OK26: Nu beder Lærerforeningen forligsmanden om hjælp

Hvis man som den ene part i en overenskomstforhandling mener, der er brug for det, kan man bede forligsmanden om hjælp til at opnå et forhandlingsresultat. Dén situation står Danmarks Lærerforening i lige nu, og formand Gordon Ørskov Madsen har i dag henvendt sig til forligsmanden på det offentlige område, statsadvokat Lise-Lotte Nilas. Det betyder, at forhandlingerne med kommunerne om lærernes og børnehaveklasseledernes overenskomst fortsætter med hende for bordenden i Forligsinstitutionen.

”Vi har desværre ikke kunnet finde fælles løsninger med arbejdsgiverne på de udfordringer, der presser lærernes arbejdsmiljø. Derfor er det naturlige skridt nu at kontakte Forligsinstitutionen,” siger Gordon Ørskov Madsen. ”Det ærgrer mig, og det overrasker mig faktisk også, at det er nødvendigt. For vi har i virkeligheden stillet meget rimelige krav.”

KL: Vi ser frem til de afsluttende forhandlinger

I en skriftlig kommentar siger chefforhandler, fungerende formand for KL's løn. og personaleudvalg Sofia Osmani:

”Lærerne har bedt om, at vi afslutter forhandlingerne i regi af forligsinstitutionen. Det er et redskab i den danske model, som man selvfølgelig kan bringe i spil, hvis man finder det nødvendigt. Vi ser frem til de videre og afsluttende forhandlinger med LC (Lærernes Centralorganisation, red.) og sammen med forligsmanden.”

Foruden krav om lønstigninger, forbedringer for børnefamilier med mere, har Lærerforeningen denne gang også stillet nogle overenskomstkrav, der handler om at give folkeskolens lærere bedre arbejdsmiljø. Det handler bl.a. om en bedre sammenhæng mellem hverdagens opgaver og den tid, der er til at løse dem.

”Folkeskolen har fået flere opgaver i forbindelse med inklusion og trivsel,” fremhæver lærerformanden. ”En stor del af lærerens arbejde består i dag af opgaver, der opstår i løbet af dagen: ekstra samtaler med elever, dialog med forældre og møder med PPR. Lærerne oplever, at opgavemængden glider, og at tiden til at skabe god undervisning presses af møder og papirarbejde.”

”Det presser arbejdsmiljøet voldsomt, og det har nogle meget alvorlige konsekvenser. Blandt andet at mange lærere er nødt til at gå på kompromis med fagligheden, og at stadig flere lærere overvejer at stoppe i folkeskolen.”

”Vores krav handler derfor ikke om flere penge eller prangende aftaler, men om noget så grundlæggende som at arbejdsgiversiden tager ansvar for de nye og voksende opgaver og tager medansvar for at skabe en reel sammenhæng mellem lærernes opgaver og den tid, de har til at løse dem.”

Et samfundsproblem

”Vi går i Forligsinstitutionen, fordi vi er nødt til at prøve at finde løsninger. Det her er et samfundsproblem. Vi skal fastholde lærere i folkeskolen. Derfor har vi et ansvar for at gøre alt, vi kan, for at finde en vej,” siger Gordon Ørskov og tilføjer: ”Vi håber, KL vil også være med.”

Det er knap tre uger siden, de kommunalt ansattes forhandlingsfællesskab nåede til enighed med KL med Lyngby-Taarbæk-borgmester Sofia Osmani som topforhandler om en overenskomst med bl.a. generelle lønstigninger til alle på 6,27 procent over tre år og en række forbedringer for bl.a. børnefamilier. Her blev der også afsat midler til de såkaldte organisationsforhandlinger, hvor Lærerforeningen forhandler med KL om de særlige forhold for lærere og børnehaveklasseledere. Og det er altså de forhandlinger, hvor DLF mener, man  er nået til et punkt, hvor der er brug for en hjælpende hånd for at nå i mål. Først når organisationsforhandlingerne er på plads, kan en samlet overenskomst sendes til urafstemning blandt medlemmerne. Den gældende overenskomst udløber egentlig 1. april, men løber videre, ind til en ny er på plads.