behov for udvidede magtbeføjelser. Behovet har hele tiden været at tydeliggøre den retstilstand, der allerede gælder,” siger han og understreger, at lærere altid har haft mulighed for at gribe fysisk ind, hvis det har været nødvendigt for at forhindre skade på personer eller ting.

”Hvis en elev er i færd med at ødelægge fysikapparatur eller møbler, skal personalet selvfølgelig kunne gribe ind. Det har de altid kunnet. Det har bare ikke stået i en lov. Nu bliver det skrevet ind, så det ikke længere beror på usynlige retsprincipper eller sædvane.”

Han forstår godt, at det kan skabe bekymring, når lovforslaget bliver lanceret med, at det vil give lærerne udvidede magtbeføjelser.

”Det kan jeg slet ikke se, at der er behov for, men det skaber selvfølgelig en bekymring hos forskellige aktører, som det er kommet til at udtryk i den offentlige debat, som er oprørt. Det er vigtigt, at der er nogle, der råber vagt i gevær og maner til eftertanke, men det er ikke selve lovteksten, der er noget at udsætte på.”

Han mener ikke, at lovforslaget vil føre til flere magtanvendelser – tværtimod.

”Når man har en bekymring om, hvornår man kan bruge fysisk magtanvendelse over for en elev, der forstyrrer undervisningen for andre, så må man tage højde for de principper om proportionalitet, der er beskrevet. Man kan kun gribe ind undtagelsesvist. Det må ikke være i stedet for en pædagogisk indsats eller omsorg, og det skal stå i rimeligt forhold til det, der vil opnås," forklarer han.

”Langt hen ad vejen er det et glimrende forslag, og det hænger juridisk godt sammen. Proportionalitetsprincippet i paragraf 3 sikrer, at ethvert indgreb skal være rimeligt, skånsomt og kortvarigt,” siger han.

Sund fornuft skal stadig bruges

Jørn Vestergaard mener, at det kommer til at få stor positiv betydning, hvis der kommer en udtrykkelig lovhjemmel, som der nu er lagt op til.

”I et moderne retssamfund er det lovgivningsmagten, der skal fastsætte grænserne for, hvornår man må gribe ind over for andre menneskers selvbestemmelse og integritet. Det giver legitimitet og tryghed for både lærere og elever,” siger han.

Indtil nu har lærere ikke haft lovhjemmel til at røre ved elever. Jørn Vestergaard fremhæver, at lovforslaget er inspireret af voksenansvarsloven, hvor der er beskrevet regler for fysisk guidning og indgriben over for anbragte børn og unge - ligesom i voksenansvarsloven lægger lovudkastet op til, at lærere fysisk kan guide elever, men at de skal slippe eleven, hvis eleven fysisk gør modstand. Hvis de fortsat holder fast, vil der være tale om en magtanvendelse.

Selv med en klar lovtekst vil der altid være situationer, der kræver fagligt skøn, understreger Jørn Vestergaard:

”Lovgivningen kan ikke tage højde for alle tænkelige situationer – og det ville heller ikke være ønskeligt,” siger han og tilføjer: ”Det vil stadig kræve faglig dømmekraft og sund fornuft, men forskellen er, at lærerne nu kan handle på et klart og lovfæstet grundlag i stedet for at famle i blinde.”

Lovudkast kan ikke stå alene

Han opfordrer til, at loven følges op af retningslinjer, vejledninger og faglig debat, så lærere kan drøfte og forstå lovens grænser i praksis.

”Der skal iværksættes kurser og løbende faglig refleksion om, hvordan man håndterer konflikter – herunder også, hvordan man undgår magtanvendelse. Men den klare lovhjemmel betyder, at lærerne nu får et konkret ståsted, når de skal forsvare deres handlinger.”

Ifølge Jørn Vestergaard vil det gøre det langt lettere for lærere og ledelser at håndtere sager, hvor de bliver mødt med kritik, hvis lovudkastet bliver en realitet.

”Når man kan dokumentere, at man har handlet efter de principper, loven beskriver som proportionalitet, nødvendighed og skånsomhed, så står man stærkt. Det giver lærerne et håndtag at tage fat i, hvis de oplever beskyldninger, og det er en styrkelse af retssikkerheden.”