”Hvad stemmer du, Stinne?”
Lærer på Skolen på Island Brygge Stinne Hoelgaard Lorenz sukker. Hun sidder ved de lange borde og spiser kartoffel-porresuppe med eleverne fra sin 9. klasse, da spørgsmålet fra en elev rammer hende.
Kun få timer efter nyheden om et overenskomstforlig har Folkeskolen fået lov til at besøge Skolen på Island Brygge i København for at spørge en række lærere om deres umiddelbare reaktion på forliget.
”Jeg ved det faktisk ikke endnu. Men jeg kommer i hvert fald ikke til at stemme på SF eller Socialdemokratiet. Det kan jeg ikke, efter de indførte skolereformen i 2013,” svarer Stinne Hoelgaard Lorenz eleven.
Når hun kaster et blik på hovedpunkterne i den nye overenskomst for lærerne, som KL’s og lærerens forhandlere netop er blevet enige om, kan hun heller ikke lade være med at tænke tilbage på 2013.
For det var året, hvor KL’s lockout af lærerne blev efterfulgt af en folkeskolereform og en arbejdstidslov, som har gjort, at hun siden har følt, at hendes tid til at forberede undervisningen konstant er under pres.
”Der er kommet flere opgaver til. Inklusion, differentiering og flere forventninger til de opgaver, vi skal løse. Man bliver ved med at lægge oveni. Det har vi også set i valgkampen, hvor der hele tiden bliver lovet mere til skolen,” siger Stinne Hoelgaard Lorenz.
Jeg er begyndt at stå meget tidligt op for at forberede mig, fordi det er der, jeg stadig kan tænke klart
Stinne Hoelgaard Lorenz Lærer
Løn er ikke afgørende
Hvis den nye overenskomst bliver stemt igennem, sikrer den et gennemsnitligt medlem af Danmarks Lærerforening cirka 3.600 kroner ekstra i løn om måneden plus 700 kroner ekstra på pensionsopsparingen.
Med 12 års anciennitet som lærer regner Stinne Hoelgaard Lorenz med, at det betyder, at hun får omkring 4.000 mere om måneden. En hurtig søgen på nettet bekræfter hende i, at det burde være nok til at sikre hendes realløn – altså medmindre verdenssituationen de næste tre år sender priserne på himmelflugt.
”Løn er dejligt, men det er ikke det, der afgør, om jeg lykkes med min arbejdsdag. Jeg mangler en klar ramme for min forberedelsestid eller et loft over, hvor mange konfrontationstimer jeg har.”
De mange opgaver betyder, at arbejdet presser hendes energi i bund.
”Når vi sidder til møder om eftermiddagen, er vi helt smadrede. Jeg er begyndt at stå meget tidligt op for at forberede mig, fordi det er der, jeg stadig kan tænke klart.”
Også kollegaen Casper Baktoft-Janniche hæfter sig ved, at overenskomsten ikke ændrer grundlæggende på arbejdet.
”For mig betyder det, at jeg får lidt mere i løn, men ikke så meget mere. Jeg savner mere frihed i arbejdet og bedre muligheder for for eksempel seniordage,” siger han.
Flere seniordage var et ønske fra lærernes forhandlere i overenskomstforhandlingerne, men ifølge lærernes topforhandler Gordon Ørskov Madsen blokerede KL's forhandlere for det.
Tydeligere krav til skoleplanen
Både Stinne Hoelgaard Lorenz og Casper Baktoft-Janniche peger på, at arbejdstiden fortsat er presset.
Ifølge Stinne Hoelgaard Lorenz har nogle lærere op til 26 undervisningslektioner om ugen hvis de ikke har klasselæreransvar eller andre opgaver med nedskrivning i arbejdstid. Det er meget, når hun hele tiden oplever, at lærerne får flere opgaver. Derfor havde hun håbet på en arbejdstidsaftale, der sikrede lærerne mere forberedelsestid.
Det nye overenskomstsforlig indfører i stedet tydeligere krav til skoleplanen. Fremover skal lederen blandt andet definere, hvilke opgaver der indgår i individuel forberedelse, fælles forberedelse, klasselæreropgaven og skolehjemsamarbejdet.
Desuden skal der være en opmærksomhed på, hvordan vikardækning håndteres, så det ikke forringer tolærerordninger eller lærernes forberedelsestid.
"Det mindsker presset og den dårlige samvittighed"
”Jeg kunne godt tænke mig et loft over, hvor meget man skal undervise. Eller i det mindste en tydelig afgrænsning af forberedelsestiden, så man ikke hele tiden bliver afbrudt af andre opgaver,” siger Shane André Sørensen, der også er lærer på Skolen på Islands Brygge.
"Lidt færre timer, bedre tid til forberedelse og færre møder ville gøre en stor forskel. Netværksmøder og arbejdet med elever i svære situationer presser virkelig forberedelsen,” tilføjer han.
Han er selv far og glæder sig derfor til gengæld over, at den nye overenskomst giver mulighed for barns 0. sygedag (dagen hvor man bliver tilkaldt til et sygt barn) og 3. sygedag.
”Det gør en forskel, hvis man står med et sygt barn. Det mindsker presset og den dårlige samvittighed,” siger han.
Har opfordring til landspolitikerne
En fjerde af skolens lærere Christian Jensen vurderer, at resultatet ligger tæt på det, han forventede.
”Det er åbenlyst, at KL ikke er interesseret i at åbne de store diskussioner om arbejdsmiljø, for det kræver penge. Det er paradoksalt, når politikerne samtidig lover forbedringer i skolen i valgkampen,” siger han og efterlyser, at penge til at forbedre lærernes arbejdsmiljø prioriteres højere.
”Hvis det virkelig skulle forbedres, kræver det betydelige investeringer. Der er kolleger, der er hårdt pressede,” siger han.
Alle fire lærere er glade for, at de med den nye overenskomst får mere i løn, men de tror ikke, at overenskomsten kommer til at betyde store ændringer i deres arbejdsliv.
”Det er ligesom de sidste mange gange. Der er ikke meget nyt under solen. Jeg har været meget fagligt aktiv og i nogle år været tillidsrepræsentant. Men jeg mistede gejsten. For det er rigtig svært at ændre noget,” siger Stinne Hoelgaard Lorentz.
Lærere glæder sig over lønstigning, men arbejdspresset fylder stadig
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.