Millionerne er der: Men det er ikke skolernes og lærernes opgave at være fundraisere

I Morsø har forvaltningen haft så stor succes med at søge fondsmidler de seneste tre år, at det svarer til et beløb på 12.000 kroner per elev.

Lærer Lis Zacho har egenhændigt formået at skaffe omkring fem millioner over årene, og tidligere skoleleder og nytiltrådt skolechef i Aalborg Kommune Kristian Toft har høstet i omegnen af 50 millioner. 

Så potentialet er der, men betyder det så, at lærerne og skolerne bør forsøge at hoppe med på jagten efter fondenes penge?

Spørger man skolelederne, understreger formand Dorte Andreas, at det er en opgave, som skolerne ikke har tid til, og hun mener heller, at det er deres opgave.

”Vi hører fra nogle skoleledere, at de egentlig gerne ville forsøge sig med at skaffe fondspenge, fordi de er så presset økonomisk. Men det har de simpelthen ikke tiden til. Og vi mener heller ikke, at det er noget, skolerne bør gøre,” siger hun og tilføjer:

”Det er fint, hvis der sidder nogle i forvaltningen, som faktisk har tid og mulighed til at gøre det. Men så er det helt afgørende, at skolernes stemme bliver hørt, så vi er sikre på, at der bliver søgt til noget, som faktisk passer til skolerne.”

Forsker: Den enkelte lærer skal ikke føle et pres

I Danmarks Lærerforening mener man heller ikke, at det er en opgave for lærerne at forsøge at skaffe ekstra penge til undervisningen.

”Det skaber en stor ulighed, hvor eleverne bliver afhængige af, at de lige tilfældigvis har en lærer, der er god til at skaffe penge,” siger forkvinde i foreningens undervisningsudvalg Regitze Flannov.

Hun understreger, at det ikke er en kritik af lærerne, der har formået at skaffe penge.

”Jeg forstår godt dem, som gør det. For det giver mulighed for at lave nogle federe ting for eleverne.”

Forsker i fonde på skoleområdet Lucas Cone har flere gange argumenteret for, at der er behov for retningslinjer, der kan være med at sikre, at der både nationalt og lokalt bliver gjort overvejelser om, hvordan man undgår, at fondsmidlerne ikke får for stor indflydelse på skolens indhold, samt de ikke skaber store forskelle mellem skolernes tilstande.

Derfor mener han, at det bør være kommunerne, som står for at søge fondene i stedet for, at det er den enkelte skole og i nogle tilfælde enkelte lærer, som søger midlerne.

”For det er typisk de skoler eller lærere, der har fået før, som også får igen, fordi det er dem, der har fået blod på tanden. Så står der nogen tilbage på perronen og ligesom ikke har fået de der megafede midler. Det er en strukturel effekt, som det ikke skal være op til den enkelt lærer eller skole at forholde sig til”.

Læs også

Overblik

Det her er blevet til virkelighed på grund af fondenes penge

Skolecheferne: Vi har et større overblik

I skolechefernes forening mener formand siger Lars Sloth også, at forvaltningen bør være inde over, når der søges større beløb.

”For de enkelte skoler får ikke altid overvejet, om der er flere skoler, som kunne have gavn af samme ansøgning,” siger formanden for Børne- og Kulturschefforeningen.

Lars Sloth fortæller, at foreningen er dialog med KL om ”en lidt mere fælles mere overordnet strategi sammen med fondene”. 

”Det handler om at prøve at se, om vi kan finde en fælles dagsorden med fondene, som samtidig respekterer, at de har deres egne strategier og målsætninger. For de vil bruge deres midler i perioder,” siger han.

KL afviser behovet for fælles retningslinjer

Lucas Cone så gerne, at kommunerne gik sammen om at lave nogle fælles retningslinjer.

”Den dialog skal også helst tage i dialog med fondene, for de er interesseret i en lidt mere demokratisk samtale om, hvordan de kan bidrage. For flere af fondene, jeg har snakket med, er også lidt trætte af, at det er de samme kommuner med fondsstrategier, som sidder og søger alle midlerne. For de vil jo typisk gerne hjælpe så bredt som muligt.”

I KL afviser direktør Kristian Heunicke, at der er brug for retningslinjer på tværs af kommunerne.

”Fondene er forskellige, og det samme er kommunernes dialog med dem. Derfor er det vigtigste heller ikke nationale retningslinjer, men en stærk lokal dialog om, hvad og hvordan man vil samarbejde med fonde i den enkelte kommune,” siger han.

Læs også

Guide

De har skaffet 55 mio.: Sådan kommer du også med på fondsbølgen