55 millioner.
Så mange penge har lærer Lis Zacho og tidligere skoleleder og nytiltrådt skolechef i Aalborg Kommune Kristian Toft tilsammen skaffet i støtte fra fonde til at realisere deres ideer til at gøre undervisningen og skolen bedre.
Gennem årene har Lis Zacho søgt fonde 15 gange og modtaget midler
Folkeskolen har spurgt dem, hvordan du kommer i gang, hvis du også gerne vil forsøge dig med en fondsansøgning.
Lis Zacho: For mig handler det om, at der er noget, man brænder for at gennemføre, men midlerne findes ikke på skolen. Det er ilden, der starter processen.
Så leder man efter fonde, taler med venner og bekendte og er nysgerrig på mulighederne. De fleste fonde har ansøgningsformularer, som man kan finde og udfylder på fondenes hjemmeside.
Kristian Toft: Du skal altid starte med at have en god ide. Du kan ikke bare søge penge til ny legeplads, og din ansøgning må aldrig lugte af, at du er en skole, der mangler penge til noget, der i virkeligheden burde betales af egen kasse.
Derefter finder du så fonden, der passer til ideen. Jeg har talt med flere, som ser det som, at man skal komme ydmygt med hatten i hånden til en fond og bede om nogle penge. Jeg ser det helt anderledes. Du kommer med en drøngod idé, som giver fondene mulighed for at komme af med nogle penge, og det er jo det, de gerne vil.
Der er også en fortælling om, at det langt hen ad vejen kun er muligt at få penge til naturfagene. Det er da også rigtigt, at mange af de store fonde har et naturvidenskabeligt udgangspunkt. Men det er min oplevelse, at hvis ideen er god nok, så vil fondene gerne være med.
Lis Zacho: I min drømmeverden var der mange flere muligheder for, at vi lærere kunne søge 5.000 kroner til vores undervisning. For det er penge, som skolerne bare ikke har, men der er godt nok mange lærere, der for sådan et beskedent beløb vil kunne gøre skolen sjovere og mere relevant for eleverne.
Heldigvis er jeg selv stødt på nogle få fonde, som ret let giver adgang til mindre beløb, vi lærere kan søge. ChangeX er et eksempel på en fond, jeg har haft succes med at søge. Der får man omkring 30.000 kroner, og det kan man komme rigtig langt for. For mig betød det, at vi kunne købe programmerbare lego-robotter, som vi virkelig har fået meget fedt ud af.
Det er let at søge. Det gør man på deres hjemmeside , hvor man også kan søge inspiration fra nogle af de projekter, de allerede har støttet. Så trykker man på "Start en ide i dit lokalsamfund" og bliver guidet derfra.
Fordelen ved at søge små beløb er også, at der ikke følger krav om evaluering og rapportering, og du behøver heller ikke at involvere forvaltningen.
Kristian Toft: Som skoleleder fandt jeg hurtigt ud af, at jeg ikke havde tid nok til selv at sidde med at skrive ansøgninger og have dialogen med fonden. For det kræver vedholdenhed, og ofte kræver større projekter også, at vi samarbejder med lokale foreninger og nogle gange også virksomheder.
I dag vil du nok i langt de fleste steder i landet kunne få hjælp fra en konsulent i forvaltningen, men sådan var det ikke tidligere. I stedet tog vi arbejdsløse akademikere i virksomhedspraktik hos os, hvor de arbejdede med vores fondsansøgninger.
Kristian Toft: Lad være med starte med at lave en 20 sider lang ansøgning, hvor der så går der et halvt år, før du får svar. Lav i stedet en ansøgning på en-to sider, hvor du beskriver formålet og visionen. For hvis du ender med at få afslag, er det bedre, at du har brugt kort tid og hurtigere kan få fondens tilbagemelding, så du kan justere på ideen eller søge en anden fond.
Min erfaring er desuden, at fondene hellere end gerne vil inddrages tidligt i processen – også gerne før I har en helt klokkeklar plan. Så gå hurtigst muligt i dialog med fond med en jeres gode idé, og så skal fonden nok sige, hvad de ellers har brug for at vide mere om.
Kristian Toft: Det øger også chancerne for at få fonde med på en ide, hvis man tænker bredere end en skoledag fra kl. 8-14. Hvis dit projekt kommer lokalsamfundet til gode, er det meget lettere at få hul igennem.
Hvis du fx godt kunne tænke dig et makerspace , så mener jeg, at det er helt afgørende, at det står til rådighed for mere end bare skolens elever. Da vi søgte om penge til et på Mølleskolen, havde vi på forhånd sikret os, at vi selv havde råd til at prioritere, at der var lærere på hele tiden. Det er absolut den største udgift, men også den vigtigste. Det var både i frikvarterne og om aftenen, hvor vi blandt andet kunne tilbyde efteruddannelse af lærere fra kommunens andre skoler.
Et andet eksempel er, at vi førhen ikke havde tradition for at have musik som valgfag på skolen. Det ville vi gerne gøre noget ved. Derfor indgik vi et samarbejde med den lokale kulturskole, hvor vi sammen rakte ud til nogle fonde for at få tilskud til at købe instrumenter og omdanne skolens gamle bibliotek til et stort musiklokale. Lokalet kunne de unge mennesker låne i fritiden, og kulturskolen bruger også lokalet uden for skoledagen.
Lis Zacho: Jeg har fået øjnene op for, at EU også tilbyder flere forskellige muligheder. Selv har jeg søgt og fået penge fra noget, der hedder EIT (European Institute of innovation and Technology, red.), som jeg har brugt til at købe 12 sæt VR-briller.
Jeg er også blevet stor fan af eTwinning og Erasmus+-mulighederne. eTwinning er nemt. Dér kan du selv som lærer oprette dig en profil, og så får du adgang til et univers af lærere i Europa, du kan samarbejde med og lave virtuelle klasseværelser for dine elever med elever fra andre steder i Europa.
Erasmus+ er lidt sværere. Her er det nemlig skolen, som i første omgang skal søge om at blive godkendt. Men når det er sket, så er der nogle fede muligheder. Du kan fx komme på efteruddannelse i udlandet eller følge en lærer på en skole i et andet land i helt op til to måneder.
Det kan være, at din skole allerede er akkrediteret. Spørg din leder, om det allerede er en mulighed. Og hvis ikke, så opfordr til, at I får søgt. For det giver virkelig nogle fede oplevelser med faglig sparring og udvikling.
Lis Zacho: Jeg har også fundet ud af, at man faktisk også godt kan række ud til virksomheder. For mange af de store har CSR-midler (social ansvarlighed, red.), som man måske kan få del i.
Min søn arbejder fx hos Velux, og det viste sig, at de har en medarbejderpulje, man kan søge. Det gav pote, så vi fik penge for at oprette en ny Coding Pirate-afdeling (frivillige forening, Lis Zacho har været med til at stifte, der arbejder på at styrke børns it-kundskaber og -nysgerrighed, red.) i Jylland.
Mange banker har også lokale puljer, der kan søges. Det gælder blandt andet Danske Bank og og Nordea Fonden.
Så det er bare med at spørge i sin omgangskreds, om der er penge at søge i deres virksomhed eller selv prøve at række ud.
De har skaffet 55 mio.: Sådan kommer du også med på fondsbølgen
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.