3600 kr. mere om måneden og næsten 700 kr. ekstra ind på pensionsopsparingen. Det er, hvad et gennemsnitligt medlem af Danmarks Lærerforening kan se frem til som følge af det forlig, som nu – endelig – er faldet på plads.
En enig hovedstyrelse i Lærerforeningen anbefaler medlemmerne at stemme ja – blandt andet på grund af de pæne lønstigninger.
”Jeg synes, det er en rigtig god aftale. Foruden lønnen har vi også fået nogle virkelig gode forbedringer ved børns sygdom og barsel,” siger Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening og Lærernes Centralorganisation (LC) efter næsten tre måneders forhandlinger.
Han peger også på en klar forbedring for børnehaveklasseledere. Hvor lærerne får et forhøjet undervisningstillæg ved flere end 750 undervisningstimer årligt, har børnehaveklasselederne skullet helt op på 836 timer. Det nedsættes nu til 796.
Kæmpet fra hus til hus
Forhandlingerne mellem KL og LC trak ud, og Danmarks Lærerforening valgte i sidste uge at bede Forligsinstitutionen om hjælp med at finde en løsning. Det er endt med det forlig, som faldt på plads natten til fredag.
Gordon Ørskov Madsen er tilfreds med forliget. Men han lægger ikke skjul på, at der også er vigtige ting, som det ikke lykkedes Lærerforeningen at få med.
”Jeg synes, det er ærgerligt og for dårligt, at vi ikke kom igennem med mere gennemgribende forbedringer på arbejdstid, arbejdsmiljø og seniorvilkår. Men vi har virkelig kæmpet fra hus til hus – det var arbejdsgiverne, der blokerede,” siger han.
Gordon Ørskov Madsen fortæller, at det ikke kun var LC, men faktisk en samlet fagbevægelse gennem Forhandlingsfællesskabet, som forsøgte at sikre flere seniordage til de kommunalt ansatte. Men uden held.
”Vi har mødt arbejdsgivere hele vejen rundt, der har været fuldstændig afvisende. Der er ingen organisationer på KL’s område, der fået forbedringer på seniorområdet. Vi prøvede i de generelle forhandlinger, i forhandlingerne mellem LC og KL og så sent som i Forligsinstitutionen.”
Arbejdsmiljøet er for hårdt
Gordon Ørskov Madsen mener, at det var det rigtige at bede Forligsinstitutionen om hjælp.
”Vi kunne ikke blive enige med KL om at gøre noget ved arbejdsmiljøet gennem ændringer af arbejdstidsaftalen,” forklarer han om hovedproblemet.
Lærerforeningens overenskomstkrav gik på forbedringer af arbejdstidsaftalen fra 2020 med henblik på at indfri dens formål og intentioner.
”Så det har undret mig undervejs, at vi ikke har mødt en større villighed til at tage fat på den store udfordring, at vi har alvorligt svært ved at rekruttere og fastholde lærere. Mange lærere, der forlader jobbet, fortæller, at de gerne ville blive, men arbejdsmiljøet er for hårdt, og vilkårene er der ikke til at leve op til deres ambitioner,” siger Gordon Ørskov Madsen.
”Heldigvis har mange politikere i den seneste tid fået øjnene op for problemerne, bl.a. fordi mange lærere er trådt frem og har fortalt om, hvordan de står alene med alt for komplekse opgaver,” tilføjer han.
Der skal gøres mere
I det endelige overenskomstforlig, som DLF’s medlemmer om kort tid skal stemme om, er det dog lykkedes at få nogle mindre justeringer i arbejdstidsaftalen og et fokus på lærernes arbejdsmiljø.
”Vi ville gerne være gået længere, for der skal gøres meget mere. Politikerne på Christiansborg taler om, at der skal bruges flere tusinde flere lærere, og hvis de ambitioner skal realiseres, er vi nødt til at skabe bedre vilkår. Det handler selvfølgelig også om økonomi, og på det punkt blæser der heldigvis også lune vinde,” fremhæver Gordon Ørskov Madsen med henvisning til valgkampens mange løfter om milliarder til folkeskolen.
”Med aftalen lægger vi nogle spor ud og fastholder en arbejdsmiljødagsorden, og der er indskrevet nogle justeringer i arbejdstidsaftalen, som også kan bruges som afsæt til den fempart om rekruttering og fastholdelse af lærere, vi har foreslået,” tilføjer han.
Styrket dialog på skolen
Det er arbejdstidsaftalens afsnit om lærernes opgaveoversigter og den samlede skoleplan, der er blevet justeret. Med den nye overenskomst tilføjes det til arbejdstidsaftalen, at skolelederen forpligtes til i sin skoleplan at definere, hvad der ligger i den individuelle forberedelse og den fælles forberedelse, i klasselæreropgaven og skolehjemsamarbejdet, samt i opgaven med at sikre alle elever mulighed for at deltage i undervisningen.
Skoleplanen skal også beskrive, hvordan man håndterer vikardækning, sådan at sygemeldinger ikke går ud over tolærerordninger eller forberedelsestid, uden at man har talt højt om konsekvenserne.
Samtidig sikres en styrket dialog med læreren om opgaverne på opgaveoversigten.
”Hvis der fx er et meget højt konfliktniveau i 3.b, eller der er elever, der mistrives og måske ikke møder i skole, så skal man have opmærksomhed på de ekstra opgaver og mødeaktivitet, som det medfører for læreren,” fremhæver lærerformanden.
Det er også en del af aftalen, at der igangsættes et projekt frem mod næste overenskomstforhandling i 2029, som skal undersøge lærernes arbejdsmiljø og udvikle konkrete redskaber, som lærere og skoleledere kan bruge fra skoleåret 2027/2028.
Introforløb for nye lærere
Sidst men ikke mindst har de kommunale arbejdsgivere med aftalen forpligtet sig til at give alle nyuddannede lærere, der ansættes fra og med 2027, et introforløb.
”Det er heller ikke præcis sådan, som vi kunne ønske os, men jeg er meget tilfreds med, at vi har fået det igennem,” siger Gordon Ørskov Madsen.
Og de kommuner, der udpeger mentorer til de nyuddannede, kan få støtte til mentorkurser fra Den Kommunale Kompetencefond, som lærerne blev en del af ved sidste overenskomst. Den har kun været i gang i et år, og derfor er det ikke de store justeringer, der er aftalt, men KL og LC er enige om at give den et lille skub bagi ved at gøre det muligt for interesserede lærere at søge mere end ét kursus om året.
”Der er også stadig nogle, der ikke er opmærksomme på muligheden, og der mangler også kurser på nogle områder, men det skal nok komme.”
Forliget vil blive sendt til urafstemning hos Danmarks Lærerforenings medlemmer i perioden 10. april til 22. april.
Lærer-overenskomst på plads med markante lønstigninger og fokus på arbejdsmiljø
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.