I tre lærerkredse stemte lærerne nej: "Det afspejler nok, at vi er lidt slidte på tilliden"

På landsplan var 79 procent af stemmerne et ja til overenskomstforlig. Men i fire kommuner var hovedparten af stemmerne et nej.

I Høje-Taastrup var 52 procent af stemmerne fra lærerne i den lokale lærerkreds et nej. Sammen med Slagelse og Egedal udgør vestegnslærerkredsen nej-mindretallet på danmarkskortet nedenfor, mens lærerkredsen i Ishøj havde et minimalt ja-flertal på 51 procent.

Blandt Fanø Kommunes lærere var der faktisk nej-flertal, men med mange ja-stemmer i Esbjerg blev det til et samlet ja i lærerkredsen.

Når man kigger helt ned på de enkelte arbejdspladser, er der 110 skoler og andre arbejdspladser, hvor mindst 5 har stemt, med flest nej-stemmer og 1490 arbejdspladser med et ja-flertal.

Savner et værn

Den lokale lærerformand i Høje-Taastrup Heidi Yoma Rasmussen fortæller, at lærerne her normalt plejer at stemme ja til overenskomstaftaler.

"Men tallene afspejler nok en kommune, hvor vi er lidt slidte på tilliden til de gode rammer og intentioner," siger hun.

Heidi Yoma Rasmussen peger på ord i arbejdstidsaftalen om samarbejde og dialog og sammenhæng mellem opgaver og tid.

"Det er nogle rigtig gode principper, men vi har bare intet værn, når de ikke bliver overholdt. Der er ingen dagbøder eller noget som helst, når læreren ikke får sin opgaveoversigt til tiden. Og det har ingen konsekvenser, når læreren får en opgaveoversigt nr. to eller tre uden noget varsel eller nogen dialog om ændringerne."

Som fagforeningsformand for lærerne i Høje-Taastrup Kommune synes hun, det er svært at hjælpe medlemmerne, der oplever, at ordene i arbejdstidsaftalen ikke bliver efterlevet.

"Det betyder, at vi har måttet sige farvel til rigtig mange gode kolleger, og det er ærgerligt for elever, kolleger og i øvrigt også for lederne, hvor vi også oplever stor udskiftning," lyder det fra en ærgerlig kredsformand.

Det var en enig hovedstyrelse i Danmarks Lærerforening, der anbefalede medlemmerne at stemme ja.

"De prøver jo at balancere i forhold til det muliges kunst," konstaterer Heidi Yoma Rasmussen og støtter op om Lærerforeningens kamp ved både kommunal- og folketingsvalg for en bedre finansiering til folkeskolen.

"Men så længe ressourcerne ikke er der, har vi brug for en arbejdstidsaftale til at beskytte det enkelte medlem. Den vil sikre, at den dårlige økonomi ikke går ud over Mia og Morten, så de skal læse 28 lektioner hver og stå alene i klassen med en gruppe elever, der venter på en udredning, fordi medarbejderne å PPR-kontoret er sygemeldt. Så kan det godt være, at skolen så ender med tre klasser, hvor der ikke er en uddannet lærer til stede, men så må skolen gå til forvaltningen, og så bliver udfordringen flyttet væk fra den enkelte lærer".

"Det var ikke sjovt"

Men også i Høje-Taastrup var omtrent halvdelen af stemmerne altså ja til et overenskomstforlig, der ikke fastsætter hverken et loft over undervisningstiden eller et hegn om forberedelsen.

"Der er ikke ret mange, der har lyst til en konflikt. Vi er nogle, der godt kan huske lockouten i '13. Det var ikke sjovt," siger Heidi Yoma Rasmussen og håber, at nej fra hver femte på landsplan trods alt sender et signal, som også arbejdsgiverne hører.

Allermest undrer hun sig over, at KL ikke engang ville være med til at forbedre vilkårene for seniorer lidt.

"Her i Høje-Taastrup bruger vi lige nu trepartsmidler på nogle arbejdsmiljøtiltag, der skal være med til at fastholde seniorerne i jobbet. At de så ikke engang vil være med til at gøre noget for dét i overensomsten er helt sort for mig."