Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
OK26

Det betyder overenskomst-forliget for dig

Collage med pengesedler, børnefamilie og pensionistpar.
Foto: Adobe Stock, Folkeskolen

Den gennemsnitlige lærer kan se frem til en månedlig lønstigning på 3.600 kroner. Men hvad betyder forliget for dig? Her er spørgsmål og svar om aftalen, som snart sendes til afstemning blandt DLF’s medlemmer.

Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
1 kommentar
23. marts 2026, kl. 08:30
Opdateret med afstemningsdatoer 10. til 22. april
1 kommentar

Mere i løn og pension, bedre forhold for børnefamilierne og introforløb til alle nyuddannede lærere. Det er nogle af hovedlinjerne i det overenskomstforlig, som KL og Lærernes Centralorganisation har meldt ud her til morgen.

Hvis forliget vedtages af Danmarks Lærerforenings medlemmer, vil det træde i kraft med virkning fra 1. april 2026.

Men hvad vil den nye overenskomst betyde for dig? Fagbladet Folkeskolen prøver at give svar på de vigtigste spørgsmål.

Hvilke lønstigninger kan du se frem til?

Overenskomsten giver en gennemsnitlig lærer 3.600 kroner mere om måneden, når den er fuldt indfaset i 2028. Dertil kommer 693 kroner mere i indbetaling til pension.

En konsulent med 0-4 års anciennitet stiger med 2.801 kroner i løn plus 558 kroner i pensionsindbetaling hver måned, imens en konsulent med over 4 års anciennitet i gennemsnit får 3.564 kroner mere i løn plus 693 kroner i pension.

En uddannelsesvejleder på gennemsnitlig løn stiger med 3.718 kroner i løn plus 716 kroner til pension, mens en gennemsnitligt lønnet børnehaveklasseleder stiger med 3.488 kroner i løn plus 670 kroner i pension.

Hvilke forbedringer er der for lærere med børn?

Der indføres en barns ’0. sygedag’, altså den dag, de ringer fra daginstitutionen og beder dig hente dit syge barn. Der indføres også en barns 3. sygedag på samme vilkår som de to barns sygedage, man har i dag.

Aftalen indebærer også forbedrede barselsrettigheder for blandt andre soloforældre.

Hvilke forbedringer er der for de mest erfarne lærere?

For lærere med mere end 12 års erfaring stiger kvalifikationslønnen med 2.000 kroner (i 00-niveau). Samtidig får de også de lønstigninger, som gælder for alle andre i aftalen.

Det lykkedes dog ikke at komme igennem med forbedringer af seniorers vilkår som for eksempel flere seniordage, hverken ved de generelle forhandlinger eller organisationsforhandlingerne. Det afviste KL over for alle faggrupper på det kommunale område.

Hvilke forbedringer er der for dig, der er ’midt i mellem’?

Som led i indførelsen af en fritvalgskonto for alle kommunalt ansatte fra 1. januar 2028 indføres en ny fritvalgsdag for dig, der hverken har omsorgsdage eller seniordage. Dagen sættes ind på ”din konto” sammen med bl.a. 6. ferieuge, eventuelle seniordage mv., og så kan du vælge, om du have frihed, løn eller pensionsindbetaling.

Hvilke forbedringer er der for nyuddannede?

Aftalen indfører et nyt krav om, at kommuner skal sikre, at der på enten kommunalt niveau eller på skoleniveau er beskrevet en ramme for, hvordan nyuddannede lærere introduceres til professionen. Altså en slags introforløb.

På skolen skal ledelsen drøfte med tillidsrepræsentanten, hvordan man modtager og introducerer nyuddannede lærere.

Hvis skolen iværksætter mentorforløb som en del af introduktionsforløbet, kan Den Kommunale Kompetencefond desuden yde støtte til kurser for mentorer.

Hvilke forbedringer er der for børnehaveklasseledere?

Ud over de oven for nævnte lønstigninger, ændres grænsen for, hvornår børnehaveklasseledere får et timetillæg for at have mange undervisningstimer.

Grænsen sættes ned, så du som børnehaveklasseleder det høje undervisningstillæg, hvis du har mere end 796 undervisningstimer om året. Det har hidtil været 835 timer. Tillægget er på 145 kroner per time.

Hvad er der sket med arbejdstid og arbejdsmiljø?

Lærernes forhandlere gik ind i processen med et ønske om at styrke lærernes arbejdsmiljø, herunder at få klarere rammer for lærernes arbejdstid. Det blev besluttet på Lærerforeningens kongres i 2025. I forhandlingerne lykkedes det dog ikke at komme i mål med de konkrete forbedringer, som foreningen havde håbet på.

”Det har undret mig undervejs, at vi ikke har mødt en større villighed til at tage fat på den store udfordring, at vi har alvorligt svært ved at rekruttere og fastholde lærere. Mange lærere, der forlader jobbet, fortæller, at de gerne ville blive, men arbejdsmiljøet er for hårdt, og vilkårene er der ikke til at leve op til deres ambitioner,” siger Gordon Ørskov Madsen til fagbladet Folkeskolen i forbindelse med forliget.

Det lykkedes dog at få nogle små, men vigtige forbedringer ind i aftalen, når det kommer til lærernes arbejdstid og opgaver.

Dels ændres arbejdstidsaftalen, så skoleledere forpligtes til i skoleplanen at definere, hvad der ligger i den individuelle forberedelse og den fælles forberedelse, i klasselæreropgaven og skolehjemsamarbejdet, samt i opgaven med at sikre alle elever mulighed for at deltage i undervisningen. Skoleplanen skal også beskrive, hvordan man håndterer vikardækning, sådan at sygemeldinger ikke går ud over tolærerordninger eller forberedelsestid, uden at man har talt højt om konsekvenserne.

Samtidig sikres en styrket dialog med læreren om opgaverne på opgaveoversigten, og så igangsættes et projekt frem mod næste overenskomstforhandling i 2029, som skal undersøge lærernes arbejdsmiljø og udvikle konkrete redskaber, som lærerne kan tage i brug.

Hvad sker der så nu?

Næste skridt er, at overenskomstaftalen skal til urafstemning hos medlemmerne af Danmarks Lærerforening.

Foreningens hovedstyrelse, som er den øverste politiske ledelse, besluttede søndag aften enstemmigt at anbefale et ja til aftalen.

Tilføjet kl. 12:30, red.: Urafstemningen finder sted i perioden fra 10. til 22. april.

1 kommentar

Mere om OK26

  • Seneste nyt

    Sådan stemte lærerne om den statslige overenskomst

  • Portræt af Morten Refskov
    DLF mener

    Den utilstrækkelige forhandlingsmodel

    Morten Refskov Formand for DLF's overenskomstudvalg
  • Danmarkskort med skilt: Høje-Taastrup - DLF Kreds 16: 48%
    OK26

    I tre lærerkredse stemte lærerne nej: "Det afspejler nok, at vi er lidt slidte på tilliden"

Se tema
3 relaterede artikler
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Det betyder overenskomst-forliget for dig

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS