Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
OK26

Store lønstigninger til især de lavestlønnede skoleledere

Skoleledernes arbejdsmiljø har for første gang fået plads i en overenskomsttekst. Samtidig får folkeskolens ledere del i en særlig trepartspulje til 'bæredygtig og fleksibel lønudvikling'. Det er derfor en meget tilfreds formand, der i dag kan præsentere et ok-forlig.

Dorte Andreas

Jeg er rigtig godt tilfreds med, at der nu kommer fokus på ledernes arbejdsliv i overenskomsten, siger Dorte Andreas.

Foto: Jacob Nielsen
Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Start debatten
23. marts 2026, kl. 13:11
Start debatten

Halvdelen af lederne i Skolelederforeningens store medlemsundersøgelse i december fortalte, at de enten havde søgt nyt job for nylig eller overvejede.

For de flestes vedkommende er årsagen arbejdspres og udfordringer i forhold til arbejdet med at inkludere flere elever i almenskolen. Løn fylder dog også for en del ledere.

"Så jeg er rigtig godt tilfreds med, at der nu kommer fokus på ledernes arbejdsliv i overenskomsten. Det er første gang, det er lykkedes ved overenskomstforhandlingerne, og jeg er virkelig glad for, at KL også har anerkendt behovet for, at vi som ledere har overskud, så vi også kan give overskud til resten af organisationen," siger formand for Skolelederforeningen, Dorte Andreas.

Skolelederforeningen havde stillet krav om formalisering af arbejdet med ledernes arbejdsmiljø. I de sidste dage af organisationsforhandlingerne nåede skolelederne til enighed med de kommunale arbejdsgivere om et projekt under overskriften 'Lederliv i balance'. Her forpligter kommunerne sig til at gå i dialog med den lokale afdeling af Skolelederforeningen om ledertrivsel for at understøtte rekruttering og fastholdelse af ledere i folkeskolen.

Skolelederforeningens medlemmer får naturligvis de samme generelle lønstigninger som de øvrige kommunalt ansatte, hvis overenskomsten bliver vedtaget. De får også fritvalgskonto og den stigning i pensionsindbetalingsprocent, som også lærerne får, dvs. fra 17,3 procent til 17,45 procent.

Ekstra lønpulje

Til alle faggrupper blev der ved det generelle forlig i februar afsat 2 procent til organisationsforhandlingerne. Men det beløb blev faktisk fordoblet for skolelederene på grund af en særlig pulje til kommunale ledere under trepartstemaet 'bæredygtig og fleksibel løndannelse'.

De penge har Skolelederforeningen valgt at give på grundlønstillægget til de lavest lønnede ledergrupper, dvs. især afdelingsledere og souschefer.

For ledere på løntrin 46 og 48 forhøjes grundlønstillægget med 16.000 kr. årligt. For ledere på grundløn 49 med 10.000 kr. og ledere på grundløn 50 forhøjes tillægget med 2.000 kr.

"Sammenlagt med de generelle lønstigninger betyder det, at ledere på grundløn 46 får knap 7.000 kr. ekstra om måneden, når overenskomsten er fuldt indfaset. Det er da meget godt!" lyder det Dorte Andreas.

"Vi har nogle medlemmer, som arbejder uden højeste arbejdstid, men får omtrent den samme løn som de højestlønnede lærere - så kan det godt være svært at se, hvorfor man skal knokle så mange ekstra timer," fremhæver hun.

Start debatten

Mere om OK26

  • Facade - Ingrid Jespersens Skole på Østerbro i København
    Seneste nyt

    Sådan stemte lærerne om den statslige overenskomst

  • Portræt af Morten Refskov
    DLF mener

    Den utilstrækkelige forhandlingsmodel

    Morten Refskov Formand for DLF's overenskomstudvalg
  • Danmarkskort med skilt: Høje-Taastrup - DLF Kreds 16: 48%
    OK26

    I tre lærerkredse stemte lærerne nej: "Det afspejler nok, at vi er lidt slidte på tilliden"

Se tema
3 relaterede artikler
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Store lønstigninger til især de lavestlønnede skoleledere

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS