Naturfagsmaraton kulminerer i en konkurrence mellem de deltagende klasser.

Tilmeldingen til næste års Naturfagsmaraton er åbnet

I Naturfagsmaraton dyster klasser mod hinanden om de bedste løsninger på konkrete problemer. Du kan nu tilmelde din klasse.

Publiceret

Naturfagsmaraton er et undervisningsforløb, hvor eleverne får erfaring med undersøgende og praktisk undervisning på tværs af matematik, håndværk og design og natur/teknologi. Det er for elever i 5. og 6. klasse. Lærere kan tilmelde deres klasser til næste skoleår.

Eleverne arbejder med opgaverne hjemme på skolen og afslutter forløbet med en konkurrencedag, hvor de dyster mod lokale skoler om de bedste løsninger på årets opgaver i deres kommune.

I år er fokus på aktuelle emner som upcycling, klimasikring, energi og isolering, naturen omkring os og plastic i verdenshavene. Målet er at eleverne ikke bare bliver klogere på vigtige dagsordener, men også oplever, at de kan handle på dem. Opgaverne skal giver eleverne håb og handlekraft.

Naturfagsmaraton forløber fra skoleårets start, hvor opgaverne offentliggøres, til andet halvår af skoleåret, hvor forløbet afsluttes med en konkurrencedag. Undervisningsforløbet består af seks opgaver, som eleverne arbejder med hjemme på skolen i 12-20 lektioner og slutter med en konkurrencedag i den lokale sportshal, hvor op mod 20 klasser dyster mod hinanden om de bedste løsninger på opgaverne. Opgaverne i Naturfagsmaraton er udviklet i samarbejde med lærere, læsevejledere, elever og eksperter inden for didaktik og specifikke fagområder og er bygget op omkring Engineering Design Processen.

Se mere og tilmeld din(e) klasse(r) her.